1 / 9
Windows Phone 7 er på vej, og der er masser af buzz omkring det nye system, som stribevis af teknologi-interesserede anmeldere og eksperter har store forventninger til. Du kan læse mere om Windows Phone 7 her.
Microsoft har flere gange forsøgt at komme ind på markedet for styresystemer til mobiltelefoner, men har endnu ikke formået at knække koden og komme ind på markedet for alvor.
Microsoft har domineret markedet for styresystemer til computere i stort set lige så lang tid, som markedet for har eksisteret. Men indtil videre har det mindste apparat, som Microsoft for alvor har haft succes med, når det gælder styresystemer, været netbooken.
Klik videre og få overblikket over Microsofts tidligere forsøg på at komme ind på markedet for styresystemer til mobiltelefoner.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
2 / 9
Apple satser på den kommende iPad, men Microsoft var faktisk først med et apparat med et 'Pad'-navn - nemlig WinPad.
Det skete allerede i de tidligere 1990'ere, hvor Microsoft arbejdede med produkter baseret på alfa-versionerne af Windows CE.
Et af produkterne var WinPad - et PDA-lignende styresystem, der ikke var ulig Newton OS, der blev udviklet nogenlunde samtidig, samt Palm OS, der kom et års tid senere.
I dag findes der ikke mange rester af WinPad. Kun få screenshots viser, at systemet overhovedet eksisterede. Dog er det sikkert, at Microsoft puslede med tanken om at ændre navnet fra WinPad til "Microsoft at Work for Handhelds.'
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
3 / 9
I 1996 løftede Microsoft sløret for en helt ny kategori, nemlig 'Handheld PC's,' der mindede meget om nutidens netbook-computere.
De hed oprindeligt 'Palm PC's,' men Microsoft måtte ændre navnet efter krav fra selskabet Palm.
Maskinen kørte på en version af Windows CE.
Håndstørrelse-computerne blev aldrig et hit, men blev dog forløberne til Pocket PC-platformen.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
4 / 9
Da Microsoft begyndt at sælge produkter til mobi-branchen, var de ikke baseret på Windows CE, men på et midlertidigt desktop-system.
Windows for Pen Computing 1.0 og 2.0 var udvidelser til Windows 3.11 og Windows 95, men pen computing blev aldrig et hit - ikke mindst på grund af manglen på anvendelige trådløse netværk.
Billedet er fra en præsentation fra det amerikanske teleselskab AT&T.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
5 / 9
Dette styresystem er det klarest formulerede i dette billedlgalleri. Der er i de seneste 10 år løbende blevet lanceret Windows CE-baserede apparater - PDA'er og telefoner - og salget har været ganske rimeligt.
I typisk Microsoft-stil er de blevet lanceret under en vifte af forskellige navne som "Pocket PC," "Windows Phone" og "Windows Mobile Classic."
Det har aldrig været nogen decideret fiasko, men heller ikke nogen decideret succes.
I de seneste år er platformen stagneret, mens iPhone OS og andre styresystemer til smartphones har pisket godt op i markedet.
Windows Phone 7 - som du kan læse mere om her - er i øvrigt en direkte efterkommer af dette produkt.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
6 / 9
I 2003 havde Microsoft også fået iPodden at konkurrere med. På typisk Apple-maner var iPod en kombineret hardware/software-platform, og typisk for Microsoft var reaktionen et styresystem, som producenter af harddisk-baserede musikafspillere kunne købe licens til.
Først var navnet Media2Go. Det blev senere ændret til 'Windows Mobile software for Portable Media Centers," der igen blev forkortet til 'Portable Media Center."
Microsoft stoppede med at sælge licenser til Portable Media Center i 2007.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
7 / 9
I 2002, da Windows XP fortsat var et ret nyt styresystem, løftede Microsoft under stor ståhej sløret for en XP-version til tablet-pc'er.
Versionen var på mange måder en moderniseret version af 'Windows for Pen Computing.'
Med håndskrift-muliigheder og stemme-genkendelse så det ud til, at dette styresystem havde alt, hvad der skulle til, for at blive en succes.
Det stete bare ikke. De apparater, som styresystemet sigtede imod, slog aldrig igennem. De var ofte underdimensionerede eller blev for varme.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
8 / 9
I 2006 kom det frem, at Microsoft arbejdede på et nyt projekt, nemlig "Project Origami."
Rygterne ville dengang vide, at der var tale om en spilkonsol, der skulle tage kampen op med PlayStation Portable.
Det viste sig imidlertid, at der var tale om et apparat på størrelse med en PDA, der kunne køre komplette versioner af Windows.
Bill Gates benyttede sig af CES-messen 2007 til at præsentere Oqo model 02, der kom i Guiness' rekordbog som den midste fuldt funktionsdygtige computer.
Men igen: De små pc'er var for dyre og for små, og de slog aldrig igennem for alvor.
Den sidste Oqo blev bygget sidste år.
Dog lever noget af UMPC videre. En af de modeller, der blev lanceret tidligt i forløbet, var en mere konventionel udseende lille bærbar computer fra Asus med navnet EEE PC, der på mange måder blev maskinen, der kickstartede netbook-bølgen.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
9 / 9
I efteråret kom det frem, at Microsoft (måske) arbejder på en ny tablet-computer med arbejdstitlen "Courier."
Der skal være tale om en bog-lignende computer med to skærme.
Microsoft har imidlertid ikke sagt et ord om projektet, men det ændrer ikke på, at rygterne vil vide, at Courier vil komme på hylderne til sommer.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.