Artikel top billede

Hele idéen med cloud computing er, at it skal kunne leveres som en service over nettet. Det kan sammenlignes med måden, vi i dag får el leveret på. (Foto: Tegning: Lene Sekjær)

Cloud computing: Sådan fungerer det

Cloud computing er med dets base i de store datacentre et fundamentalt skift i måden, it leveres og forbruges på. Få en introduktion til en af tidens mest markante it-tendenser her.

I de senere år er cloud computing blevet et af de mest brugte og måske også misbrugte begreber i it-verdenen.

At der er tale om mere end en omgang tåget hype, slog den anerkendte amerikanske it-forfatter Nicholas Carr fast med sin bog The Big Switch, der udkom i 2008.

I bogen betegnede han cloud computing som et grundlæggende skift i it'ens natur og sammelignede tendensen med, da man for 100 år siden skiftede fra vandhjul og dampmaskiner på fabrikkerne og gik over til at få energi leveret fra de store, centrale elselskaber.

Ligesom strøm i dag leveres gennem et stik i væggen, er hele idéen med cloud computing, at it skal kunne leveres over internettet som en service.

Fordelen for virksomhederne er, at de ikke længere behøver bekymre sig om at skulle drive eget datacenter eller vedligeholde applikationer og systemer.

I stedet leveres det hele over nettet som en service - eksempelvis af selskaber som Amazon, Google, Microsoft, CSC eller IBM.

Hardwaren forsvinder ikke

Skiftet til cloud computing betyder ikke, at der ikke længere skal oprettes serverrum, installeres switche og trækkes læssevis af kabler.

Det betyder blot, at arbejdet med dette er placeret hos leverandøren og ikke hos brugeren.

Fordelen for leverandøren er, at man kan opnå en kritisk masse i forhold til datacenter-investeringerne. Dermed bliver omkostningen per bruger mindre, idet man kan rykke rundt på brugernes ressourcer i de virtualiserede datacentre, sådan som det giver mest mening på det konkrete tidspunkt og i den konkrete situation.

Cloud er ikke bare outsourcing

Det er vigtigt at skelne mellem generel outsourcing til et eksternt datacenter og egentlig cloud computing.

Det sidste indebærer en langt højere grad af automatisering, elasticitet og skalerbarhed, så brugeren eksempelvis selv kan bestille nye server-ressourcer over nettet, og så afregningen kan ske ud fra forbrug eller antal brugere af en given applikation per måned.

I visse tilfælde indebærer cloud også en langt højere grad af deling af hardware-ressourcer. Mere om det under Private og offfentlige skyer.

De forskellige cloud-modeller


Cloud computing kan finde sted på flere forskellige niveauer.

Software-as-a-Service (SaaS): Her er der tale om en applikation eller et system, der leveres som en service over internettet.

Eksempler på det er Salesforces CRM-løsning, Microsofts cloud-version af Office-pakken, Office 365, eller Googles online-kontorpakke.

Fælles for dem alle er, at man som kunde betaler en abonnementspris per bruger per måned eller år, og at alt ansvaret for driften ligger hos leverandøren.

Infrastrastructure-as-a-Service (IaaS): Her er det selve hardware-infrastrukturen, der leveres som en service over nettet. Frem for selv at skulle købe og vedligeholde servere, storage og netværk kan man lade den eksterne cloud-leverandør tage sig af det og i stedet betale ud fra det forbrug, man har.

Konkrete eksempler på det er Amazons Web Services og IBM's cloud-tilbud. I modsætning til traditionel outsourcing vil der med IaaS være tale om et mere dynamisk setup, der kan tilpasses efter behov, og en mere fleksibel afregnings-model.

Platform-as-a-service (PaaS): Med PaaS stiller cloud-leverandøren en platform til rådighed, der kan håndtere alt fra udviklingen og udrulning af applikationer og services til de bagvedliggende databaser, netværket, sikkerheden og storage. Fordelen for kunden er, at han ikke behøver bekymre sig om de bagvedliggende hardwareressourcer.

Eksempler på PaaS er Microsofts Azure, Googles App Engine og VMforce - et samarbejde mellem Salesforce og VMware. PaaS står i modsætning til traditionel softwareudvikling, hvor man kører med et lokalt udviklingsmiljø og selv håndterer setup af hardware til at køre de udviklede applikationer.

Private og offentlige skyer


Det er ikke så underligt, hvis cloud computing nogle gange kan fremstå som noget lidt luftigt og udefinerbart.

En del af forvirringen er, at man tænker på cloud som en konkret teknologi, mens der i realiteten er tale om en lang række teknologier, der er et udtryk for den samme tankegang - at it er en vare, der skal kunne leveres og forbruges, ligesom vi kender det fra strømstikket eller vandhanen.

Sandheden er også, at der ikke er tale om én sky, man kan finde et sted derude i cyberspace, men derimod om mange forskellige typer af skyer.

Man taler overordnet om offentlige og private skyer. Hvor en offentlig sky er cloud computing i den reneste form, hvilket betyder, at man deler ressourcer med andre virksomheder og brugere hos cloud-leverandøren, så er private skyer et udtryk for, at den pågælgende sky kun tilhører en selv.

Den private sky kan således både være placeret i ens eget datacenter eller hos en ekstern leverandør.

Devoteam-konsulent og sikkerhedsekstpert Carsten Jørgensen har tidligere på Computerworld fremlagt følgende opdeling af de forskellige cloud-modeller:

1. Åbne skyer (public clouds):
Er det de fleste forbinder med cloud computing, det vil sige delt infrastruktur og software, placeret hos en cloud-leverandør.

2. Lukkede skyer (private clouds):
En lukket eller privat sky er dedikeret til en enkelt kunde og kan fysisk være placeret hos kunden selv eller hos en hosting partner.

2b. Variation: "Virtual Private Cloud": Løsningen er her placeret ved en hosting partner på delt infrastruktur som med åbne skyer, men med stærkere adskillelse mellem kunder. Tænk VPN-løsninger.

3. Hybride skyer (hybrid clouds):
Hybride skyer er kombinationer af offentlige og private skyer. Man benytter forskellige løsninger til at udveksle information på tværs af både offentlige og private skyer.

4. Gruppe skyer (community clouds):
En gruppe sky kunne for eksempel være en fællesoffentlig sky, en fælleskommunal sky eller en statslig sky.

Specielt i EU-landene eksisterer der datalovgivning, der gør det besværligt eller ligefrem umuligt at rykke virksomhedens data ud i den offentlige sky, og derfor er private skyer efterhånden blevet vejen frem for mange.

Det kan du læse mere om her.

Modne og umodne cloud-markeder

Som med alle nye teknologier og tankegange er ikke alt en dans på røde roser. Når det kommer til cloud computing, illustreres den potentielle risiko måske bedst med Gartners berømte hype cycle.

Selvom vi har talt om cloud computing i en del år efterhånden, ligger cloud fortsat placeret på den del af kurven, hvor forventninger er skruet op på et alt for højt niveau i forhold til det reelle potentiale.

Gartners råd er, at man som it-chef skal vurdere, hvornår det giver mening at hoppe med på en given teknologisk trend.

Tager man udgangspunkt i hype cyc­le'n, kan det være risikabelt at investere i en teknologi, der endnu er meget umoden og præget af hype, fordi man dermed risikerer at måtte give op, inden det egentlige potentiale kan indfries.

Omvendt dur det heller ikke at vente, til alle konkurrenter for længst har gjort sig værdifulde cloud-erfaringer og dermed har fået skabt et forspring.



Cloud computing var i 2010 stadig præget af opskuede forventninger, hvis man skal tro Gartners hype cycle (Klik for stor størrelse).

SaaS er mere modent end PaaS

Cloud computing er imidlertid ikke bare cloud computing, men derimod termen for den levereringsmodel, der indeholder et væld af forskellige løsninger og teknologier.

Taler vi eksempelvis Software-as-a-Servive (SaaS), Platform-as-a-Service (PaaS) eller Infrastructure-as-a-Service (IaaS), er der himmelvid forskel på modenhedsniveauet og den hype, der præger markederne.

Gartners cloud computing hype cycle illustrerer denne forskellighed.

Analysen er, at det på nuværende tidspunkt endnu er en stor del af cloud-teknologierne, der er på vej op ad hype cycle'n.

Forventningerne til, hvad teknologierne vil kunne bidrage med, er dermed opskruede. Også i de kommende år vil forventningerne overstige den værdi, teknologierne rent faktisk er i stand til at levere.

Blandt de mest modne teknologier under cloud-hatten finder man virtualisering og SaaS, som mange virksomheder allerede har gjort sig positive erfaringer med.

I den modsatte ende finder man blandt andet private cloud computing, som der tales meget om i øjeblikket - og hvor forventningerne derfor er skruet godt og grundigt i vejret.

Gartners råd lyder, at man som it-chef skal holde øje med de muligheder, der gemmer sig under den overordnede term cloud computing, for dermed at kunne komme uden om hypen og få gavn af de fordele, der rent faktisk eksisterer.

It kan altid fejle


Det beskrives jævnligt i it-medier som Computerworld, hvordan man kan komme galt af sted med cloud computing.

Et eksempel er direktøren, der ikke kunne få adgang til sin pro-version af Gmail i 11 dage - og heller ikke kunne få nogen forklaring på hvorfor. Eller når Salesforce.com er nede, og man ikke kan få adgang til den webbaserede CRM-løsning.

Selv de gigantiske datacentre, som selskaber som Microsoft, CSC og IBM står bag, kan rammes af gigant-nedbrud og sende kundernes it helt til tælling.

Retfærdigvis skal det siges, at der ikke er noget nyt i, at nedbrud kan forekomme, og man kan argumentere for, at risikoen for nedbrud, tyveri og brand reduceres markant, hvis man placerer sin it hos en ekstern cloud-leverandør, der har stordriftsfordelene og ekspertisen til at kunne maksimere sikkerheden.

Det nye er, at man i modsætning til lokalt installeret og driftet it ikke selv kan gøre så meget, når problemerne opstår.

Der mangler cloud-standarder

Manglen på cloud-standarder er en anden problemstilling, der jævnligt diskuteres.

Kan cloud-systemerne tale med de lokalt installerede systemer, eksempelvis ERP-systemet, og risikerer man lock-in, når man rykker data ud i skyen til en bestemt leverandør, lyder nogle af bekymringerne.

Det sidste har blandt andre cloud-forsker Frederik Orellana fra Niels Bohr Instituttet dog tidligere afdramatiseret over for Computerworld.

Til trods for de meget reelle bekymringer, der eksisterer, så tyder alt på, at cloud computing er en af de tendenser, der vil ende med at slå så meget igennem, at der reelt bliver tale om et grundlæggende skift i it'ens natur, sådan som Nicholas Carr og store analysehuse som IDC, Gartner og Forrester peger på.

Du er velkommen til at tilføje yderligere viden eller kommentarer til denne artikel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere