Artikel top billede

Her er de fede bøger du skal ønske dig til jul

Læsestof til julen: Skriv disse bøger på ønskesedlen og giv karrieren et ekstra boost i 2012.

Der er intet som en god og inspirerende bog, når man alligevel skal ligge og slå mave i juledagene.

Derfor har vi i samarbejde med Andreas Nordkild Poulsen, der er redaktør på boghandler-kæden Arnold Buscks blad Bogmagasinet, fundet en række inspirerende og lærerige business-bøger, som du kan ønske dig til jul.

Og netop når det gælder erhvervs- og ledelsesbøger, er det en særdeles god idé at skrive dem på ønskesedlen, fordi mange mennesker ofte er lidt forsigtige med at give dem som gaver, fortæller Andreas Nordkild Poulsen.

"Det skyldes, at de let drukner i al den opmærksomhed, som de store bestsellere af Hanne-Vibeke Holst, Sarah Blædel og Peter Øvig får. Men det handler nok også om, at du ofte skal kende folk ret godt, før du giver dem en bog om ledelse, som de ikke i forvejen har ønsket sig," siger han.

Her er fem bøger til ønskesedlen

"Glem din IQ, tænk over din NQ" (Jacob Bøtter, WeMind) 

I bogen "Glem din IQ, tænk over din NQ," foklarer den danske ekspert i sociale medier Jacob Bøtter, hvordan du kan bruge sociale medier til ideudvikling og branding af din virksomhed. 

"Det er en meget konkret bog, hvor Jacob Bøtter kommer med en lang række forslag til, hvordan du kan involvere kunder og kolleger gennem sociale medier," siger Andreas Nordkild Poulsen.

Vores NQ (netværkskvotient) er et begreb, Jacob Bøtter bruger til at beskrive vores evne til at involvere os via sociale medier, og hans pointe er, at i fremtiden kommer vores netværkskvotient til at få større betydning, mens vores intelligenskvotient bliver mindre afgørende. 

Pris: 179 kroner i papirform og 79 kroner som e-bog.

"Professionelle ildsjæle" (Henrik Hvilshøj & Lars Vesterløkke, Gyldendal Business)

Vi bruger betegnelsen "ildsjæle" til at beskrive mennesker, der brænder særligt meget for at gøre en forskel med ders arbejde. 

Og bogen "Professionelle Ildsjæle" består netop af otte interviews med nogle af disse ildsjæle. Heriblandt Nato-chef Anders Fogh Rasmussen, stifteren af Jysk Lars Larsen og fodboldlandstræner Morten Olsen. 

"Bogen handler om folk, der selv er ildsjæle, men fortæller også, hvordan du selv kan spotte ildsjæle blandt dine medarbejdere," siger Andreas Nordkild Poulsen. 

Pris: 295 kroner.


"Steve Jobs' innovationsmetode" (Carmine Gallo, forlaget Libris)

Den amerikanske forfatter og journalist Carmine Gallo gennemgår i bogen "Steve Jobs' innovationsmetode" syv principper, der været med til at gøre Apple en af de seneste ti års mest succesrige virksomheder. 

"Det er en ret lækker bog. Den er kommet på dansk i år, og den handler om de principper, der ligger bag den måde Steve Jobs arbejdede på, og det er bestemt en bog, der er værd at kigge efter," siger Andreas Nordkild Poulsen. 

Carmine Gallo har også skrevet bogen Steve Jobs Præsentationsteknik, der også findes på dansk. 

Ønsker du at lære mere af Steve Jobs, kan du også læse PC World Business Centers artikel Farvel til Steve Jobs - her er hvad du kan lære af ham

Pris: 299 kroner.

"Heart Core" (Mads Øvlisen og Mikael R. Lindholm, Gyldendal Business)

I bogen "Heart Core" fortæller den tidligere administrerende direktør for Novo Nordisk Mads Øvlisen om de ledelsesprincipper, som han har brugt i sin tid hos Novo. 

"Det er en af de ledelses-bøger, som vi sælger mange af. I bogen gør Øvlisen sig nogle interessante tanker om ledelse og fortæller, hvordan han hos Novo ikke bare har tænkt på den økonomiske bundlinje, men også det han kalder for den sociale og miljø-mæssige bundlinje," siger Andreas Nordkild Poulsen.

Ønsker du at læse mere om Mads Øvlisen, kan du også læse den knap 10 år gamle biografi med navnet "Mads@novo.dk". 

Pris 299 kroner.

"Syv gode vaner" (Stephen R. Cohey, Gyldendal Business)

Stephen Coheys bog er efterhånden en evergreen inden for selvudvikling og erhvervs-bøger. Her gennemgår han syv gode vaner, der kan gøre dig mere effektiv og udnytte dit potentiale bedre. 

Siden bogen udkom på engelsk i 1989, er den blevet solgt i 15 millioner eksemplarer på verdensplan, og den sælger stadigvæk godt.

I Danmark har den ifølge Andreas Nordkild Poulsen solgt omkring en kvart million eksemplarer og kommer med jævne mellemrum i en opdateret udgave. 

Til daglig er Stephen Cohey professor i ledelse ved det amerikanske universitet Utah State University.
 
Pris: 150 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere