Artikel top billede

Vil du have landets hurtigste internet? Flyt til Tranum

Dansk landsby overhaler Googles lynhurtige fiberforsøg.

Læs også:

Dansk provinsby slår dørene op for super-internet.

Google tester bredbåndsforbindelse på 1 Gbit/s.

Landsbyen Tranum ligger i den del af Vendsyssel, man kunne fristes til at benævne Udkantsdanmark.

Men når det kommer til internethastigheder, så er den lille by snart centrum for nogle af landets hurtigste internethastigheder.

Tranum i Jammerbugt Kommune har indgået et partnerskab med elselskabet Bredbånd Nord og indholdsselskabet Waoo! om at lave et Gigabit digitaliseringsprojektet, der målt på internethastigheder formentligt gør Tranum til Europas hurtigste landsby med internethastigheder på op til 1 Gigabit/s.

Projektet er døbt "Digitale Tranum" og vil få byen til at overhale Googles Gigabit-projekt i USA, fordi det jyske forsøg allerede inden udgangen af januar 2012 bliver realiseret. 

Googles Gigabit-projekt i Kansas City forventes færdig i 2014.

Nye muligheder

I løbet af 2012 vil der komme flere aktiviteter, som skal udnytte de teknologiske muligheder i fuldfede internetforbindelser.

Der er også planlagt undervisning af byens borgere.

"For os handler det om at skabe bedre muligheder for vores borgere, skole, erhvervsliv - og tryghed for vores ældre," siger initiativtageren til projektet og formand for Tranum Landsbyråd, Per Lorenzen.

Han peger på, at det i sidste ende handler om at sikre Tranums fremtid som en attraktiv landsby i en stadig mere globaliseret verden.

"Vi forsøger at fjerne de geografiske afstande gennem en fremtidssikret digital infrastruktur," siger Per Lorenzen.

De indlysende muligheder ligger i digital borgerservice og digital ældrepleje.

Den lokale skole vil også prøve at bruge forbindelserne til at eksperimentere med nye former for digital undervisning.

"Den nye regering bakker op om den tidligere regerings ambitiøse mål for, at borgernes kommunikation med kommunen skal digitaliseres frem mod 2015," siger borgmester Mogens Gade (V).

Ifølge ham er målet, at 50 procent af borgernes henvendelser til kommunen i 2015 skal foregå digitalt.

"Projektet i Tranum vil give os nogle værdifulde erfaringer med, hvilke muligheder vores borgere vil finde relevante. Desuden giver det os en stærk infrastruktur, og det har altid været med til at skabe udvikling og vækst. Der, hvor vi etablerer de nye digitale motorveje, gør det os mere attraktiv som kommune," siger Mogens Gade.

Målet for regeringen er, at alle danskere skal have adgang til 100 Mbit/s inden 2020.

Læs også:

Dansk provinsby slår dørene op for super-internet.

11757]Google tester bredbåndsforbindelse på 1 Gbit/s.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere