Artikel top billede

Region til it-ansatte: 40 skal fyres - I er ikke gode nok

40 it-medarbejdere i Region Midtjylland risikerer at blive fyret, fordi deres kompetencer ikke lever ikke op til kravene. Alle får på mandag besked, om de er i risikogruppen.

læs også:
Denne type it-konsulenter er særligt eftertragtede

40 it-medarbejdere i Region Midtjylland, der blandt andet har sat et kommende supersygehus i Skejby på standby, risikerer nu at blive del af en massefyring.
 
Det fremgår af en mail fra regionens it-chef, Jørn Lodahl, til medarbejderne, som Computerworld er kommet i besiddelse af. 
 
Af mailen fremgår det, at it-afdelingen i regionen, der har ansat personale svarende til 300 årsværk, i samarbejde med områdelederne har udpeget en række ansatte, som ikke lever op til regionens fremtidige krav til personalekompetancer.

"Vi har i samarbejde med alle områdelederne identificeret cirka 40 medarbejdere, som, vi vurderer, ikke i tilstrækkelig grad besidder de nødvendige kompetencer i forhold til ovenstående udviklingskrav og -pres," skriver it-chefen i mailen til medarbejderne i Region Midtjylland.
 
Han understreger i mailen til personalet, at ledelsen i enighed og uden indevending fra det lokale medarbejder udvalg allerede har truffet beslutningen om omorganiseringen, og henviser til, at der er lagt en tidsplan projektet, som er slået op på intranettet. 
 
"Vi undersøger, om nogle af jer, som er berørte, kan omplaceres inden for It. Er dette ikke muligt, vil vi forsøge en omplacering uden for It. Er dette heller ikke muligt, kan der blive tale om afskedigelse," skriver Jørn Lodahl. 
 
Ansætter nye it-folk i stedet
Jørn Lodahl bekræfter over for Computerworld, at mailen til medarbejderne er ramme alvor. 

"Det er rigtigt, at jeg har sendt en mail ud, hvor der er cirka 40 medarbejdere, som i værste fald risikerer at blive afskediget," siger han.    

Han forklarer, at der ikke er noget egentlig sparemål, og at det er hensigten at finde medarbejdere med de rigtige kompetancer i stedet. Derfor er meningen, at så mange som muligt af de 40 skal placeres det rigtige sted. Først derefter - i december eller januar - får de 40 besked på, om Regionen overvejer deres afskedigelse.  

Regionen har været igennem en stor omlægning af it-området, hvor 12 it-afdelinger er ved at blive til én.  

"Det er spørgsmålet, om nogen er havnet et forkert sted i det puslespil. Man kan sådan set godt være kompetent, men er bare kommet til at sidde det forkerte sted," siger han til Computerworld.  

Regionens it-afdeling betjener samlet omkring 28.000 medarbejdere i området og har 300 medarbejdere.  

Hver ottende medarbejder prikkes

Personalesituationen i Region Midt har i forvejen været turbolent. Således har omkring hver ottende ansatte i forvejen fået et prik på skulderen.

"Vi ved i ITCG godt, at dette er et hårdt budskab. Både for de, der bliver berørt direkte, men også for alle andre i organisationen. Der er derfor stor opmærksomhed på at forsøge at gennemføre denne proces med stor ordentlighed. Alle kontorchefer og områdeledere i It er naturligvis parate til en dialog med de medarbejdere, der har brug for at tale om dette," skriver it-chefen i mailen.

Han oplyser samtidig, at "det [...]desuden [er] aftalt med Koncern HR Organisation, Ledelse og Procesoptimering, at der er mulighed for en samtale med en af afdelingens konsulenter, hvis man har behov for at vende situationen med en uden for It. Dette gælder alle medarbejdere i It."

Ifølge it-chefen har Region Midtjylland desuden oprettet en infoside, hvor regionen løbende "vil informere og orientere om processen".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere