Artikel top billede

Citrix-topchef: iPad er en magisk oplevelse

På årets Citrix event er det især én type 'tynd klient', der løber med al opmærksomheden.

Læs også: Citrix-chef: Vi skal have et opgør med 'arbejde'.

Berlin, Tyskland: Under Citrix' Synergy-konference i Berlin i disse dage, hvor næsten al opmærksomhed er rettet mod desktopvirtualisering, er der især en enkelt mobil enhed, der stjæler al rampelyset.

Selv om konferencen har prominente sponsorer i form af hardwareproducenterne Dell, HP, Lenovo og Wyse, der er kendt for at producere tynde klienter, så er det primært en 'tynd klient' udviklet af en anden stor hardwareproducent, der stjæler opmærksomheden. Nemlig Apples iPad.

Således blev den flade rør-og-føl-computer hevet frem på scenen flere gange under Citrix' administrerende direktør, Mark Templetons, åbningstale.

'One more thing...'

Citrix-direktøren gik endda så vidt som til at afslutte sin to en halv timers lange tale med vendingen "one more thing...", som Apples egen Steve Jobs ellers er blevet berømt for. 

Mark Templetons "one more thing" handlede om, at Citrix er på trapperne med en opdateret version af virksomhedens Reciever app til iOS 4.2, som i lighed med den forrige version, gør det muligt, at afvikle en virtuel desktop på sin iPad.

Blandt andet blev det demonstreret, hvordan det er muligt at flytte sin desktop fra sin stationære pc over på sin iPad ved hjælp af ganske få 'taps' på den trykfølsomme skærm.

Ligesom at det nu er muligt at bruge den trykfølsomme skærm som mus, hvilket skulle gøre det lettere at arbejde med applikationer, der er oprindeligt er udviklet til en desktop-pc.

"Jeg husker tydeligt den dag, hvor jeg ventede i spænding på at pakkeposten skulle komme med min iPad. For jeg vidste, at vores app var der, og at jeg ville have mulighed for at logge på min desktop fra den. Det er virkelig en magisk oplevelse," sagde Mark Templeton.

Selvom Citrix-direktøren altså sprang ud som Apple-fanboy foran de over 2.000 fremmødte tilhørere, så bedyrede han senere på dagen, at virksomheden også arbejder på en lignende app til Android platformen.

Tidligere i sin åbningstale sagde Mark Templeton da også, at det er 'old-School' kun at satse på én enkelt enhed.

"Vi er nødt til at forholde os til dem alle," sagde han.

Læs også: Citrix-chef: Vi skal have et opgør med 'arbejde'.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere