Test: Her finder du den bedste browser

Se her hvordan Internet Explorer, Firefox, Chrome, Safari og Opera klarer sig i konkurrence mod hinanden, og hvilken der er det bedste værktøj på nettet.

1. Her finder du den bedste browser

Vi har sendt et udvalgt af de mest populære browsere gennem vridemaskinen for at se, hvordan de klarer sig, når det gælder brugergrænseflade, sikkerhed, ekstraudstyr og hastighed.

Her kan du se, hvordan Internet Explorer, Firefox, Chrome, Safari og Opera klarer sig, og hvilken der er det bedste værktøj på nettet.

Af al softwaren på din pc er din web-browser formodentlig noget af det vigtigste overhovedet.

Også selv om du ikke skænker det mange tanker i det daglige.

Ikke desto mindre kan forskellen på en god og en fremragende browser være enorm.

De bedste browsere, er dem, som ikke gør særlig meget væsen af sig. Når du arbejder med den rigtige browser, føles det som om, du er alene med din favorit hjemmeside.

Browseren henter siderne hurtigt, går ikke ned og håndterer kvikt enhver hjemmeside, du besøger, uden at bede dig gøre noget ekstra overhovedet.

Men der er mere til en god browser end det. Den skal også kunne håndtere et hav af add-ons og ekstensions, og så skal den kunne designes til lige præcis dine ønsker - både udseendes- og funktionalitetsmæssigt.

Endelig skal den kunne beskytte dig online, det vil sige, at den skal opdage og blokere sikkerhedstrusler såsom, phishing, cross-site scripting angreb og være modstandsdygtig over for malware.

2. Brugergrænseflade

Også når det gælder browsere, er det in at være slank. Strømlinet udseende med færre, smallere værktøjslinjer er sagen.

Firefox, Chrome og Opera har alle mulighed for at iklæde sig nye klæder (new skin). Firefox har en snild detalje - Personas, der gør det muligt at 'prøve tøjet' ved at holde musen over de forskellige muligheder på Personas-siden.

Internet Explorer 8

Den førende browser på markedet, IE, har en ret god brugergrænseflade (User Interface / UI) i version 8, men den føles alligevel rodet ved siden af de nyere rivaler.
To aspekter af IE's 'tabbed browsing' opsætning fungerer godt og er brugbare.

For det første grupperer IE relaterede faner med forskellige farver. Hvis du åbner flere links fra PCWorld.com i nye faner, vil de blive placeret ved siden af den oprindelige og have den samme farve.

Du kan flytte faner fra en gruppe til en anden, men hvis du har for eksempel sider åbne, der ikke har noget med hinanden at gøre, kan du ikke placere dem i en fælles gruppe. Læg i øvrigt mærke til, at der kan være faciliteter, der ikke virker i for eksempel den danske version af IE8.

For det andet. IE8 tilbyder en fane 'thumbnail' oversigt. Klik på knappen 'thumbnail' (den med fire firkanter) i faneoversigten og op springer en skærm med 'thumbnails' af indholdet i dine åbne sider. En god måde at se det hele på en gang - spørgsmålet er, om det er bedre end Operas 'mouse-over thumbnails'. Det kan diskuteres og er vel et spørgsmål om smag og behag.

Firefox 3.6

Firefox 3.6 har i store træk det samme udseende og de samme funktioner som tidligere versioner og virker derfor en smule træt i koderne. Den har mere 'vindues-krom' (værktøjslinjer, menuer, titel-bar osv.) end de seneste versioner af Safari og Chrome, hvilket får browseren til at virke noget 2006-agtig snarere end 2010.

Men der er ikke noget alvorlig galt med Firefox, og browseren har bestemt sine gode sider. For eksempel gør Find-bjælken det let at søge efter et bestemt ord eller frase.

Og selv om Firefox ikke er den eneste browser, der har en URL-autofill facilitet, så klarer den opgaven bedre end de fleste af konkurrenterne.

OBS. Firefox 4 er på trapperne i en beta-version og blandt de nye ting er en revideret brugerflade, som i højere grad kommer til at ligne sine mere moderne kolleger Chrome og Opera.

Chrome 5

Med Chrome satte Google sit karakteristiske minimalistiske fingeraftryk på sin browser. Indgangssiden har kun det elementære som en fanebjælke, adressefelt, frem/tilbage/reload-knapper og et par drop down menuknapper.

Valget betyder, at det bliver den side, du surfer på, som bliver stjernen i showet - ikke browseren.

Du finder heller ikke en statusbjælke og besked om, hvordan det går med at loade dine sider, får du i bunden af vinduet. Overordnet set er Chrome en browser, der er slank, sej, hurtig og effektiv. Og der er tænkt over, hvordan fanebrowsingen præsenteres.

Fanerne er placeret længst oppe - højere end alt andet på siden, hvilket giver et logisk flow af informationer i vinduet. I takt med, at du åbner sider, skrumper fanerne, og når du lukker faner, vokser de igen, så de hele tiden fylder den tilgængelige plads.

Safari 5

Denne browser leverer alle standardmulighederne, men smider lige lidt Apple-stemning oven i. For eksempel virker adresselinjen samtidig som statusbjælke for sideload. Default hjemmesiden viser thumbnails af dine mest besøgte sider med en skinnende sort baggrund.

Bogmærke-administratoren er godt designet og lader dig se thumbnails af de sider, du har lagt bogmærker i, efterhånden som du klikker dig gennem dem. Nyt i Safari 5 er en facilitet, der ville være populær i enhver browser: Safari Reader.

Når du læser en artikel på en eller anden hjemmeside i Safari 5, kan du klikke på Reader-knappen i adressebjælken, og frem glider artiklens tekst og dækker resten af siden. Faciliteten har skabt uro i visse cirkler, fordi nogle af de virksomheder, som står driften af hjemmesider (site operators), mener, at Reader skader salget af annoncer, men Reader gør det i hvert nemmere at læse en artikel.

På den anden side trækker Safari flere Mac-konventioner ned over hovedet på Windows-brugere, så browseren er nok ikke for alle og enhver.

Dommen - Brugergrænseflade

Og vinderen er... Chrome, der løber med laurbærkransen på grund af sin rene, funktionelle brugergrænseflade, men vi kan nu også godt lide både Opera og Safari. Hvilken brugergrænseflade, der er bedst, vil altid have et mål af subjektivitet, så alt andet lige må valget i sidste ende komme an på personlige præferencer.

3. Sikkerhed

Selv om nogle browsere er bedre end andre til at sikre dig online, så har alle sammen i det mindste nogle sikkerhedsfaciliteter.

Phishing-filtre er for eksempel blevet næsten universelle. Disse filtre vil typisk koble til en online database med kendte phishing sites, og så får du en advarsel, hvis du er på vej ud i noget smuds.

Bagsiden er, at databaserne sjældent er 100 procent opdaterede, så du slipper ikke for at bruge din sunde fornuft.

Herudover vil din browser som regel også advaree dig, før du åbner en downloaded applikation. Idéen er at forhindre dig i at dumme dig og åbne noget malware forklædt som eksempelvis en billedfil.

Internet Explorer 8.
Historisk har IE8 et dårligt rygte, når det kommer til sikkerhed, men IE8 har ikke desto mindre nogle gode sikkerhedsfaciliteter. For eksempel fremhæver IE8 en sides domænenavn i en lidt mørkere farve, så du nemmere kan se, om den side, du besøger, virkelig er eBay.co.uk eller en fup eBay-side på et phishing site, du aldrig har hørt om. Microsoft kunne godt gøre det lidt bedre måske med en anden farve baggrund, men den tydeligere skrift er en god idé, som Chrome siden hen har adopteret.

Herudover har IE8 en 'cross-site scripting' facilitet, som kan forhindre forskellige slags cyberangreb. Læs eventuelt artiklen på vores amerikanske moder site om 'cross-site scripting attacks'.

Firefox 3.6

Firefox gør det godt, når det kommer til at holde dig informeret om sikkerheden. Når browseren for eksempel automatisk installerer en opdatering, tjekker den samtidig om nogle af dine plug-ins også trænger til en opdatering , og den advarer dig, hvis det er tilfældet.

En anden sikkerhedsfacilitet er, at Firefox viser navnet på websites, der tilbyder 'identity information'. Oplysningen vises i en boks ved siden af adressefeltet. Når du klikker på boksen, dukker der yderligere detaljer om den pågældende side frem.

Chrome 5

Google valgte en ny måde at håndtere sikkerheden på med Chrome. Hver eneste åbne side er 'sandboxed'. Hvis en side, du besøger, er blevet kapret af cyberkriminelle, kan sandboxing forhindre, at disse inficerede sider planter malware i dine filer. Skulle du være interesseret i den tekniske forklaring på, hvordan den her sandkasse virker så læs Googles blog om emnet.

Safari 5

Selv om Safari er ret gennemsnitlig, når det gælder sikkerhdsfaciliteter som phishing-beskyttelse, private browsing og en 'reset'-funktion - så er browseren særlig god til at håndtere cookies. De her små filer, der lægger sig på computeren i en lind strøm eksempelvis for at bevare referencer til bestemte sider.

I stedet for bare at lade dig aktivere og deaktivere cookies i det hele taget, så giver Safari dig muligheden for selv at bestemme. Besøger du eksempelvis en nyhedsside, så kan Safari acceptere cookies for den side alene, men accepterer ikke cookies fra sidens annoncer.

Opera 10.6

Opera bruger farvekoder i adressebjælken til at indikere, om en hjemmeside er krypteret, og hvis den er, om den har nogle problemer. På samme måde gør Opera også opmærksom på, om siden er 'farlig' baseret på AVG's (et gratis antivirus-produkt) database over sider med malware og andet snavs. Ligesom Safari tillader Opera dig at acceptere cookies fra sider, du besøger, men kun fra gang til gang. Vil du ændre denne indstilling for en bestemt side, så højreklik på siden og vælge Edit Site Preferences.

Dommen - Sikkerhed

Og vinderen er; Chrome. Sandboxing er en kanon funktion (og du bemærker den aldrig). I øvrigt var Chrome 'the last browser standing' ved dette års Pwn20wn hacking konkurrence.

4. Udvidelser og Add-ons

Nogle af de bedste browser-faciliteter er ikke engang lavet af browserproducenterne selv, men af uafhængige programmører, som skaber forbavsende brugbare add-ons, som du kan downloade og installere gratis.

Ikke alle browsere supporterer de samme udvidelser (extensions), og nogle supporterer dem knap nok overhovedet. Her vurderer vi browserne ud fra, hvilke add-ons de tillader, udvalget af tilgængelige add-ons, og hvor nemt det er at finde, installere og fjerne add-ons.

Internet Explorer 8

IE8 tillader, at du installerer et udvalg af browser værktøjsbjælker heriblandt også søgebjælker, som brugerne typisk enten elsker eller hader. IE8 har også Web Slices og Acceleratorer.

Web Slices er add-ons, der betyder, at du kan holde styr på informationer rundt omkring på World Wide Web uden at forlade din aktuelle side. EBay Web Slice holder eksempelvis øje med aktuelle auktioner, mens den amerikanske USA Today Entertainment Web Slice giver dig et hurtigt overblik over de nyeste showbiz-historier.

Accelerators er genveje til opgaver, som du udfører i din browser. For eksempel; hvis du fremhæver en tekstblok, dukker et blåt ikon frem ved siden af teksten. Klikkker du så på ikonet, får du en menu, som giver dig muligheden for at oversætte den pågældende tekst, søge efter den valgte tekst, finde den på et kort (hvis det er en adresse) og så videre. Se hele biblioteket af IE8 add-ons i Microsofts Add-ons Galleri.

Firefox 3.6

Firefox sidder på tronen over udvidelser og selv om andre browsere begynder at reducere Firefox' forspring, så kører open source-browseren stadig i den gule add-on og udvidelses-førertrøje. Mozilla har et bibliotek med millioner og atter millioner af add-ons og udvidelser.

At opdatere udvidelser fylder dog mere end godt er. Det ville være fint, hvis Mozilla fik opdateringen af udvidelser til at ske mere diskret i baggrunden.

Chrome 5

Sidste år rullede Chrome support af udvidelser ud, og Googles bibliotek af udvidelser har allerede et sundt udvalg af godbidder såsom ikoner for værktøjsbjælker, 'notifiers' og opdateringer af vejret. Opdateringen af udvidelser sker mere glidende i Chrome end i Firefox, og udvidelserne er bedre integreret i browseren. Når det er sagt, så kan Chrome ikke leve op til Firefox' gigantiske udvalgt af add-ons.

Safari 5

Udvidelser er et nyt kapitel i Safaris historie, og udvidelserne er få, og der er langt imellem dem. Mindst en blog safariextensions.tumblr.com skriver om udvidelser til Safari, og Apple har netop præsenteret et galleri af udvidelser på adressen extensions.apple.com.

Opera 10.6

Opera griber sagerne med udvidelser an på en helt anden måde end konkurrenterne. Lige som 'desktop widgets' i Windows 7 eller på Mac OS X's Dashboard (instrumentbræt) bruger Opera disse miniapplikationer, der kan give hurtige opdateringer af nyheder, vejret, sportsresultater eller noget helt andet. Læg mærke til, at Opera Widgets ikke er egentlige traditionelle add-ons.

De kører ikke i browseren, men som separate stand-alone applikationer, som kører ved siden din anden software. Det betyder, at de forbliver åbne og aktive, selv når du lukker Opera, hvilket kan være nyttigt. De gør dog ikke meget i forhold til at udvide funktionaliteten af browseren.

Dommen Udvidelser og add-ons

Og vinderen er; Firefox.
Selv om der er masser af add-on guf i de andre browsere, så tager Firefox stadig prisen. En væsentlig årsag til, at vinderflasken peger på Firefox, er, at browserens udvalg af udvidelser og add-ons er så omfattende og veletableret.

5. Hastighed

Udviklere af browsere gør meget ud af, hvor hurtigt deres produkter henter hjemmesider.

Alle vil trods alt gerne være hurtigst. Vi så små forskelle på hastighederne i den del af testen, der handler om at hente siderne, men resultaterne tyder på, at de fleste skyder over målet med de oplyste hastigheder.

Ifølge Sun-Spider browser benchmark, så har Chrome den bedste JavaScript-ydelse. Chrome gennemførte de forskellige tests på 301,1 millisekund i gennemsnit. Opera og Safari fulgte efter med tider på henholdsvis 575,4 og 597,7 millisekunder. På fjerdepladsen kom Firefox i tiden 902,5 millisekunder. Rosinen i loading-pølsen er Internet Explorer, som gennemførte testen på 3.903,2 millisekunder (nej, det er ikke en trykfejl - IE blev virkelig kørt agterud).

Dommen - hastighed/JavaScript håndtering

Og vinderen er; Chrome, som i denne test overhaler konkurrenterne både indenom og udenom og ender på en klar og ubestridt førsteplads.

Sidehentning

Selv om Chrome var den hurtigste på testholdet, når det gjaldt at hente sider i en fart, så var forskellen til at overse. IE8 gjorde det godt og var hurtigst i fem af prøverne, men Chrome brugte i gennemsnit 1,75 sekunder på at hente sider og var dermed den hurtigste af de fem browsere i testen. Safari 5 kom ind på en andenplads totalt med 1,89 sekunder.

Resultaterne vil være forskellige afhængig af computer, operativsystem og de besøgte sider, men alt andet lige vil du sandsynligvis ikke bemærke nogen forskel på de forskellige browsere ved almindelig web-surfing.

Uanset, hvilken browser du vælger, så vil den være hurtig nok.

Lad i stedet andre faktorer såsom faciliteter, sikkerhed, brugergrænseflade og udvalget af udvidelser bestemme hvilken browser du vælger at gøre til "din egen".

Dommen - sidehentning

Og vinderen er; Chrome, som godt nok var hurtigst, men kun lige akkurat og med så lille et forspring, at det i virkeligheden nok slet ikke ville blive opdaget.

Hvilken browser skal jeg vælge?

Alle fem browsere i denne test er gratis, så det skader aldrig at eksperimentere med en anden. Vær dog opmærksom på, at det at springe fra den ene browser til den anden har en skjult omkostning; din tid.

Det tager hurtigt en rum tid at få installeret en web-browser og få den tilrettet, så den passer lige til dig og dine behov. Med tanke på det så anbefaler vi Chrome, hvis vi skal vælge bare én browser. Chrome fordi den er enkel og har en venlig brugergrænseflade, god ydelse og fine sikkerhedsdetaljer. Chrome har det grundlæggende i orden for langt de fleste brugere og masser at tilbyde muskelbrugerne inden for tilpasning (customization).

Du skal dog være opmærksom på, at Chrome ikke nødvendigvis vil virke med din netbank og login til offentlige websider som skat.dk. Vi anbefaler at du har mere end en browser, hvor den ene typisk er Explorer, installeret på computeren. De to browsere kan sagtens køre side om side.

6. Baggrund: Her er test-resultaterne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere