Artikel top billede

Politiet skal taste online-anmeldelser ind manuelt

Tusinder og atter tusinder af anmeldelser bliver tastet manuelt ind hos politiet selv om anmeldelserne er modtaget online.

"Vi har aldrig prøvet andet."

Sådan forklarer politiforbundets talsmand på it-området Niels Hedeager, at der i dag ikke hersker frustration blandt medarbejderne hos politiet.

Umiddelbart skulle man ellers tro, at de ansatte var ved at hive håret af sig selv.

Fakta i år 2010 er nemlig, at selv de anmeldelser, der modtages via elektroniske formularer på politiets hjemmeside, printes ud, og skal derefter manuelt skrives over i et andet it-system.

Det nye it-system, Polsag, er nemlig endnu ikke klar.

"Der er fortsat manuel indtastning af anmeldelser. Også dem vi modtager online skal over i det andet system," siger Niels Hedeager.

Hvert år offentliggør politiet dets statistik over modtagne online anmeldelser. I første halvår 2009 blev der modtaget 36.026 online anmeldelser.

Vi kan snart tjekke mail derhjemme

Også på et andet område er politiet forhåbentligt udrustet med flere magtmidler - end tilfældet er når det gælder it-udstyr.

Niels Hedeager oplyser nemlig, at det kun er særligt udvalgte personer hos politiet, der har adgang til job-emailen derhjemme.

"Det bliver dog på sigt sådan, at man får adgang til den derhjemme. Alle har jo computer derhjemme, og det er en sotr fordel i forbindelse med mødeplaner og andet," siger Niels Hedeager.

På samme måde er politiets intranet heller ikke tilgængeligt for alle derhjemmefra.

"Man er hunderæd for, at når man åbner op den vej, så kunne det give adgang til hackere og andre. Der ligger meget følsomme oplysninger," siger Niels Hedeager.

Han afslutter med at understrege, at det går i den rigtige retning med it-udviklingen inden for politiet.

Eksempelvis har han tillid til, at man har fået skruet en bedre projektledelse sammen omkring Polsag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere