Artikel top billede

Gratis app gør dig til kørende iPhone-bogholder

Dansk producent af online bogholderiløsninger tilbyder gratis applikation til iPhone, som forbinder manden i marken med virksomhedens økonomisystem.

Danske e-conomic, som leverer SaaS-baserede (software as a service) regnskabsløsninger, tilbyder sine kunder gratis en iPhone-applikation, som er fuldt integreret med økonomisystemet.

"Brugerfladen er så enkel, at alle kan være med. Alt, hvad der foretages på iPhonen registreres i selve e-conomic-systemet," forklarer Torben Frigaard Rasmussen, administrerende direktør for e-conomic.

Selskabet har 28.000 små og mellemstore virksomheder som kunder, heraf har de 24.000 hjemme i Danmark.

Med iPhone-applikationen kan kørende medarbejdere oprette kunder, udarbejde og sende fakturaer og bogføre det hele 'on the fly'. Ved at bogføre et tilbud eller sende en faktura fra mobiltelefonen, mens de er hos kunden, sparer medarbejderne tid og dobbeltarbejde.

Altid lige ved hånden

Det essentielle for de selvstændige og mindre virksomheder er ifølge Torben Frigaard, at de med applikationen sparer tid, fordi de altid har deres økonomisystem lige ved hånden og adgang til nøgletallene 24 timer i døgnet.

"Derudover undgår de dobbeltarbejde, fordi de kan afslutte tilbud og fakturaer ude hos og sammen med kunderne," siger Torben Frigaard Rasmussen.

Der findes mange andre iPhone-løsninger i samme stil, men de kræver ifølge e-conomic-direktøren, at der er en tredjeparts komponent installeret på server. Applikationen er gratis, men brugerne skal ind i Apples Appstore for at hente den.

"Vi har selv udviklet applikationen i samarbejde med et århusiansk firma, Onlimited, som er kunde hos os i forvejen," siger Torben Frigaard Rasmussen, der er overbevist om, at de mobile løsninger bliver en stadig vigtigere del af eksempelvis bogholderisystemer.

På vej med Android-app

Ud over iPhone-applikationen er e-conomic også på vej med en lignende app til Android-platformen og forventer på lidt længere sigt, at disse mobile initiativer vil have en positiv effekt på både top- og bundlinje. Sidste år omsatte koncernen e-conomic international for 42 millioner kroner, mens forventningen i år er at runde 50 millioner kroner i omsætning, hvilket svarer til en fordobling af koncernomsætningen på to et halvt år.

"Indtjeningen er stadig kun et estimat, men jeg forventer, at vi når 10 procent EBITDA, som er resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger," siger Torben Frigaard Rasmussen.

På bundlinjen er forventningerne ifølge direktøren ikke særlig store, men det hænger sammen med, at e-conomic "kanaliserer de penge, vi tjener på driften ind i udviklingen af nye tiltag som iPhone-applikationen, opdyrkning af nye markeder og den stadige udvikling af vores eksisterende platform."

Den samlede e-conomic-koncern bestod i 2009 af selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Storbritannien, Spanien og Tyskland.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere