Test: Opsigtsvækkende designerbærbar

Netbooks er stort set udstyret med det samme indeni. Så der skal modeller som Asus Eee 1008P til at få os til at kigge en ekstra gang. Se her hvorfor.

Test: Opsigtsvækkende designerbærbar

En af de bedste ting ved at teste netbooks er, at indmaden stort set er identisk.

Har man først identificeret de to til tre varianter, der findes af udstyr, kan man fokusere på, hvad der gør netop denne lille maskine til noget særligt.

Og særlig, måske endda ligefrem opsigtsvækkende, er Asus Eee 1008P i den særlige Karim Rashid Collection.

Lyserøde bærbare er set før, men få er så gennemførte som Karim Rashid-udgaven med dens bølgende overflade, der minder mere om en krokodilleskindstaske end en bærbar pc.

Om det matcher din stil, kan kun du selv afgøre, men vi kan skrive under på, at designet er gennemført.

Nyeste netbookudstyr

Under overfladen er Eee 1008P udstyret med seneste netbook-hardware. Det betyder, at processoren er en Intel Atom N450 på 1,66 gigahertz kombineret med én gigabyte hukommelse og en harddisk på 250 gigabyte.

Det nye ved denne generation af Eee bærbare er, at grafikken leveres af Intels 3150 grafikprocessor, som er i stand til at vise film og sikre en oftest rimelig afspilning i 720p HD-kvalitet.

Til det skal man blot huske, at mens 10,1-tommer skærmen er skarp og lysstærk, så er opløsningen fortsat blot på 1.024 x 600 pixels. Det, sammen med processorens til tider svage præstation, er fortsat en af de svageste sider i en netbook.

Heldigvis er enkelte producenter begyndt at øge opløsningerne til mere tidssvarende pixel-tal, men Asus ser ud til at holde igen lidt endnu.

Kombinationen af den nye processor og grafikchip har ikke pludselig gjort Eee-serien til en kraftkarl, men vi oplevede, at flash-tunge sider og flere videoer kørte noget bedre end med de gamle GMA450 og GMA500 grafikchips.

Godt tastatur trækker op

Et af 1008P's absolutte plus er tastaturet, som er rigtigt godt og uden unødvendige klikkelyde.

Asus' Eee-serien har skiftevis både direkte elendige tastaturer og rigtigt gode, så vi vil alltid anbefale dig at prøve en maskine, før du køber. Eller sikre dig, at du kan sende maskinen retur, hvis tastaturet driver dig til vanvid.

Asus skal også have ros for trackpadden og de indbyggede knapper, som er nemme og præcise at betjene.

Af udvidelser er der to USB-porte, SD-slot, stik til mikrofon og høretelefoner samt et specielt stik til VGA-porten af pladshensyn.

Den nødvendige adapter til VGA-porten er monteret under en låge i bunden, hvis du pludselig skulle få brug for at lave en præsentation.

Batteriet er rimeligt uden at være generøst og med Asus' indbyggede strømstyringssystem formåede vi at holde Eee 1008P kørende i op til fire til fem timer med WiFi tændt.

Som med andre Eee-modeller er den medfølgende lader meget rejsevenlig og lille.

Samlet set er 1008P i den specielle Karim-udgave mest til folk, der vil skille sig lidt ud fra netbook-mængden, og det gør den helt godt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere