I al stilhed har brugergruppen for danske Unixbrugere, DKUUG, og fem europæiske søsterorganisationer indgået forlig i en sag mod den tidligere formand for det europæiske Unix-forum EurOpen, Kim Biel-Nielsen. Han har også tidligere været formand for DKUUG.
De seks organisationer var ikke tilfredse med formandens omgang med EurOpens finansielle midler - og sagen har løbet over flere år. Imidlertid blev der i sensommeren 2002 indgået forlig til alles tilfredshed, som DKUUG's formand, Ulf Nielsen, udtrykker det.
Forliget og de økonomiske transaktioner omkring det er hemmelige, men det er kort omtalt i referatet fra DKUUG's generalforsamling. (kelmo)