Brug din mobil som trådløst netværk

Den nyeste udgave af det mobile styresystem Android gør det nemt at trylle telefonen om til et WiFi-hotspot. Se her hvordan du bliver et omvandrende trådløst netværk og får dine gadgets online.

Med den seneste opdatering af Android til version 2.2 - også kendt under navnet FroYo - har Google-mobilerne fået en interessant funktion.

Det er nu muligt at trylle telefonen om til et trådløst netværk, der kan bruges til at få dine andre gadgets online, eksempelvis din bærbare pc, selv om du er på farten og ikke er i nærheden af et rigtigt trådløst netværk.

Normalt kan det være ret bøvlet at opsætte trådløse netværk, men på telefonen er det en simpel opgave, som klares med et par tryk.

I dette eksemplet bruger vi en HTC Desire, som er opgraderet til version 2.2 af Android.

Gå ind i oversigten over alle applikationer på mobilen.

Vælg Indstillinger.

Vælg Trådløst og netværk

Vælg Indstillinger for bærbart Wi-Fi-hotspot

Nu har du mulighed for at navngive dit trådløse netværk. Som default hedder det HTC network, men du kan kalde det præcist, hvad du har lyst til.

Du skal også vælge kryptering, så det ikke er muligt at opsnappe data, der sendes mellem din mobil (der har forbindelse til internettet) og eksempelvis din bærbare computer. Du kan vælge mellem WEP, WPA og WPA2.

Det mest sikre er WPA2. Du har også mulighed at køre helt uden kryptering, men det kan vi ikke anbefale.

Til slut skal du angive en adgangskode, så alle og enhver ikke kan udnytte det trådløse netværk via din mobil.

Så er du faktisk færdig med opsætningen, og du skal blot huske at gå tilbage til menuen Trådløst og netværk. Her skal du vælge at aktivere Bærbart WiFi-Hotspot.

Nu kan dine andre gadgets, som er i stand til at gå på nettet uden kabler, finde "HTC network" - eller hvad du har valgt at kalde dit trådløse netværk.

Husk det er en god idé at have et flatrate-dataabonnement på din mobil, hvis du vælger at blive et omvandrende trådløst netværk. Det kan nemlig blive dyrt at hente store mængder indhold ned til eksempelvis en bærbar computer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere