Artikel top billede

Microsofts Windows Phone 7 kommer ikke umiddelbart til at køre på tablet-pc'er - heller ikke på firmaets egen, som her præsenteres af Mr. Microsoft, Steve Ballmer.

Microsoft: Windows Phone 7 er ikke til tablet-pc'er

Microsoft har ingen umiddelbare planer om at portere mobilstyresystemet Windows Phone 7 til tablet-pc'er.

Computerworld News Service: Windows Phone 7, der kommer til Danmark om godt en uge, er designet til enheder med små skærme såsom smartphones og ikke til enheder med større skærme, påpeger Greg Sullivan, der er seniorproduktchef hos Microsoft, ved lanceringen af Windows Phone i New York.

Virksomheden vil i stedet fortsat tilpasse sit desktop-styresystem Windows 7 til tablets, da det giver en rigere applikationsoplevelse og touch-baserede egenskaber, siger Sullivan. Tablets kræver en mere pc-lignende oplevelse, og det giver mening at designe en neddroslet version af Windows 7 til at fungere på tablets, forklare han.

Med denne strategi er Microsoft på kant med nogle af dens største konkurrenter i mobilmarkedet, som allerede gør indhug i det nye tablet-segment. Apples iPad bruger det samme styresystem, iOS, som dens iPhone. Et antal mobilproducenter heriblandt Samsung har annonceret tablets baseret på Android, som også er designet til mobiltelefoner. Research In Motion har for nylig offentligt planer om at introducere en tablet, der er bygget på et nyt styresystem, der også forventes at være at finde på fremtidige BlackBerry-telefoner.

Tablets er designet til en kombination af e-bogslæsning, spil, at surfe på nettet og se video. Brugere af tablets som iPad fremhæver, at mobilstyresystemet giver visse fordele over traditionelle styresystemer såsom næsten øjeblikkelig opstart samt nem adgang til applikationsbutikker online.

Apps'ene vil ikke se pæne ud

Men Sullivan argumenterer, at der også er fordele ved at anvende Windows 7 til tablets frem for software til mobiltelefoner. Windows 7 har et langt stærkere sæt af netværks- og print-funktioner end Windows Phone 7, som er et meget slankere styresystem, fremhæver han. Den stærkere stack af software og drivere i Windows 7 vil også gøre det lettere for tablets at fungere sammen med en bredere vifte af hardware, påpeger han.

Når man strækker et styresystem som Windows Phone 7 betyder det desuden, at applikationer, der er designet til mindre skærme, ikke vil tage sig særlig godt ud på en tablets større skærm, siger han.

Nogle tablet-producenter siger, at de implementerer Windows 7 på grund af dets egenskab til at køre et større sæt af applikationer. Hewlett-Packard vil udgive en tablet med Windows 7, som er målrettet erhvervslivet. Også Dell har fremvist en tablet med Windows 7.

Microsoft har herudover givet en snigpremiere på Windows Compact Embedded 7, som er blevet fremvist på indlejrede systemer såsom tablets, og som efter planen vil blive udgivet til producenterne i dette kvartal.

Samsung har talt med Microsoft om at anvende Windows Phone 7 på tablets, men fik at vide at sådanne planer ikke var en del af Microsofts roadmap, oplyser Ray Vinson, der er seniorchef for enterprise mobility, strategi og produktplanlægning hos Samsung Telecommunications America.

Du kan læse mere om Windows Phone 7 her.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere