Artikel top billede

(Foto: Foto: iStockphoto (brugeren Spannerdude))

Skat misbrugt i ondsindet e-mail

Brugeren bliver bedt om at give sine kreditkort-oplysninger til Skat, hvis modtageren vil have penge tilbage i skat.

En ondsindet e-mail med Skat som afsender er kommet i omløb.
 
Eneste problem er bare, at det ikke er Skat selv, som er afsender.
 
I e-mailen bliver modtageren bedt om at indtaste sine kreditkort-oplysninger, såfremt modtageren ønsker at få penge tilbage fra Skat.
 
Der er i e-mailen et link til en hjemmeside, hvoraf Skats logo fremgår, mens teksten på siden er på engelsk.
 
"Mailen er selvfølgelig ikke fra Skat, da vi kommunikerer med borgerne gennem deres skattemappe, og overskydende skat går direkte ind på borgerens NemKonto," udtaler udviklingsdirektør Preben Kristiansen i en pressemeddelelse fra Skat.
 
"Vi opfordrer modtagerne af disse e-mails til at slette dem uden at klikke ind på linket. Der er os bekendt ikke nogen borgere eller virksomheder, som er blevet snydt af e-mailen", siger han videre.
 
Skat oplyser, at det er anden gang i år, at Skat bliver misbrugt i en ondsindet e-mail.

Phishing-forsøg

Der er tale om et såkaldt phishing-forsøg. Her forsøger kriminelle at lokke oplysninger fra en bruger ved at udgive sig for at være en anden.

IBM udsendte tidligere på året en rapport, hvori selskabet vurderede, at over halvdelen af alle phishing-forsøg var rettet mod banker og bankernes kunder.

I den samme analyse fra IBM fremgik det, at Indien var den største afsender af phishing-mails blandt verdens lande. Indien tegnede sig i 2010 for 15,5 procent af phishing-mails, mens Rusland og Brasilien fulgte efter på de to næste pladser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere