Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Nokia splittes op - styresystem bliver open source

Nokia bliver splittet op i to hoved-divisioner som led i storstilet redningsplan. Selskabets store styresystem-satsning bliver gjort open source.

Læs også:

Nokia går i tæt partnerskab med Microsoft.

Som led i sin storstilede redningsplan splitter Nokia-topchef Stephen Elop selskabet op i to divisioner - en for 'smarte enheder' og en for mobiltelefoner.

Sådan lyder meldingen fra London, hvor Stephen Elop - tidligere topchef i Microsoft - netop nu er ved at gøre klar til en stormøde med investorer og analytikere, hvor han vil præsentere en ny kurs for den finske gigant.

Som led i planen er også Nokias beslutning om at skubbe selskabets eget styresystem Symbian ud på et sidespor og i stedet satse målrettet på Microsoft mobile styresystem, Windows Phone. Læs mere om denne beslutning her.

Smarte mobiler og simple mobiler

Opslitningen i de to nye divisioner sker for at få øget fokus på markedet.

Smart Devices-divisionen vil fokusere på smartphones, MeeGo-computere og løsninger til erhvervslivet, ligesom divisionen får til opgave at udvikle en produktvifte baseret på Windows Phone.

Mobile Phones-divisionen skal varetage udvikling og salg af mobiltelefoner til massemarkedet.

Det er et vigtigt område for Nokia, der fortsat sælger mange millioner prisbillige telefoner i ikke mindst Asien.

Her er Nokia dog under øget pres af især kinesiske mobilproducenter.

Som erklæret mål skal divisionen stå i spidsen for Nokias strategi om at koble den 'næste milliard' mennesker på nettet.

MeeGo bliver open source

Som led i den store omkalfatring har Stephen Elop desuden besluttet, at Nokias smartphone-satsning, MeeGo, der ellers var udset til at være styresystem på de mest avancerede Nokia-telefoner, skal gøres open source.

De store forandringer er resultatet af de undersøgelser og analyser, som Stephen Elop har foretaget, siden han i september tiltrådte.

Han udsendt for et par dage siden et memo, hvor han slår stor-alarm over Nokias situation. Det kan du læse mere om i Nokia-chef: Vi står på afgrundens rand..

Selskabets aktiekurs har tabt to-tredjedele af sin værdi, siden Apple lancerede sin iPhone i 2007 og er i svære problemer.

Stephen Elop vil uddybe planerne på investor-mødet klokken 11:00.

Læs også:

Nokia går i tæt partnerskab med Microsoft.

Din næste Nokia-mobil kan blive låst til Microsoft.

Nokia-chef: Vi står på afgrundens rand.

Nokia kæmper for at stoppe faldet fra verdens tinder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere