Artikel top billede

Apple løfter sløret for iPhone 5 - og andre nyskabelser

Om få timer slår Apple dørene op for sin længe ventede præsentation af iPhone 5. Tror vi. Se her, hvad du kan forvente af brandvarme nyheder fra Apple.

Apple-fans venter i sædvanlig spænding på, hvad der skal ske til den store iPhone-event, som selskabet har indkaldt til senere tirsdag.

Traditionelt har omdrejningspunkter for disse store Apple-præsentationer været præsentationen af ny hardware, som verden ikke kan leve uden.

Men denne gang er der på mange måder mere på spil. For Apple står ved en skillevej med Steve Jobs' exit som topchef og store forandringer på vej med ikke mindst cloud-projektet iCloud.

Der har i de seneste måneder været massive spekulationer om den nye iPhone 5: Om størrelsen, skærmen, materialerne og så videre.

Det er dog mest sandsynligt, at omdrejningspunktet for tirsdagens præsentation ikke bliver hardware, men derimod et budskab om, at Apple mener, at hardware i fremtiden skal være enabler for det, der er vigtigt, nemlig software.

Den nye iPhone 5's væsentligste ny-frembringelser kommer således efter alt at dømme til at bestå af tre vigtige software-elementer, nemlig den nye iCloud-tjeneste, version 5 af styresystemet iOS samt (angiveligt) et avanceret stemmegenkendelsessystem ved navn "Assistant".

Her er, hvad du ellers kan forvente:

Tim Cook som hovedperson

Apples nye topchef, Tim Cook, vil efter alt at dømme komme til at stå i spidsen for præsentationen og dermed overtage den rolle, som Steve Jobs ellers har været kendt for.

Steve Jobs har altid haft en evne til at få Apples nye frembringelser til at fremstå som mindre revolutioner, mens Tim Cook endnu aldrig har stået for en større præsentation af et af Apples nye produkter.

Da Steve Jobs var syg, var det typisk marketingchef Phil Schiller, der stod for præsentationerne. Men nu er Apple Tim Cooks firma.

Hardware og software

I de seneste fire år har Apple præsenteret en ny iPhone samt næste version af iOS samtidig.

Eneste undtagelse var i sommer på Worldwide Developers Conference, hvor Apple løftede sløret for iOS 5 uden samtidig at præsentere næste iPhone.

Der har været modstridende rygter fremme om, hvorvidt iPhone 5 bliver en større opdatering eller blot en lille opfriskning af de nuværende modeller.

Det er sandsynligt, at iPhone 5 vil indeholde nogle helt nye software-features, som vil komme til at lægge beslag på en stor del af præsentationen.

Facebook

Rygter vil vide, at Apple har planer om at præsentere en omfattende aftale med Facebook.

Der vil muligvis indledningsvist blive tale om en iPad app, som kan blive begyndelsen til, at Facebook bliver flettet sammen med iOS.

iCloud

Selv om Apple demonstrerede iCloud i sommer, er det nødvendigt, at brugerne bliver mindet om, hvorfor Apple regner denne tjeneste for så vigtig.

Du kan forvente, at iCloud vil komme til at udgøre en væsentlig del af eventen.

Fremtiden: Skal iPod dø?
I september brød Apple sin egen tradition med at præsentere nye musikafspillere i september.

Det fik straks fansites til at spekulere i, om Apple nu vil aflive iPod'en helt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere