Test: Smart og vandtæt GPS til motorcyklen

Garmins GPS til motorcykelkørsel har indbygget vejbaneassistent og kan selv ringe til det hotel, du er på vej mod. Vi har testet den vandtætte Garmin Zumo 660.

Test: Smart og vandtæt GPS til motorcyklen

Der findes ikke mange dedikerede motorcykel-GPS'er, så da Garmins Zumo 660 landede på skrivebordet, var der ingen tvivl om, at den fortjente særlig opmærksomhed.

Derfor fløj PC Worlds udsendte til Stockholm sidst i oktober og købte en motorcykel, så GPS'en kunne blive testet godt af på vejen hjem.

Testturen gik fra det centrale Stockholm og hjem til arbejdspladsen i Valby med et par enkelte svinkeærinder. En tur på knap 640 kilometer.

Zumo 660 blev monteret på en BMW R1100S med det medfølgende beslag, men uden strømtilførsel, så den lovede batterilevetid blev sat på en realistisk prøve, der ikke gik helt som forventet.

Allerede efter tre timer begyndte GPS'en at klage over 'lavt batteri', og vi måtte ind og holde spisepause og samtidig låne en stikkontakt, så strømforsyningen kunne give Zumo'ens lithium-Ion-batteri lidt tiltrængt elektricitet.

Strømmen får Zumo via mini USB-stikket, der sidder gemt bag batteridækslet sandsynligvis for at sikre, at der ikke trænger vand ind i GPS'en gennem stikket.

At holde vandet ude gennem mange timer i konstant regnvejr er klart en prøvelse for sådan en motorcykel-GPS.

Garmins danske hjemmeside kan du se mange flere detaljer vedrørende mc-GPS'en og firmaets mange andre navigations-produkter.

God vejbane-assistent

Som noget nyt har Zumo'en fået indbygget 'vejbane-assistent', der hjælper dig med at vælge den rigtige afkørsel i tide. Desuden viser Zumo 660 vigtige vejskilte, som for eksempel hvor hurtigt man må køre.

Hvis man keder sig på de lange stræk, kan man få læst bøger op, og man kan koble MP3-afspillere til eller lægge sine afspilningslister ind i GPS'en, lige som man også kan koble sin mobiltelefon til via Bluetooth og modtage opkald under kørslen med et tryk på en knap til enten højttalere indbygget i hjelmen eller en dims i øret.

Bag en gummiklap gemmer der sig dels et jackstik til ørebøffer, dels et stik til ekstra antenne.

Navigationsmæssigt er der tre muligheder: Hurtigste rute, korteste rute eller direkte linje. I manualen står, at GPS'en har en 'offroad-facilitet', og når den er tilsluttet, så plotter Zumo'en en lige linje til destinationen.

Jeg kører tit motorcykel offroad og synes, at lige præcis den melding er noget bavl. Hvad skal jeg med en lige linje, hvis der står et bjerg eller et industrikompleks i vejen?

Det ville være mere brugbart, hvis GPS'en anviste en reel offroad-rute ad grusveje og stier og ikke bare en direkte linje, som kun ganske få steder dur til noget. Det er trods alt de færreste motorcykler, der kan flyve.

Ret cool er det derimod, at når man trykker på mc-ikonet, så får man serveret sin aktuelle position i koordinater, den nærmeste adresse, det nærmeste vejkryds og ude i kolonnen til højre er der ikoner, som med et tryk giver information om nærmeste skadestue, politistation, tankstation og vejsidehjælp. Se, den slags kan bruges til noget.

Læg dine egne kort på

Via USB-kablet kan man indskanne egne detaljerede topografiske (med højdekurver) kort, som så lægger sig foran GPS'ens egne kort.

Den slags kort er rigtig gode til at lægge listige ruter til brug for mountainbiken og offroad-motorcyklen.

Nanna hedder stemmen i GPS'en, og hun fortæller, hvor vi skal dreje og i modsætning til tidligere, bliver gadenavnene også udtalt.

Nanna har fået en del kritik for sin udtale af gadenavne, men den preller af på mig. Jeg kan godt høre på Nannas udtale af Ravnsnæsvej, at hun ikke er lokalkendt, men at der bliver sagt Ravnsnæsvej, det er der ingen tvivl om.

Lydstyrken er standard på 80 procent af det maksimale, hvilket kan virke lidt højt i det lange løb. Det er nemt at skrue ned til for eksempel 50 procent, men det skal gøres hver gang, GPS'en har været slukket, og det er godt nok irriterende, at den ikke gemmer sine indstillinger.

Virker med handsker

Touch-funktionen virker godt, også med handsker på. Lidt træls er det, at man dårligt kan tage GPS'en med sig, uden den ustandselig dutter, og man så er kommet til at trykke på en eller anden funktion.

Måske kan den låses, jeg opdagede det i hvert fald ikke. En (oplagt) mulighed er det også at bruge den transportæske, der følger med GPS'en.

På turen fra Stockholm tog vi en del billeder af rutekortene på GPS'en, men de forsvandt af en eller anden grund. Det fungerer ved, at man aktiverer et internt 'kamera', som kan tage screenshots, hvilket ville være fint at illustrere artiklen med.

Desværre var de umulige at lokalisere efter turen. Selv ikke familiens 12-årige elektronik-haj kunne finde en mappe med screenshots.

En mulig forklaring er, at GPS'en kan udstyres med et hukommelseskort (SD-kort), og at det måske er der, de her screenshots bliver lagret. Men hvorfor tager den så lystigt billeder, hvis ikke den har et sted at lægge dem. Det forbliver indtil videre et mysterium.

Koldt, mørkt og tåget

Da vi nåede Ljungby efter omkring 415 kilometer satte udmattelsen ind, og der blev brug for faciliteten 'find logi'. Hjemmefra havde vi fundet et par interessante (og billige) overnatningsmuligheder i form af forskellige vandrerhjem, som også var lagt ind på GPS'en med koordinater.

Men da klokken havde passeret 21.30, og det var koldt, mørkt og tåget - og tilmed støvregn - gjaldt det bare om at komme i ly, så Zumo fik det sidste ord i den (sove)sag.

Når man under POI (Points Of Interest) vælger hoteller og lignende, kan man give mc-GPS'en ordre til at få sin mobiltelefon til at ringe hotellets reception op, så man kan booke et værelse til et formodet ankomsttidspunkt. Smart.

Summa summarum. Man kan sagtens finde en meget billigere GPS, men for en motorcyklist er det afgørende, at den er vandtæt, og så skrumper udvalget pludselig betragteligt. Udover at være vandtæt kan Zumo 660 også betjenes med handsker på, hvilket også vejer godt til på plussiden.

Vi kvitterer med karakteren 4/6.

I skrivende stund koster Garmin Zumo 660 omkring 4.000 kroner online.

Tjek aktuel pris her.

Det koster et par hundrede kroner ekstra, hvis der skal TMC ombord på enheden. Med den funktion er det muligt at undgå trafikkøer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere