Af Mona Madsen, bibliotekschef i Birkerød
Nogle anslår, at helt op imod 25 procent af trafikken på internettet handler om porno eller seksuelle ydelser.
På Birkerød Bibliotek mener vi, at vores formål med at stille gratis internetadgang til rådighed for borgerne er noget ganske andet - at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som der så smukt står i biblioteksloven.
I vores regler for internetbenyttelsen står, at man ikke må benytte maskinerne til at søge porno. Det står der i de fleste biblioteksreglementer. Det Nordjyske Landsbibliotek skriver således: "Det er ikke tilladt at anvende bibliotekets internetmaskiner til søgninger eller chat med indhold af racistisk eller pornografisk karakter".
Let og effektivt
Så vidt er vi altså enige: Bibliotekscomputere skal ikke bruges til useriøse formål. Uenigheden opstår først, når vi skal vælge metoden til at sikre, at de offentligt finansierede ressourcer bruges efter hensigten.
På Birkerød Bibliotek har vi anskaffet et danskudviklet netfilter, som meget let og effektivt spærrer for adgang til hårde pornosites, vel at mærke uden at de oplysende internetsider ryger med i købet.
Filteret har været installeret på samtlige publikums-internetcomputere i snart 3 år, og det fungerer både til vores og borgernes fulde tilfredshed. Det er billigt i anskaffelse, vedligeholdes konstant fra leverandørens side og er let for os at justere, alt efter hvor høj en filtreringsgrad vi ønsker. Det kan naturligvis også slås fra, hvis der skulle komme en pornoforsker forbi og ønske at studere samtlige internetressourcer.
Det er ikke nogen hemmelighed i bibliotekskredse, at der findes velfungerende netfiltre. Når der alligevel næsten ikke er nogen folkebiblioteker, der står frem og fortæller, at de har sådan et, skyldes det nok, at der fra gammel tid florerer en fordom i biblioteksvæsenet om, at et filter vil fjerne adgang til alle sider hvor der bare nævnes ordet ?sex? eller f.eks. endda ordet "breast" - engelsk for bryst.
Der findes amerikanske netfiltre, som er meget bornerte. Da vi i Birkerød i 2001 blev omtalte i pressen på grund af vores netfilter, brød en syndflod af forargelse og fordømmelse ud over vore hoveder.
Vi har heller ingen pornoblade
Biblioteksstyrelsen, Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekarforbundets formand og diverse kolleger - alle kritiserede os offentligt for at hindre borgernes informationsadgang. En privat organisation ved navn Digital Rights truede sågar med at lægge sag an mod os for krænkelse af menneskerettighederne og hindring af ytringsfriheden.
Både jeg og det tilfredse personale på biblioteket har ved enhver lejlighed forsøgt at aflive disse forældede myter og forvrøvlede påstande. For at tage den med ytringsfriheden først: Hvordan kan det krænke ytringsfriheden, at ikke alle ytringer stilles til rådighed på folkebiblioteket? Vi har jo heller aldrig indkøbt pornoblade eller andre underlødige materialer for skatteborgernes penge, men udgiverne ytrer sig uhindret alligevel.
Kan pornofilteret så hæmme informationsfriheden? Ja, hvis man betragter hård porno som information i den forstand, som biblioteksloven beskriver vores informationsforpligtelser. Men i så fald har vi jo i mange år forsømt et vigtigt område, når vi ikke indkøbte pornoblade? Nej, efter min mening er pornosiderne på internettet et kommercielt underholdningstilbud, som ikke hører ind under vores formål. Og alle de seriøse internetsider bliver som før nævnt ikke spærret af filteret.
Hindrer ikke informationssøgning
Biblioteksstyrelsen havde i 2001 to akademiske medarbejdere på studiebesøg hos os. Resultatet af deres timelange test af pornofilteret lød blandt andet: "Der blev ikke i testen fundet eksempler på, at filteret er for restriktivt i forhold til almindelig informationssøgning." Den konklusion har Biblioteksstyrelsen af uransagelige årsager ikke gjort meget for at udbrede i biblioteksvæsenet.
"Filtrering er et sikkert våben,", udtaler Bo Holst Christensen. lektor i datalogi ved RUC, i maj 2002 til fagbladet Børn & Unge. Han roser de danske internetfiltre for deres effektivitet med hensyn til at spærre for porno uden at fjerne information og slår fast at "på denne måde burde diskussionen - ja-eller-nej-til-filtrering - være slut, død, færdig."
Men diskussionen er åbenbart ikke død. Nogle biblioteker vælger stadig personlig overvågning. Personalet sendes rundt blandt internet-pc?erne for at holde øje med, om brugernes søgninger overskrider den reglementerede brug.
Her er jeg selv fristet til at bruge stærke ord som krænkelse af informationsfrihed og menneskerettigheder! Forestil jer et ungt menneske, som på folkebiblioteket søger seriøs oplysning om f.eks. homoseksualitet eller pædofili, og som så bliver prikket på skulderen af en biblioteksansat der lige skal kigge med.
På Birkerød Bibliotek vælger vi - ligesom vi er ansat til at gøre med andre biblioteksmaterialer - at sortere det ikke-biblioteksrelevante fra på forhånd. På den måde får alle vores brugere fri, ucensureret og uovervåget adgang til alle internettets værdifulde informationssider.
