Artikel top billede

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) er kommet i regional modvind om EPJ-udviklingen.

Regionerne beskylder Bertel H. for EPJ-løftebrud

Regionerne mener, at sundhedsminister Bertel Haarder (V) løber fra sine rosende ord om regional udvikling af de elektroniske patientjournaler (EPJ).

Læs også:

Revisorrapport om EPJ frikender it-systemerne

ITEK svarer statsrevisorer igen: EPJ-arbejdet er i orden

En uge efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Venstres sommergruppemøde har lagt op til at droppe regionerne, er vejen banet til mudderkastning mellem regeringspartiet og regionerne omkring den pinefulde udvikling af de elektroniske patientjournaler (EPJ). 
 
Formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), langer på regionernes hjemmeside ud efter sundhedsminister Bertel Haarder (V), der klandres for at løbe fra sine rosende udtalelser til regionerne, om at EPJ-udviklingen forløber tilfredsstillende frem mod den fællesnationale EPJ i alle regioner i 2013.
 
For nu har Bertel Haarder ifølge regionsformanden vendt om på en tallerken ved at hævde, at der skal oprettes tre sundhedsregioner med hver sin bestyrelse og statskontrollerede embedsmænd.  
 
"Regeringen har gang på gang i de sidste 10 år gjort sig kloge på, hvordan vi kan få sammenhængende EPJ-systemer, og hver gang har de måttet kaste håndklædet i ringen - mens vi i mellemtiden har spildt tid og penge med at vente på forkromede løsninger, som aldrig er blevet til noget," lyder fra Bent Hansen på regionernes hjemmeside.
 
Absurd og barok
Han kalder sundhedsministerens kovending for både "absurd" og ligefrem "barok", fordi Bertel Haarder vil sætte sit eget sundhedsministerium i spidsen for udviklingen af den fælles EPJ i 2013.
 
"Ministeren må kende sit ministerium så godt, at han ved, at de ikke kan levere varen. I mange år har vi på sygehusene levet med statslige hovsa-it-løsninger helt uden koordination mellem de tre styrelser i Sundhedsministeriet og umulige indberetningssystemer, der sinker personalet eller går ned, når de skal bruges i en travl hverdag."
 
EPJ-systemerne har været undervejs i Danmark siden midten af 1990'erne, og der forventes at være ét landsdækkende EPJ-system i Danmark i 2013 efter knap 20 år med mange forskellige EPJ-systemer mellem regionsgrænserne.

Læs også:

Revisorrapport om EPJ frikender it-systemerne

ITEK svarer statsrevisorer igen: EPJ-arbejdet er i orden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere