Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Google: Sådan bliver fremtidens browser

Her får du få søgegigantens bud på, hvordan fremtidens browser kommer til at se ud, og hvornår styresystemet bliver sendt på pension.

Hver gang, der kommer en ny browser fra kodebutikker som Microsoft, Mozilla eller Google, bliver hastigheden fremhævet som en af de væsentligste nyheder.

"Og hastigheden er et kapløb mellem browser-udviklere, der langt fra er overstået," fortæller Lars Bak.

Han er en af hovedpersonerne i det danske team fra Århus, der står bag den V8-motor, som forvandler internet-verdenens koder til brugbar information i browseren.

V8 er kodefundamentet i Googles browser, Chrome.

Lars Bak lever således af hastigheden og argumenterer for, at fart driver nettet frem.

"Jo tungere applikationer browseren kan tolke, jo større spillerum får web-udviklerne til at skabe nye applikationer, vurderer han.

"Hvis der er en grænse for hastighed, så lad venligst være med at fortælle hvor den er. Jeg ser ingen begrænsninger lige nu."

Konkurrencen gavner dig

Konkurrencen mellem Chrome og de andre browsere er en gavnlig kamp for internetbrugerne.

"Det betyder, at alle browsere bliver hurtigere. Det styrker internettet," siger Lars Bak.

Så på spørgsmålet om, hvad Chrome kan om to år, lyder svaret:

"Arbejde hurtigere."

"Filosofien bag Chrome er at give brugerne en bedre net-oplevelse," fortæller Lars bak.

"Det lyder måske lidt banalt, men fremtidens browser skal være hurtigere, så den kan give mere rum til at udvikle større og mere avancerede applikationer, som kan afvikles i browseren."

Det er en selvforstærkende effekt.

Når browserne kan håndtere kraftigere programmer, kan udviklerne skabe endnu bedre applikationer, der så gør brugeren mere glad.

Sådan får Google ideerne

Udvikling handler om at få nye ideer, hvilket er en proces, som Googles hold i Århus prioriterer højt.

"I vores lille gruppe er der ingen struktur. Når vi får en ide, så afprøver vi den med det samme," fortæller han om idé-udviklingen."

"Derved er der meget kort vej til at få en bedre og hurtigere browser," lyder det fra Googles danske kode-ekspert.

Farvel til styresystemet

Browseren bliver også en mere magtfuld applikation, der i samspil med cloud-tjenester overtager store dele af operativsystemets roller.

"Vi er allerede tæt på, at browseren sender operativsystemet på pension. Jeg bruger for eksempel kun browseren," siger Lars Bak.

"Jeg har ikke noget behov for at slæbe den bærbare med. Når jeg kommer til en ny maskine, åbner jeg bare browseren, så har jeg adgang til alt det nødvendige som for eksempel dokumenter og mail. Det ligger i skyen."

Cloud-teknologien er det andet omdrejningspunk, der gør nettet hurtigt. Ved at sende regnekraften ud i skyen.

Når datakapaciteten flyttes væk fra den lokale computer, får man en stabil og meget potent partner, der kan afvikle selv meget tunge applikationer.

"Der er stadig nogle kapacitetsmæssige begrænsninger i forhold til nettet, men det er kun et spørgsmål om hastighed, siger Lars Bak.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere