Artikel top billede

Så meget er Windows XP's markedsandel faldet

Prognosen lyder, at Windows 7 bliver den mest udbredte Windows-version i maj 2012.

Computerworld News Service: Microsofts Windows XP mistede i sidste måned en uden fortilfælde stor bid af sin markedsandel, oplyser et webstatistik-firma.

Det aldrende styresystem med over 10 år på bagen mistede næsten to procentpoint i løbet af september og afsluttede måneden med en andel på 50,5 procent af alle desktopstyresystemer, viser tal fra Net Applications. Dette fald er det største fald på nogen enkelt måned i al den tid, webstatistik-firmaet har sporet Windows XP.

I løbet af september blev Windows XP's markedsandel 3,9 procent mindre, hvilket også ifølge Net Applications' data udgør et rekordfald.

Det er dog gode nyheder for Microsoft, som aggressivt har opfordret kunder, der stadig kører Windows XP, til at opgradere til Windows 7. "Det er nu på tide at komme i gang," påpegede Microsofts chief operating officer, Kevin Turner, under et telefonmøde med finansanalytikere i sidste måned.

Samtidig med at Windows XP's markedsandel faldt, steg Windows 7 med 1,8 procentpoint og afsluttede september med en andel på 32,4 procent, hvilket er en rekordhøj andel for styresystemet fra 2009.

Windows 7 er i løbet af de sidste 12 måneder vundet frem med 14,8 procentpoint, hvilket vil sige næsten en fordobling af dens markedsandel.

På kollisionskurs

I samme periode er Windows Vista - styresystemet, der er plaget både af fejl og af image-problemer og som skulle have flyttet kunderne videre fra Windows XP - faldet med 4,7 procentpoint. Styresystemet står nu kun for 9,1 procent af alle styresystemer, der kører på personlige computere, der bruges til at gå på internettet.

Windows XP og Windows 7 er nu på kollisionskurs, hvor prognoserne viser, at det nyere styresystem vil overhale det gamle i første halvår 2012, måske allerede i maj.

Hvis prognosen baseret på gennemsnittet fra de sidste tre måneder holder, så vil Windows 7 overhale Windows XP som Microsofts mest udbredte styresystem i maj 2012. Går man i stedet ud fra en prognose baseret på de sidste 12 måneder, så sker det først i juni.

Afhængig af hvornår Microsoft lancerer Windows 8, kan det fremadstormende Windows 7 komme til at sidde med op mod halvdelen af kagen, viser Net Applications' tal: Windows 7 ser for eksempel ud til at få en andel på 48 procent i oktober 2012.

Tidligere er der dog sket det, at nye versioner af Windows har snuppet andele fra deres umiddelbare forgængere, hvilket hurtigt sætter en stopper for den tidligere versions vækst.

Microsoft har endnu ikke sat nogen præcis dato på udgivelsen af Windows 8, men de fleste analytikere antager, at selskabet vil følge køreplanen fra Windows 7, som kom på hylderne i oktober 2009.

Net Applications' data for styresystemer viser også, at Mac OS X's andel steg med fire tiendedele af et procentpoint til 6,5 procent, hvilket begge er rekordstigninger for Apples styresystem.

Net Applications udregner brugsandelen af styresystemer på grundlag af data indsamlet fra over 160 millioner unikke besøgende på 40.000 websites, som firmaet overvåger for klienter. Der offentliggøres yderligere statistik på firmaets website.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere