iPod touch - en tynd oplevelse

Test: Med en iPod Touch får man en stor del af iPhone-glitteren, men til en mere overkommelig pris. Spørgsmålet er, hvor meget du er villig til at gå på kompromis?

iPod touch - en tynd oplevelse

Man havner let i en eksistentiel krise, hvis ambitionerne går i retning af en iPhone, men tegnebogen ikke evner at hoste op med knap 5.000 kroner.

Her har iPod touch længe været betragtet som en nogenlunde acceptabel løsning, idet den kunne mange af de samme ting som en iPhone. Bortset fra, naturligvis, at foretage opkald - med mindre det foregik over Wi-Fi med Skype.

Nu gør Apple distancen mellem den største iPod-familie og de aktuelle iPhones endnu mindre med 4. generations iPod touch. Eneste regulære forskel mellem de to produktfamilier er faktisk, at touch'en hverken har 3G eller GPS.

Men ellers er alle andre iPhone-funktioner andet i store træk på plads. Det vender vi tilbage til.

En meget tynd model

Visuelt imponerer den nye touch ved at være vanvittigt tynd. Med blot 7,1 millimeter er den 1,3 milimeter slankere end forrige generation (og mere end to millimeter tyndere end iPhone 4).

Samtidig gør vægten på 115 gram, at den hverken vejer for meget eller omvendt føles for skrøbelig og let under betjening.

Batteriet holder 930 milliampere-timer batteri mod 789 mAh på forgængeren. Det giver angiveligt op til 40 timers brugstid ved musikafspilning og til 7 timer ved videokiggeri.

Samtidig er enhedens "motor" - Apples A4 processor - også identisk med den, der sidder i iPhone 4. Det garanterer en vis hast, næsten uanset hvad man foretager sig. Selv grafisk tunge spil klarer enheden til UG med kryds og slange.

Videotjeneste en blandet fornøjelse

Blandt de primære funktionelle nyheder er helt afgjort, at touch-modellerne endelig fået kamera - faktisk to, nemlig både for og bag - og kan optage video i HD-formatet 720p. Det er en klar gevinst, selv om opløsningen stadig er noget ringere end den, man kender fra iPhone.

Kameraerne gør det samtidig muligt at bruge iPod touch til at gå på Apples Facetime-tjeneste, der vil være kendt af iPhone-folket som en slags simpel videokonferencefunktion.

Det kræver imidlertid dels, at man får koblet sin mailadresse op på Facetime-tjenesten. Dels at man kender andre touch-ejere, der har udført samme øvelse. Allerede her skal der en smule benarbejde til, og det vil nok afholde mange fra at komme godt i gang.

Så er det trods alt nemmere at Facetime med sine iPhone-venner i stedet. Dem kan man nemlig blot taste nummeret ind på og så kalde dem op. Man har dog kun muligheden, hvis de er på Wi-Fi; Facetime virker nemlig endnu ikke via 3G.

Desuden skal iPhone-brugerne køre seneste udgave af iOS. Ellers kan man ikke kalde dem op fra en iPod touch.

Summasummarum er Facetime udmærket tænkt og fungerer egentlig fint - når man vel at mærke har fundet nogen at tale med. De indbyggede højttalere forekommer også acceptable til formålet. Men indtil videre vil de fleste nok foretrække Skype i stedet.

For det er immervæk nemmere at fange folk på en IP-tjeneste, de kender, anvender og som virker på 3G end på noget. Sværere er det at kommunikere vha. noget, Steve Jobs har kogt sammen i sin frokostpause og som - efter undertegnedes aldeles subjektive mening - stiller lovlig mange krav til sine brugere.

En skærm på nethinden

En anden touch-nyhed er skærmen, der er af samme "Retina"-type som den, der sidder på en iPhone 4G.

"Retina" betyder "nethinde", og betegnelsen indikerer, at øjet ikke kan skelne de enkelte pixels fra hinanden, selv hvis man kigger meget nøje efter på den 3,5 tomme store skærm med en opløsning på 960 x 640.

Den gode skærm er en ret værdifuld tilføjelse. Den er lysstærk, har en fin kontrast og vil med sikkerhed blive flittigt anvendt som fotofremviser i julefrokostmåneden.

Samtidig er detaljerigdommen - qua den høje opløsning - virkelig imponerende og en stor fordel ved både webbrowsing, video og spil.

Flere bevægelser på spil

Af andre nyheder skal nævnes det indbyggede gyroskop, der registrerer alle enhedens bevægelser - både på X- og Y-aksen. Det vil med sikkerhed komme spillefolket til gode, når udviklerne lærer at kode til den nye funktion.

F.eks. vil det være oplagt i alt fra fly- og bilspil til first person-shooters, hvor f.eks. fremadrettede bevægelse passende kunne styres med gyro-funktionen.

Alt i alt er iPod touch bestemt ikke blevet mindre interessant i sin nyeste udgave. For selv om mange af funktionerne måske var forudsigelige tilføjelser, er de immervæk stadig særdeles brugbare.

Lommekameraer kan man f.eks. aldrig få for mange af, og den massive opgradering af skærmen kommer alle brugertyper til gode, måske undtagen dem, der kun er ude efter en musikafspiller. Men så køber man nok næppe heller en iPod touch.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere