Artikel top billede

Også Holland er under angreb af Stuxnet

Holland er under angreb af Stuxnet-ormen. Atomkraftværk i højeste alarmberedskab.

Læs også: Iran anholder 'spioner' efter Stuxnet-angreb

Computerworld News Service: En stor leverandør af industrielle sorteringssystemer med base i Holland har afværget to angreb af den farlige orm Stuxnet, mens det hollandske atomkraftværk Borssele er i højt alarmberedskab.

Reaktionerne på den farlige orm Stuxnet varierer fra virksomhed til virksomhed. Willem Van der Craats, der er it-chef for Vanderlande Industries, havde tilsyneladende i første omgang kun en vag idé om, hvad Stuxnet er.

Men efter intern konsultation erkendte Van der Craats, at ormen faktisk havde angrebet Vanderlandes systemer.

"Jeg har tjekket det, og Stuxnet er faktisk blevet opdaget på vores systemer i Indien og England. Problemet er dog løst, da vores antivirus fangede den," fortæller en lettet Van der Craats til Computerworlds hollandske søstermedie.

Vanderlande har en årlig omsætning på over 3,7 milliarder kroner og en tilstedeværelse i 10 lande i Europa samt i USA, Kina og Indien.

Vanderlande producerer automatiske sorterings- og distribueringssystemer til industri, transport og luftfart. Lufthavnene Schiphol, Heathrow og Charles de Gaulle anvender alle bagagehåndteringssystemer fra Vanderlande.

Den innovative hollandske teknologi benytter sig fuldt ud af SCADA-systemer til proceskontrol og -overvågning fra tyske Siemens ligesom mange andre fabrikker, forsyningsværker og havneoperatører. En stor del af den helt afgørende infrastruktur, særligt i Europa, kører på disse systemer fra Siemens, som omfatter software som Simatic Step 7 og WinCC.
Og netop disse systemer er mål for den skadelige Stuxnet-orm. Visualiseringssoftwaren WinCC overvåger automatiserede processer. Step 7 bruges af ingeniører til at skabe og konfigurere software til Siemens' programmerbare kontrolenheder, der er i vid anvendelse i industrien.

Stuxnet kan indlejre sig i både Step 7 og WinCC. Herfra kan den spionere og manipulere kritiske forretningsprocesser.

Stuxnet angreb i sommerens løb også A.P. Møller-Mærsk. Det kan du læse mere om her.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere