Artikel top billede

Skandale-leverandører med i it-projekt til 18 millarder

I et af danmarkshistoriens største offentlige it-projekter er der stadig to leverandører med, som ellers er mest kendt fra avisernes skandale-historier.

To omstridte leverandører er med i puljen, når BaneDanmark i et af danmarkshistoriens største offentlige it-projekter udskifter hele jernbanens signalsystem.

Det praktiske arbejde starter om et halvt års tid, når BaneDanmark begynder at underskrive kontrakter for i alt 18 milliarder kroner.

Læs også: Dansk it-projekt til 18 milliarder kører på skinner i år

Det drejer sig om Ansaldo og Thales, der er prækvalificeret hos BaneDanmark sammen med Alstom, Bombardier, Invensys og Siemens.

Italienske Ansaldo er herhjemme nok mest kendt igennem pressen som firmaet, der stod bag stærkt forsinkede leverancer af togsæt til den københavnske metro.

Siden har Ansaldo skullet levere IC2- og IC4-tog til Danmark, hvor forsinkelser kostede det italienske selskab knap halvdelen af den samlede kontraktsum på 5,4 milliarder kroner.

Franske Thales står for 80 procent af leverancerne i det danske Rejsekort, der skulle have været klar i 2009.

Læs også: Rejsekortet overlever efter pres fra Danmark

Rejsekortet blev for nylig reddet i 11.time fra den helt store aflysningsfiasko, da det danske selskab Rejsekort A/S besluttede sig for at acceptere en udvandet udgave af kortet til levering i 2012.

Læs også: Kandidat til Årets It-fuser: Rejsekortet

Hvad er meningen?

Men hvordan kan det være, at to så omstridte selskaber overhovedet kommer i betragtning til at bide sig fast i ordrer for 18 milliarer kroner i Danmark?

"Jeg opfatter ikke Ansaldos indsats på Metroen som en negativ affære. Der var selvfølgelig nogle kontraktuelle diskussioner undervejs, men hovedproblemerne på forsinkelsen lå på bygge- og anlægskontrakten," forklarer BaneDanmarks programdirektør, Morten Søndergaard.

Han har 10 års arbejdserfaring med Københavns Metro, og som ansvarlig for vognleverancen har Morten Søndergaard et udmærket kendskab til Ansaldo.

Kæmpe-erfaring i Europa

"Den del af Ansaldo, der beskæftiger sig med signalsystemer, er en helt anden del af selskabet," forklarer Morten Søndergaard.

"Ansaldo STS, som står for signalerne, er faktisk ikke kun et italiensk selskab, men er derimod italiensk og fransk. Og netop Ansaldo STS er et de selskaber, der har leveret flest kilometer udskiftning af signalsystemer i Europa," fortsætter BaneDanmarks programdirektør.

Morten Søndergaard forklarer, at det også er en anden del af Thales, der står for signalsystemerne, end den afdeling, som har stået bag forsinkelserne af det danske Rejsekort.

Han fortæller samtidig, at Thales' signalsystem-division er et af de selskaber, der har leveret flest signal-anlæg (CBTC) til metroer i verden.

Problemer med alle selskaber

"Hvis du tager til England, så har der været problemer med nogle andre leverandører, og i Tyskland har der været problemer med et helt tredje sæt leverandører. Alle lande har en dårlig historie med en af leverandørerne, så på mange måder er de lige gode og lige dårlige," siger han.

"Vi har kigget på, hvad selskaberne kan og tidligere har leveret. Det er de konditioner, som de bliver prækvalificeret på," lyder det fra Morten Søndergaard.

BaneDanmark får de sidste tilbud på bordet i marts og vil underskrive kontrakten med leverandørerne til S-banen til sommer og til fjernbanen sidst i december.

I alt vil BaneDanmark udpege minimum to og maksimum fire leverandører til at stå for signaludskiftningen i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere