Artikel top billede

Problemer: Her er Microsofts største svagheder

Microsoft tjener stadig enormt mange penge, men står alligevel overfor en truende fremtid. Se hvor selskabet især står over for store udfordringer. Og hvilke produkter, der er under pres.

Microsoft var engang helt urørlig som verdens stærkeste software-selskab.

Sådan er det ikke længere.

Microsoft tjener ganske vist enorme summer penge som aldrig nogensinde før og er en veritabel guldgrube. Det kan du læse mere om her.

Selskabet har eksempelvis hele 11 produkter, der hver indtjener mere end en milliard dollar om året, og selskabets software kører stadig på langt størstedelen af verdens pc'er.

Til gengæld kæmper Microsoft for få ordenligt fat i fremtidens store markeder, nemlig de mobile apparater og cloud-markedet, hvor konkurrencen i dag er benhård.

Lad os tage et kig på fem af de områder, der er afgørende for at få succes i fremtiden, men hvor Microsoft står overfor meget store udfordringer.

Search

Søgninger og søgeteknologier ligger til grund for stort set alle de ting, som vi i dag foretager os på nettet. Langt de fleste internet-brugere søger efter data på et eller andet tidspunkt næsten hver eneste gang, de tænder computeren.

Microsoft har sin Bing-søgemaskine, men Google er (stadig) langt foran og er uden sammenligning verdens største søgemaskine, som trods mange års investeringer og initativer fortsat virker helt urørlig for Microsoft.

Samtidig hamrer Google løs på andre af Microsofts flanker med ikke mindst Chrome og Android.

Søgemarkedet er vigtigt for Microsoft, der er interesseret i de potentielt meget store annoncerings-indtægter på nettet, ligesom selskabet mener, at netop søgninger er en afgørende adgangsvej til nettet - og derfor vigtig at få fingrene i.

Microsofts Online Services Division med Bing og MSN i folden er den eneste Microsoft-division, der længe har kørt med underskud - i det seneste år har divisionen tabt mere end 10 milliarder kroner.

Browsere

Der var engang, da Microsofts Internet Explorer havde en markedsandel på mere end 90 procent og var verdens helt uden sammenligning mest udbredte browser.

Sådan er det ikke længere. Især Googles Chrome og Mozillas Firefox - der er efterfølger til Netscape, som Microsoft slog til plukfisk i den første store browserkrig - har vundet frem. Det kan du læse mere om her.

Ifølge Net Applications bliver Internet Explorer i dag anvendt af 52,7 procent af internet-brugerne og står for 42,5 procent af sidevisningerne. Det indikerer, at brugere, der er meget på nettet, anvender Firefox eller Chrome.

Microsofts sidste skud på stammen er Internet Explorer 9, der dog kun kommer med de nyeste versioner af Windows. Dette skyldes, at Microsoft mener, at det forringer browserne, hvis de skal kunne køre på tværs af alle systemer.

Internet Explorer er ikke i sig selv en guldgrube for Microsoft, men området er yderst vigtigt, fordi browseren er indgangen til mange af de ting, som vi bruger computeren til i dag.

Produkter på de allervigtigste markeder

Mobiltelefonen er det måske vigtige apparat på it-området lige nu, hvor alt handler om mobility.

Her har Microsoft fået seriøse tæsk af Apple, der med lanceringen af iPhonen for alvor fik taget hul på smartphone-markedet.

Det skete uden, at Microsoft havde en ordentlig udfordrer i pipelinen, hvilket topchef Steve Ballmer blankt har erkendt.

Siden har selskabet lanceret Windows Phone 7 som sit bud på et smartphone-system, der skal vriste markedsandele fra de øvrige spillere på markedet - mest Apple og Google.

Du kan læse meget mere om Windows Phone 7 her. Systemet er blevet mødt med en vis begejstring, men har dog fortsat ikke mange brugere i forhold til Android og Apples iOS.

Microsofts partnerskab med Nokia kan måske vende det billede over tid. Analysehusene IDC og Gartner har således vurderet, at Windows Phone - med Nokia som hardware-platform - vil slå iPhone i 2015, hvor Windows dog fortsat vil ligge efter Android.
Det ser endnu værre ud for Microsoft på tablet-pc-markedet, der er fuldstændigt domineret af iPad. Her venter Microsoft på Windows 8, der kommer engang til næste år.

Desktop

Microsoft skovler fortsat enorme summer ind på Windows og har eksempelvis allerede solgt 400 millioner eksemplarer af Windows 7.

Når det gælder styresystemer til pc'er, sidder Microsoft på en global markedsandel på mellem 80 procent og 90 procent, hvilket giver Microsoft direkte adgang til næsten alle pc-brugere på kloden.

Det er med andre ord en magtbase, der virkeligt rykker.

Microsoft er nu på vej med Windows 8, og Microsoft mangler da også en værdig afløser til den 10 år gamle gigantsucces, Windows XP, der fortsat er det mest udbredte styresystem i verden.

Svagheden er imidlertid, at desktop-styresystemet ikke går nogen god fremtid i møde. Ganske vist er styresystem-markedet stadig profitabelt, men det er ikke længere her, at innovationen finder sted.

Det sker i stedet på andre markeder, nemlig cloud computing, smartphones og tablet-computere.

Web-servere

Microsoft er en særdeles tung spiller på markedet for systemer til servere.

Der stod i andet kvartal således Windows Server på 71 procent af alle solgte systemer, mens resten fordeles mellem Unix, Linux, mainframes og andre platforme.

Samtidig tjener Microsoft stabile og betragteligt beløb på området, hvor virksomhederne anvender Windows Server til at køre vigtige Microsoft-applikationer som Exchange og SharePoint.

Microsoft udfordring på området er imidlertid på markedet for webservere. Omkring 60 millioner websites bygger på Microsofts ISS Web Server-software. Det svarer ifølge Netcraft til blot 16,8 procent af markedet, der domineres af det gratis Apache.
Ifølge Netcraft kører 9 af de 10 mest pålidelige hosting-selskaber Linux eller FreeBSD. Kun en enkelt kører Windows Server 2008.

Internettet er afgørende for alting i it-industrien i dag, og denne indflydelse vil vokse i de kommende år i takt med, at cloud computing for alvor får momentum.

Derfor er det afgørende for Microsoft at kunne levere de servere, der står bag web-sites over hele kloden.




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Systemejere/Application Managers til SAP-installationer

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Delivery Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere