Artikel top billede

Her er Googles mange forløbere for Google+

Google har i syv år eksperimenteret med sociale tjenester, der nu munder ud i selskabets store Facebook-udfordrer, Google+. Se forsøgene her.

Læs også: Ni grunde til at skifte fra Facebook til Google+

Computerworld News Service: Med en lancering flere år efter Facebook og Twitter er det ret oplagt at mene, at Google med Google+ alene forsøger at nå på omgangshøjde med de øvrige spillere på markedet for sociale tjenester.

Tager vi et kig på fortiden, kan vi imidlertid se, at Google i årevis har arbejdet på sociale tjenester - dog uden at sætte alle delene sammen på ét sted.

Det viser denne kronologiske liste over den lange vej, som Google har taget for at forme, hvad der kan blive den næste store sociale tjeneste - hvis altså Google+ er i stand til at tiltrække mange millioner brugere.

2004: Orkut
Google havde en social tjeneste på plads, lang tid før din mor kom på Facebook.

Den hed Orkut og blev lanceret i stilhed for mere end syv år siden som en konkurrent til Friendster.

Orkut slog aldrig rigtigt igennem i de fleste lande - dog med nogle undtagelser, idet tjenesten faktisk blev den dominerende sociale tjeneste i blandt andet Brasilien.

Sjov detalje: Orkut er stadig i beta-test.

2006: GChat i Gmail
Det virker som en ret lille ting i dag, men faktisk var integrationen af GChat i Gmail et af de første skridt, som Google tog mod at dreje et af selskabets kerneprodukter over mod en mere social profil.

2007: Open Social
I stedet for at genopfinde en social tjeneste fra bunden, forsøgte selskabet i første omgang at indgå samarbejdsaftaler med eksisterende sociale tjenester som MySpace, LinkedIn og Friendster via selskabets open source-platform.

Projektet blev en skuffelse, da det faktisk kun virkede ordentligt sammen med Orkut.

Open Social gled stille og roligt ud i glemslen i takt med, at Facebook for alvor begyndte at vinde frem.

2008: FriendConnect
Googles næste forsøg inden for sociale tjenester var med en widget-baseret tilgang, som gjorde det muligt for webmastere at tilføje sociale emner til deres sites.

Antallet af sites, der anvender FriendConnect, ser dog ud til at være hastigt dalende. Ved sidste optælling anvendte godt 138.000 sites verden over FriendConnect.

2008: Lively
Lively var Googles modsvar til den virtuelle verden Second Life.
Lively levede dog kun under et halvt år og lukkede ned med udgangen af 2008.

2009: Latitude
Tilføjelsen af en social komponent til Googles populære Maps virkede som en nem måde at gå i flæsket på FourSquare på.

I dag er Latitude nu nok mest kendt som et værktøj til at tracke, hvor man bevæger sig hen.

Latitude kom aldrig på omgangshøjde med FourSquare, men en række af tjenestens features kan meget vel blive nøgle-elementer i Google+.

Læs også: Ni grunde til at skifte fra Facebook til Google+

De seneste forsøg - Slide, Wave og Aardvark

Læs også: Ni grunde til at skifte fra Facebook til Google+

2009: Google Wave
Google Wave er nok den væsentligste grund til at mene, at Google+ kan blive et flop.

Google Wave var tænkt som en "alting-"applikation, der skulle revolutionere real-tids samarbejde ved at indarbejde sociale funktioner og alle mulige andre teknologier i én og samme applikation.

Det er faktisk lidt svært at forklare, hvad Google Wave var for en størrelse. Og det viste sig, at Google Wave også var lidt svær at bruge.

2009: Sociale dimser til iGoogle
Google forsøgte sig igen med konceptet med sociale widgets, som selskabets først havde eksperimenteret med FriendConnect.

Her drejede det sig om små spil og samarbejds-apps, som brugerne kunne lægge ind på deres personligt tilrettede iGoogle-hjemmesider.

2010: Google Buzz
Google Buzz var Googles modtræk til tjenester som Digg og tendensen med at dele links på Facebook og Twitter.

Google Buzz blev dog aldrig nogen succes, men kan meget vel blive genbrugt i Google+.

2010: Aardvark
Den sociale leksikon-tjeneste Aardvark havde oparbejdet en mindre - men dedikeret - brugerskare, der var vældig aktiv, før Google købte sitet og flyttede det til Google Labs.
Her har det vansmægtet siden - måske fordi Google pønser på at folde det ud i Google+.

2010: Social Search
Her har vi Googles forsøg på at indsamle værdifuld data fra de sociale tjenester. Det kan meget vel blive den næste store ting indenfor search.

Mange Google-brugere er efterhånden blevet vant til disse nye søge-resultater, og Social Search ligger lige til højrebenet som en integreret del af Google+.

2010: Slide
Google købte dette selskab, der er specialiseret i sociale spil, for under et år siden. Siden har der i overvejende grad været stille om projektet.

Endnu et projekt, som man kunne forestille sig skulle integreres i Google+.

2011: Google+
Det er lang tid siden, at en lukket beta med begrænset adgang har tiltrukket så meget opmærksomhed som Google+.

Tjenesten har da også potentialet til at samle alle de erfaringer, som Google har gjort sig på området gennem årene - og i øvrigt tilføje alle de andre tjenester, som selskabet ejer.

De tæller eksempelvis Picasa, YouTube og Android.

Læs også: Ni grunde til at skifte fra Facebook til Google+




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere