Artikel top billede

Er det her verdens dårligste spil?

Nogle spil er så dårlige, at de går over i historien. Se tre af de værste her.

Er det her verdens dårligste spil?

Spilfirmaer har igennem tiden spyttet tusindvis af computerspil på gaden.
 
Nogle af dem har været fremragende og står i dag stadig klart i erindringen hos de folk, der sad i timevis foran skærmen for at komme igennem alle spillets baner.
 
Andre spil er gået i glemmebogen, fordi de var middelmådige eller ligegyldige.
 
Og så er der en helt tredje kategori: Det er gruppen af spil, som folk stadig husker, fordi det var så forfærdelig en oplevelse, at den aldrig bliver glemt.
 
PC World giver her tre bud på de værste computerspil, der nogensinde har set dagens lys.
 
Cat Mario - så dårligt, at det er kult
Du kender Mario, der i 80'erne satte standarden for platform-genren, hvor din figur set fra siden hopper og løber fra venstre mod højre på skærmen.
 
Der kom imidlertid en noget mindre kendt klon af spillet ved navn Cat Mario. Spillet udmærker sig ved at ligne Mario i hele banens opbygning, men der er imidlertid en enorm forskel i forhold til Mario. Følger du Mario-logikken, dør du, og gør du det modsatte, så dør du også.
 
Lidelsen ved at spille Cat Mario bliver desuden forstærket af en ganske forfærdelig musik, som kun de færreste kan overleve i andet end små doser.
 
Spillet er så dårligt og samtidigt umuligt, at det i dag har opnået kult-status. Eksempelvis kan din figur dø, hvis den kommer i berøring med skyen i baggrunden.
 
Desuden er det muligt at samle mønter op, men der er ingen score-tæller i hjørnet. Din score er derfor ukendt.
 
Cat Mario er i dag blevet vakt til live igen af en gruppe udviklere under navnet Open Syobon Action. Du kan finde det her.
 
På videoen kan du se en stakkel, der tager os ind i Cat Mario-universet, som ifølge spilleren er en ondskabsfuld oplevelse.

Jaws til Nintendo - et spil uden historie

På YouTube er der videoer af en lang række spil, hvis kvalitet er af meget tvivlsom karakter.
 
En anmelder, der går under navnet The iRate Gamer, har specialiseret sig i at anmelde gamle spil, der halter både i kvalitet og holdbarhed.
 
Et af eksemplerne er Jaws (Dødens Gab), der udkom til Nintendo i 1987. Spillet starter med en "Get ready"-skærm, hvorefter du bliver kastet ud på havet i en lille båd.

Der er absolut ingen introduktion, som fortæller dig, hvad du har gang i.
 
Det måske mest tåbelige i spillet er formentlig, at du kan risikere at blive draget ind i en bonusbane, når du næsten har taget livet af den store haj. Bonus er pludselig blevet en straf.
 
Se videoen nedenunder og bedøm selv, hvorvidt du ville spille Jaws, hvis du fik chancen.

Spillet der tog livet af Atari

Steven Spielbergs film E.T.: The Extra-Terrestrial var en enorm succes, da den kom i biograferne i 1982.
 
Derimod var spillet E.T. til Atari 2600-konsollen alt andet end en succes.
 
Ifølge Wikipedia endte forhandlingerne om retten til at publicere et spil baseret på E.T. i juli 1982, hvilket kun gav udvikleren Howard Scott Warshaw seks uger til at programmere spillet for Atari, så det kunne komme i julehandlen.
 
I E.T. skulle spilleren i størstedelen af tiden styre figuren rundt i cirkler, mens brutale lyde sivede ud af fjernsynet. En oplevelse, der angiveligt var forfærdelig at gennemleve.
 
Atari bestilte ifølge snopes.com fem millioner eksemplarer, som skulle i handlen, men næsten alle sammen blev returneret til firmaet. Spillet var usælgeligt.

Wikipedia skriver, at spillet bliver associeret med kollapset i den nordamerikanske spilindustri tilbage i 1983, hvor en række spilfirmaer og computer-producenter gik ned. Atari gik konkurs året efter.
 
De mange millioner usolgte eksemplarer af E.T. blev gravet ned i ørkenen i New Mexico, hvor de blev begravet sammen med usolgte eksemplarer af Pac-Man. For at undgå, at spillene skulle blive stjålet, blev de tildækket med cement.

The iRate Gamer har også anmeldt dette spil. Du kan se anmeldelsen nedenunder. Der er desuden en række videoer på YouTube med spillet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere