Artikel top billede

Inden ferien: Sådan sikrer du din elektronik

Mens du tager afsted på ferie, trækker indbrudstyvene i arbejdstøjet. Læs her, hvordan du kan forhindre, at din bærbare computer, playstation eller fladskærm er væk, når du kommer hjem.

Inden du sætter dig godt til rette i en tungtlæsset bil eller i charterfly, er det en rigtig god ide, hvis du prøver at sikre dig mod indbrud, mens du er væk.

For det første er der selvfølgelig de grundlæggende råd om at huske at låse dørene og lukke vinduerne.

Samtidig er det en god ide at få dit hjem til at se beboet ud og gøre det lidt svært for indbrudstyven at finde ud af, om du er hjemme.

Det er for eksempel ikke specielt smart at efterlade en besked på telefonsvareren, om at du er udrejst en uges tid.

En statusopdatering på din åbne Facebook-profil, om at du de næste 14 dage skal slikke sol under sydlige himmelstrøg, kan også nemt have mere lumske læsere end den gruppe af familie og venner, den var tiltænkt til.

Derudover får du her fire gode råd, der specifikt omhandler dit elektronik i boligen.

Gem det

Elektronik er særdeles populært hos indbrudstyvene, da det er nemt at løbe afsted med og samtidig indbringende at sælge videre.

Det vigtigste er derfor, at din bærbare computer, din playstation eller tablet ikke ligger et sted, hvor den kan ses fra vinduet.

Så ind i et skab eller andet sted med det elektroniske habengut. Helt optimalt er det, hvis du har en sikkerhedsboks eller -skab, det kan være i.

Du kan også købe en wire til at spænde pc'en fast til noget med. Det kan forsinkede den ubudne gæst.

Mærk det

Det kan også være en god ide at mærke din elektronik. Det kan blandt andet være med ridsepen, usynligt blæk eller farvemærkning.

Elektronik, der er mærket, kan være svært at komme af med for indbrudstyvene, og de holder sig derfor helst fra det.

Flere politistationer udlåner mærkningsudstyr, ligesom du kan få klistermærke med "Operation Mærkning" til din hoveddør, så tyven kan se, at dine ting er mærkede.

Du kan læse mere om mærkning her: Stop Indbrud.

Du kan også fotografere de ting, du er glad for. Et foto med produktets serienummer, særlige kendetegn eller andet, gør det nemmere at finde frem til dig som ejer, hvis politiet finder det.

Software der kan hjælpe dig

Der er forskellige programmer på markedet, som kan hjælpe dig, hvis uheldet er ude.

Et af dem er Prey. Det er et gratis program, der kan køre på både pc, mac og linux-maskiner samt Android-telefoner.

Du sætter programmet op med en e-mail konto, og hvis uheldet er ude, melder du din computer stjålet. Nu kan du så anmode om at få tilsendt oplysninger som GPS-lokation, netværkslokation, screenshots og webcam-billeder.

Prey vil sende informationerne, så snart computeren har en internet-forbindelse, eller er i nærheden af et åbent WIFI-netværk.

Du skal dog ikke regne med at finde noget software, der kan sikre dig at fange en forbryder. Problemet med for eksempel Prey er, at hvis du er på ferie, kan tyven have reinstalleret maskinen inden du nogensinde finder ud af, at den er stjålet.

Du kan i denne video få en kort introduktion til, hvordan Prey virker i videoen herunder:

Tag backup

Sidst men ikke mindst er backup altid et godt råd, hvis nu uheldet skulle ske.

En ting er at miste elektronik til mange tusinde kroner, men hvad der kan være lige så slemt, er tabet af vigtige filer og andet, du har liggende på din computer.

Hvis du har backup af dine programmer og data, bliver skaden alt andet mere overskuelig.

Læs også: Sådan undgår du en kæmpe mobilregning på ferien




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere