Ny undersøgelse afslører: Så stort er arbejdspresset i it-branchen
En ny undersøgelse foretaget af it-jobbank i samarbejde med Computerworld viser, at langt størstedelen af de danske it-professionelle føler, at arbejdspresset er meget højt/højt på deres arbejdsplads. Af samme årsag ser undersøgelsen også nærmere på, hvad der kan få it-folk til at skifte job, hvad work-life balance og kulturmatch betyder, og hvordan it-folk vil holdes orienteret om jobmuligheder.
Kort sagt: Du kan blive klogere på, hvordan kandidaterne tænker – og hvad du skal gøre for at tiltrække dem i et svært marked og en presset branche, hvor der er stor kamp om de dygtige it-profiler. Undersøgelsen er baseret på 1.400 besvarelser fra danske it-professionelle, som er indhentet via it-jobbanks og Computerworlds egne og sociale medier i perioden ultimo maj til primo juli 2019.