Nørrresundby-firmaet RTX Telecom har underskrevet en aftale med en stor leverandør af chipsæt til mobiltelefoner om udvikling af chips til mobilstandarden, TD-SCDMA, som skal være tredje generation af mobilnettene i Kina.
Ifølge en fondsbørsmeddelelse skal RTX levere dele af sin teknologi til udviklingen af det særlige chipsæt, som virksomheden har meget store forventninger til.
Chipsættet, der skal masseproduceres fra 2004, forventes at blive det første til kommercielle TD-SCDMA-mobiltelefoner.
RTX håber, at aftalen vil gøre det lettere for de kinesiske myndigheder med at udstede TD-SCDMA-licenser til mobilselskaber inden for kort tid.
Den nye aftale ændrer foreløbig ikke forventningerne til RTX' økonomi indeværende regnskabsår. (jbe)