Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Skats regning til IT Factory: Smæk på 10 millioner

IT Factory fik et skattesmæk på 10 millioner kroner. Mistanke om "uregelmæssigheder", fifleri med privat forbrug og momsfusk blev overgivet til politiet.

Skattecenter København træffer en afgørelse om at afkræve IT Factory A/S 10.005.229 kroner i moms for perioden 3. juli 2003 til 31. marts 2007 samt at forhøje selskabets skattepligtige indkomst med 1.199.221 kroner for indkomstårene 2004 og 2005. Afgørelsen træffes 10. oktober 2007.

Samtidig har Skat mistanke om et syndigt rod i it-fabrikken, der kan være "ansvarspådragende for ledelsen".
 
Det fremgår af stævningen mod de to tidligere bestyrelsesmedlemmer i IT Factory, Asger Jensby og Henning Børgesen, hvor de to afkræves 30 millioner kroner

Asger Jensby blev i 2007 direkte advaret om fusk-mistanken på et møde hos Skat.
 
Mistanken om fusk blev engang tilbage i 2007 overgivet til Nordsjællands Politi, der efterforskede den helt frem til IT Factorys kollaps i december 2008.
 
Et syndigt rod
Under Skats granskning af selskabet "kunne konstateres adskillige uregelmæssigheder i selskabets bogføring på kontiene for indgående (købsmoms) og udgående moms (salgsmoms)".
 
"Endelig kunne det konstateres, at en række af selskabets regnskabsposteringer på kontoen for indgående moms (købsmoms) ikke kunne dokumenteres ved fremlæggelse af relevante regnskabsbilag," står det gengivet i stævningen.
 
Samtidig dækkede nogle indkøb over indkøb af privat karakter.
 
"Nærmere undersøgelser af de indkøbte varer og ydelser udviste endvidere, at en række posteringer på kontoen for indgående moms reelt vedrørte køb af privat karakter, idet købsbilagene således vedrørte transaktioner, hvis realitet tilsyneladende afveg fra købsbilagenes udvisende," fremgår det af stævningen. 
 
To konkrete eksempler
I stævningen beskrives desuden to konkrete eksempler på mistanke om IT Factorys momsfusk.

Det ene tilfælde vedrører fakturaer sendt til Lion Leasing A/S - det andet til TopNordic AB.
 
"Endelig udviste en gennemgang af selskabets momsregnskab, at selskabet havde undladt at angive og afregne udgående moms (salgsmoms), som selskabet havde opkrævet i forbindelse med momspligtige leverancer til henholdsvis Lion Leasing A/S og TopNordic AB, svarende til manglende angivet og afregnet moms i størrelsesordenen kr. 6,2 mio."
 
IT Factory havde anført salget som gående til udlandet - og momsfri.
 
"En krydsrevision af de hos Lion Leasing A/S samt TopNordic AB modtagne fakturaer udviste således, at IT Factory A/S havde opkrævet udgående moms (salgsmoms) af leverancerne, hvorimod de i IT Factory A/S's egen bogføring eksisterende fakturakopier vedrørende leverancerne til de to selskaber ikke var pålagt moms, idet transaktionerne med de pågældende selskaber var bogført som udenlandske momsfri omsætning," står der i stævningen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere