Mens vi har gode historiske levn fra starten på en anden teknisk revolution -
Gutenbergs bibel fra 1456 blev trykt i 181 eksemplarer, og 48 eksemplarer er
bevaret – er intet fra det danske Internets første tid bevaret. Den første
danske Internetside er væk.
Det er paradoksalt. Aldrig har der været så meget viden, aldrig har det været
lettere at få fat på den og få den gemt, men alligevel vil der aldrig
blive glemt så meget.
På den mest tilgængelige del af Internettet findes i dag anslået næsten 20
millioner (19.800.000) danske web-sider; af dem er kun ca. de 5.000 blevet gemt.
Det er en brøkdel af en promille.
Hvis vi tæller den måske 100 gange så store mængde af information med, som
ligger i den 'dybe' del af Internettet, hvor man skal benytte
password eller få oplysninger frem ved at skrive et søgeord, ender vi med at det
bevarede kun er promillers promillers promiller af det, der har eksisteret.
Handling er krævet nu
Kun 20% af Internettets sider er uforandrede efter et år - de øvrige 30% er
ændrede og halvdelen forsvundet. Sådan cirka er nettets flygtige natur. Kun
gennem en øjeblikkelig indsats kan en del af denne viden sikres inden det bliver
for sent. Derfor skal de såkaldte 'høstrobotter' hurtigst muligt sættes i gang med at
gennemtrawle Internettet for at hjemtage den åbne del af nettet. Den dybe del -
samt måske dele af det ældste Internet - kan blive indsamlet gennem firmaers
gaver af back-up tape.
De offentlige biblioteker, museer og arkiver har ikke taget problemet særlig
højtideligt. Hvor Sverige tog fat på en systematisk indsamling i 1996, er der
ikke sket noget herhjemme. Kun med pligtafleveringslovens ikrafttræden i 1998
fik man de elektroniske bøger og tidsskrifter - de såkaldte afsluttede værker -
på forbilledlig vis bevaret dem i elektronisk form. Det er de nævnte 5.000
værker. Langt størstedelen af det dynamiske Internet er ikke omfattet af loven
af pligtaflevering. De resterende 19.796.000 af de lettilgængelige websider har
ingen forsøgt at samle ind for ikke at tale om de øvrige 2.000.000.000 sider.
Hertil kommer den store mængde digitalt materiale, som de private virksomheder
har liggende på intra- og extranet.
Ingen tager ansvar
Det er dog ved at gå op for de hidtidige ansvarlige indsamlere af digitalt
materiale - Det kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket - at de rammer
Kulturministeriet har lagt for deres aktiviteter, er alt, alt for snævre. I
foråret afgav lederne af Statsbiblioteket og Det kongelige Bibliotek en
statusrapport om pligtafleveringen af netpublikationer, som giver udtryk for
ønske om at også de dynamiske websider skal indsamles. Ønsket er dog ikke
formuleret med særlig store bogstaver, så Kulturministeriet er ikke blevet
presset til handling.
Allerede da pligtafleveringsloven blev vedtaget i 1997 var man fra øverste
hold klar over, at loven ikke var holdbar. Det er sjældent, at lovgiverne på
forhånd taler så nedsættende om en kommende lov, som det var tilfældet.
Alligevel er der ikke sat kræfter ind på at få afklaret forholdene. Man
forventer, at sagen kører langsomt igennem den administrative mølle med
evaluering og analyse af de indhøstede erfaringer. Analysearbejdet forventes
afsluttet i 2001/2002 og først herefter vil der blive taget stilling til
spørgsmål om lovrevision med efterfølgende politisk behandling. Måske først i
2003 eller i 2004 vil en ny lov kunne ændre de offentlige institutioners
indsamlingspolitik.
Privat initiativ eneste redning
Det kan man ikke vente på, hvis viden om Informationssamfundets første fase
skal bevares. Det er - indrømmet - uhyre kompliceret at indsamle og bevare
digitalt materiale optimalt, men man bør allerede benytte metoder udviklet og
afprøvet med held i udlandet.
Det gør man ikke. Tilsyneladende er det derfor nødvendigt med et privat
initiativ, hvis bare lidt af dette skal kunne gives videre.
Denne artikel af Jørgen Burchardt blev første gang bragt i magasinet Teknik @ Kultur i oktober 2000. Den 18.-19. juni holdes en konference i København, som sætter fokus på bevarelsen af nettet for eftertiden.
- Kilder
Magdalena Svanberg: En undersökning av webbens flyktighet. 2000
kulturarw3.kb.se/html/flyktighet.html
Pligtaflevering af netpublikationer. Statusrapport til Kulturministeriet. Det
kongelige Bibliotek 1999.
Karim Pedersen: Den globale hukommelse. 1997
www.comon.dk/20/view.asp?ID=32
Søndag Aften: Danmark bagud med Internet-arkivering
http://www.cultur.com/1997/augart2.html
Læs også
Hvor stort er det danske Internet?
www.teknik-og-kultur.dk/for8-119.htm
Danske model for indsamling fra Internettet
www.teknik-og-kultur.dk/for8-120.htm
Kulturarw3 - et svensk forbillede
www.teknik-og-kultur.dk/for8-121.htm
Institution for dynamisk indsamling af Internettet
www.teknik-og-kultur.dk/for8-122.htm
Digital bevaring - debatten fortsætter
www.teknik-og-kultur.dk/for8-141.htm
Verdens største hukommelsestab
www.cultur.com/2001/0298.html
