Artikel top billede

Ny koncernchef i Columbus IT: Her er min plan

Som ny koncernchef i Columbus IT skal Thomas Honoré sikre selskabets vækst. Se strategien her.

Læs også:

Dansk Oracle-direktør får ny top-job i it-branchen

Thomas Honoré stopper som direktør i Oracle

Oracle søger ny frontfigur efter uventet direktør-exit

For en måned siden forlod Thomas Honoré Oracle Danmark.
I dag starter han som koncernchef i Columbus IT, der lever af at levere løsninger baseret på Microsofts produkter.

"Min opgave bliver at se til, at virksomheden kan vokse, at forfølge den strategi, der allerede er lagt, og eksekvere den," fortæller Thomas Honoré på sin første arbejdsdag.

Columbus IT har 1.000 ansatte og en omsætning på knap en milliard kroner fordelt på 24 lande.

Thomas Honoré forklarer, at virksomheden først og fremmest arbejder med Microsoft Dynamics-løsninger til mellemstore virksomheder inden for blandt andet fødevarebranchen og detail.

Nu skal den nye koncernchef sikre, at virksomheden med det udgangspunkt kan øge omsætningen.

"Det er det, jeg skal finde ud af, så i de næste par måneder skal jeg forstå virksomheden til bunds. Jeg skal rundt og tale med medarbejderne og ledelserne i de enkelte lande for at finde ud af, hvor vi kan forbedre forretningen."

Vil der ske større forandringer, eller vil du køre virksomheden videre, som den hele tiden er blevet kørt?

"Jeg tror, at kontinuiteten er vigtig, og specielt på det strategiske niveau forfølger jeg den strategi, der allerede er lagt - jeg mener, at den er det rigtige for Columbus."

Cloud - en trussel eller mulighed?

Tidligere på måneden holdt Microsofts Steve Ballmer en tale, hvor han ridsede planerne op for Microsofts ERP og CRM-løsninger:

"Alle vores produkter vil blive designet til at kunne levere alle fordelene fra skyen. Alle - hele Dynamics for eksempel - vil give kunderne mulighed for på et øjeblik at skalere it-ressourcer til de specifikke behov i forretningen," sagde Steve Ballmer.

Med den udmelding er spørgsmålet, hvilken rolle en virksomhed som Columbus IT kommer til at spille i de kommende år?

"Vi har en løbende dialog med Microsoft og er en af de største partnere på Dynamics, så det er klart, at vi har en gensidig interesse i at vokse," siger Thomas Honoré.

"Jeg er helt sikker på, at der i en cloud-verden også vil være behov for virksomheder, der kender kundernes forretninger og brancher," lyder det fra den nye koncernchef i Columbus IT.

Læs også:

Dansk Oracle-direktør får ny top-job i it-branchen

Thomas Honoré stopper som direktør i Oracle

Oracle søger ny frontfigur efter uventet direktør-exit




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere