Artikel top billede

Foto: Mikael Rieck. (Foto: Foto: Mikael Rieck)

Morten Lunds fede idé på vejen mod rigdom

Sommerføljeton: Skype-millionæren og Nyhedsavis-fallenten Morten Lund havde ikke råd til at komme på alle de internet-konferencer, han ville i 1990'erne. Men så fik han en idé.

Evnen til at detektere tågesnak og skille varm luft fra ægte muligheder har Morten Lund trænet i 1990'erne, da internettet groede som mælkebøtter på ren guano.

Sammen med sine venner og forretningsforbindelser, som i de fleste tilfælde er identiske for Morten Lund, byggede han det webbureau, der blev til Neo Ideo

Samtidig udviklede han online-publikationen eMagazine, der havde et meget tidligt blogunivers, hvor læserne kunne bidrage.

Morten Lund havde brug for at vide alt om det nye medie og rejste rundt på internetkonferencer overalt. Han kendte ikke voldsomt meget til teknologi, men med sin bullshit-geigertæller gik han i gang med at afsøge mulighederne.

"Jeg havde ikke råd til at komme på alle de konferencer, jeg ville. Men så fik jeg skaffet et pressekort og et kamera. Så kunne jeg bare booke møder med alle."

"Min daværende kone filmede, mens jeg talte med alle de største stjerner på internet-himlen og følte efter, hvem der var fulde af varm luft. Det var meget vigtigt for mig at føle efter. Jeg var meget nysgerrig."

Reboot og det danske internet-geni

I Danmark arrangerede Thomas Madsen-Mygdal Reboot-konferencerne, hvor internettets guruer fortalte den undrende verden om, hvad den kunne forvente sig af vor tids vigtigste medie.

Morten Lund købte sig ind i Reboot-konferencerne, og han kalder Thomas Madsen-Mygdal for internettets far i Danmark.

"Han er geniet i dansk internet. Jeg har kun drivet og nogle velfungerende filtre, kombineret med evnen til at sætte mennesker sammen og sende dem i den rigtige retning."

Sælgerens søn

Det drive, der skal til for at skabe sin egen forretning, har han ikke fra fremmede.

Det har rod i hans meget lidt konfliktfyldte barndom, fortæller han, hvor begge hans forældre var benovede over, hvad de egentlig kunne nå.

Moderen var socialrådgiver og psykoterapeut, faderen solgte industriprodukter fra Honeywell. De byggede sig et hus i landsbyen Jersie, syd for København, og harmonien var næsten håndgribelig for enebarnet Morten.

Han kørte ofte med sin far, når faderen skulle ud og sælge.

"Nogle gange sad jeg i bilen og ventede, nogle gange kom jeg med ind og hørte hans salgstale. Så var han sælger og ikke mage til ham, jeg kendte derhjemmefra."

Far gik gennem skyerne

En dag kaldte forældrene deres 13-14 årige dreng ind. De ville fortælle ham noget vigtigt.

"Vi har besluttet at tage chancen, far skal starte for sig selv, sagde de. Det kan godt være, vi bliver nødt til at flytte ned på den anden side af byen, bag togstationen, i de sociale boligbyggerier, hvis det ikke går."

"Men han gik lige igennem skyerne på seks år. Forretningen fyldte hans liv, også mit, jeg hørte om det hele. Hvad virker, hvad virker ikke."

Han lærte især én ting: Det er dit eget ansvar, og hvis du synes, dine medarbejdere er dumme, så er det dig, der noget galt med.

"Det lærte jeg af min far. Tænk, at få den foræret."

Læs mere i morgen: Morten Lund er lige ved at blive håndboldspiller på landsholdet. Men studenterhuer, damer og internettet kommer i vejen.

Læs første del af føljetonen her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere