Artikel top billede

Regionerne får smæk for manglende EPJ

Statsrevisionen er stærkt utilfreds med regionernes manglende evne til at få digitaliseret sundhedsvæsnet.

Læs også: Sådan vil Regionerne sikre bedre sundheds-it

Statsrevisorerne har underkastet regionernes arbejde med de elektroniske patientjournaler på sygehusene, EPJ, et eftersyn og vender tommelfingeren nedad.

Da regionerne blev etableret i 2007, mente statsrevisorerne, at der nu var en enestående mulighed for et forpligtende samarbejde om fælles it-løsninger og standarder på tværs af regioner, især når det gælder EPJ.

I dag kritiserer de statslige revisorer regionerne for, at målsætningerne om at fremme omkostningseffektive EPJ-løsninger ikke er omsat til konkrete initiativer

Indenrigs- og Sundhedsministeriet får kritik for ikke i tilstrækkelig grad at have bidraget til, at udviklingen på EPJ-området har fundet fælles fodslag i regionerne.

EPJ-systemet skal give adgang til flere it-systemer med patientoplysninger om sundhedspersonalets notater, medicin, behandlingsplaner, undersøgelsessvar, røntgenbilleder og booking af undersøgelser.

Formålet er ud over at spare penge også at gøre behandlingerne mere effektive, udnytte ressourcerne bedre og øge patientsikkerheden.

Kun to ud af 31

Men selv om alle sygehuse i dag har EPJ i en vis udstrækning, har kun to ud af i alt 31 sygehuse erstattet papirjournalen med EPJ. Og kun en eneste region har nået målet om et sammenhængende EPJ-system, altså hvor alle sygehuse i regionen har adgang til de samme patientoplysninger.

Fire regioner forventer dog at nå det mål i henholdsvis 2012 og 2013.

Statsrevisorerne bemærker, at regionerne fortsat har væsentlige teknologiske og organisatoriske udfordringer i forhold til at indføre EPJ, og at der er behov for mere ambitiøse mål for overgangen til papirløse arbejdsgange.

Statsrevisorerne beklager, at den enestående mulighed for et forpligtende samarbejde om EPJ på tværs af regionerne ikke er blevet udnyttet i tilstrækkelig grad.

Og endelig mener statsrevisorerne, at der er brug for en stærkere og mere forpligtende styring, koordination og prioritering på sundheds-it-området.

De peger på, at arbejdet med den ny styrelse for National Sundheds-it, NSI, under Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Regionernes Sundheds-it Organisation bør prioriteres højt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere