Her er den - iPad Mini
Aftenens hovedattraktion var uden tvivl iPad Mini.
Den er tynd som en blyant og let som notesblok, forklarede Apples produktchef Phil Schiller.
Copyright: Apple
En iPad til hver hånd
Apples produktchef, Phil Schiller, stillede her til aften det spørgsmål, som der nok er mange potentielle iPad-kunder, der har stillet sig selv:
Hvad kan du med en iPad Mini, som du ikke kan med en normal iPad?".
"Du kan holde den med én hånd," lød hans svar.
Og ja, i princippet kan du vel nu få dig en iPad til hver hånd.
Kommer også i sort
Som med den nye iPhone 5 kan du også få iPad Mini i en sort udgave med mørk aluminium.
Her skal du dog være opmærksom på, at den sorte udgave af iPhone 5 er blevet kritiseret for at være ekstremt sårbar over for skrammer.
Spørgsmålet er, om det også tilfældet med den sorte iPad Mini.
IPad i fjerde generation
IPad Mini var ikke den eneste nye iPad her til aften.
Apple løftede også sløret for en opdateret udgave af den store iPad.
Den har fået en ny processor, der er dobbelt så hurtig, et nyt Lightning opladerstik og en udvidet 4G-dækning, der sandsynligvis også vil virke i Danmark, hvis ellers teleselskaberne er klar.
Ny iMac
Apples fejende flotte stationære computer, iMac, er blevet endnu flottere.
Den har været på en solid slankekur og er nu blot 5 millimeter på det tyndeste sted.
Til gengæld har Apple fjernet det optiske drev.
iMac
Og ja, den nye iMac er åleslank.
Sådan ser den ud nedefra.
Macbook Pro med retina-skærm
Apples 13 tommer bærbare er ekstremt populære.
For mange har det vist sig at være den perfekte størrelse til en bærbar. Skærmen er ikke for lille, og computeren passer stadigvæk perfekt i de fleste tasker.
Derfor har den nye Macbook med retina-skærm potentiale til at blive en ny solid succes. Retina-skærmen har en opløsning på intet mindre end 2560 x 1600 pixels.
Ny Mac Mini
Hvis du gerne vil skifte til Mac, men gerne vil beholde din gamle monitor, bør du kaste et blik på den nye Mac Mini.
Den ligner sig selv, men har blandt andet fået en mere kraftfuld processor.
Copyright: apple
Kommentarer