TDC's vigtige leverandør er en sikkerheds-risiko i USA

USA blokerer for kinesiske Huawei, som ikke må levere tele-infrastruktur til amerikanerne. Men i Danmark mødes kineserne med åbne arme.

"Hensyn til rigets sikkerhed."

Sådan lyder den kortfattede begrundelse for, at USA's handelsministerium har blokeret for det kinesiske firma Huawei. Firmaet er blevet forhindret i at byde på leverancen af et nyt netværk til det amerikanske beredskab, National Emergency Communications Network.

Handelsministeriet ville ikke overfor Bloomberg, der fortalte historien forleden, angive en nærmere årsag til blokeringen. Men avisen Washington Post citerer materiale fra CIA, som antyder tætte bånd mellem Huawei og den kinesiske stat - den kommunistiske kinesiske stat, og det er her, hunden ligger begravet.

Kinesisk KGB?
Faktisk er selskabet, som gerne vil sælge teleudstyr til amerikanerne, forbundet gennem økonomiske transaktioner med det kinesiske svar på KGB, skriver Washington Post.

Huawei har flere gang fået annulleret handlen, når firmaet forsøgte at opkøbe et amerikansk firma. Det gjaldt for eksempel, da kineserne var klar til at overtage nødlidende 3Com.

Mens amerikanerne holder det kinesiske firma ud i strakt arm, så er der langt mindre modstand på den anden side af Atlanten.

Det gælder blandt andet i Norden, hvor Telenor har hyret Huawei til at stå for det udstyr, der driver selskabets LTE-netværk i Norden. Og herhjemme har vores største teleselskab valgt Huawei som en af sine vigtige leverandører af central netværksinfrastruktur.

"Som alle andre operatører agerer og forhandler TDC med eventuelle leverandører inden for de regler og retningslinjer, som er udstukket af de relevante nationale og EU myndigheder på området. Vi har i den sammenhæng ikke oplevet, at der har været myndigheder, som har stillet specifikke krav i forhold til enkelte leverandører, som f.eks. Huawei," siger netværks-direktør i TDC Jess Ibsen til ComON.

DDR-aflytning
Kunne et østtysk eller sovjettisk firma under den kolde krig have fået lov at levere og opstille det udstyr, som udgør kernen i Danmarks telenetværk - og dermed potentielt få adgang til aflytte alle telefonsamtaler foretaget i landet?

Sandsynligvis ikke - blandt andet fordi der ikke fandtes private firmaer af betydning i de tidligere kommunistiske stater. Men i dag trives mange private selskaber i den fremadstormende kinesiske økonomi.

Huawei sælger hovedsageligt netvæks-hardware af den helt tunge slags. Køberne er primært teleselskaber, men Huaweis hardware er i stigende grad også at finde i mange serverparker verden over.

Spørgsmålet er så, hvor privat et selskab Huawei er, når det kommer til stykket, målt med vestlig målestok. Svaret på det spørgsmål er overraskende kompliceret.

Glade kinesiske medarbejdere
Formelt ejes Huawei ikke af andre end medarbejderne selv. Det er en virksomhed med indflydelse på afgørende forhold i den globale kommunikation - og det er de glade kinesiske medarbejdere, der ejer det hele.

De menige medarbejdere får udleveret aktier (og skal aflevere dem igen, hvis vedkommende siger op) efter en model, som Huawei ikke ønsker at fortælle nærmere om. Ud af de i alt 95.000 ansatte i Huawei, har de 65.000 aktier i firmaet, kunne det australske site iTNews fortælle, efter at sitet sidste år havde forsøgt at kulegrave ejerforholdene i Huawei.

Huawei er stiftet af Ren Zhengfei, der stadig sidder som topchef og CEO i dag. Ren Zhengfei er blandt Kinas rigeste og mest indflydelsesrige mænd, og han har en fortid i den kinesike hær, men ikke i kommunist-partiet.

Hans fortid er hovedårsagen til, at Indien tidligere har fulgt USA's eksempel og nægtet Huawei adgang til at levere telekommunikation til landet. I Huaweis ledelse vil man gerne ændre amerikanernes syn på selskabet.

Modangreb
Efter den seneste misere omkring udelukkelse fra National Emergency Communications Network, langer Huawei hårdt ud efter amerikanernes uforklarede frygt for sikkerheden.

"Stop fabrikationen af frygt. Hvis I har noget at sige, så underbyg det," tordnede Huaweis vicepræsident for eksterne affærer, William Plummer i Financial Times, efter den seneste afvisning.

Huawei er ifølge China Daily verdens næststørste telekommunikationsvirksomhed.


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer & Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Kompetera SolutionsDay 2017

Som it-professionel i dag forventes du at have et bud på fremtiden, fod på sikkerheden og fuldt styr på driften. På Kompetera SolutionsDay 2017 får du inspiration og svar - kom og hør spændende indlæg fra blandt andre Jakob Scharf tidligere chef for PET og Ken Bonefeld Nielsen, head of corporate security & ACA Department hos Sony Mobile Communications.

05. oktober 2017 | Læs mere


Få mere fart på og kvalitet i udviklingsafdelingen med DevOps

Få indsigt i den populære DevOps-tankegang, der kendetegner den moderne it-organisation, hvor samarbejde og integration er nogle af nøgleordene. Kom og hør konkrete cases fra virksomheder, der arbejder efter DevOps og mød de førende leverandører, der fortæller, hvordan du kommer derhen, hvor udviklingsafdelingen kan understøtte den digitale innovation med de ideer og i det tempo, som der forventes.

10. oktober 2017 | Læs mere


EU persondataforordning - praktiske løsninger på dataudfordringer

Seminaret sætter fokus på dataportabilitet, Right to be Forgotten og 72-timers notifikationsreglen. Den 25. maj 2018 skal det hele være på plads! Her skal danske virksomheder leve op til EUs nye regler om databeskyttelse. Deltag og få indsigt i metoder og praktiske eksempler.

11. oktober 2017 | Læs mere





Computerworld
Apples nye iOS 11 skaber store batteriproblemer på iPhone og iPad: Disse fire ting kan du gøre ved det
Apples nye iOS 11 skaber batteriproblemer for mange brugere, der oplever, at iPhonen pludselig ikke længere holder til en hel dag på jobbet. Du kan dog selv minimere problemet med disse fire lette trin.
CIO
Bare glem alle advarsler og alarmklokker: ”Din smartphone får ikke virus”
Sikkerhedsfirmaer advarer jævnligt om, at almindelige menneskers smartphone står pivåbne for virus og malware. Men ifølge en kendt sikkerhedsekspert findes det stort set ikke i Danmark.
Comon
Oversigt: Her er de bedste Android-smartphones der kan købes i Danmark
Det vrimler med spændende Android-smartphones på markedet. Vi har samlet en oversigt over de bedste Android-telefoner, du kan købe herhjemme netop nu.
Job & Karriere
Se listen: Disse it-folk bliver ansat på stedet - cheferne skriger efter helt bestemte it-kompetencer
Der er en markant mangel på it-folk med helt bestemte kompetencer samtidig med, at it-cheferne er i gang med at øge bemandingen i it-organisationerne. Se listen med de mest efterspurgte it-kompetencer netop nu.
White paper
Digitaliseringen af finanssektorens sætter skub i et helt nyt syn på it-infrastruktur
Finanssektoren er i fuld gang med en voldsom digital omvæltning. Det betyder blandt andet et helt nyt syn på it-infrastruktur. Stadig flere virksomheder skifter fokus fra on-premise-løsninger til et miks af on-premise, hosting og cloud som kaldes en hybrid it-infrastruktur. Læs i dette whitepaper udarbejdet af IDC for Interxion om udviklingen, den nye tankegang og de umiddelbare fordele. 12 sider på engelsk.