Artikel top billede

Her er årets mest populære download fra App Store

Apple har opgjort året i apps. Se årets mest populære download fra iOS App Store til både arbejde, praktisk hverdag og fornøjelse.

Yahoo: Her er det mest søgte ord i 2011

iOS App Store, der indeholder mere end 500.000 apps til iPhone, iPad og iPod Touch, kan hver måned glæde sig over, at æble-brugerne downloader mere end en millard apps.

Er du den glade ejer af en af ovenstående enheder, så har du med garanti også været på shoppetur i den mobile butik.

2011 er så småt ved at være overstået, og derfor har Apple opgjort året i apps. Derfor kan nu nu i App Store se hvilke apps, der har hittet mest i årets løb.

Vi har naturligvis gjort det grove arbejde for dig, så du kan se de vigtigste her.

Årets mest populære apps

Praktiske apps skal vi nok hente, hvis de er gratis. Derimod vil vi gerne smide penge efter apps, vi kan fordrive tiden med.

Ovenstående konklusion kan vi drage ud fra listerne over de apps, der har været mest populære på tværs af kategorier i årets løb.

I App Store skelnes der som bekendt mellem gratis og betalte apps, og Top 10 for begge dele kan du se i boksene til højre.

På betalings-listen er syv ud af ti spil, to er kamera-apps og en enkelt er et smiley-tastatur til sms'erne.

Det kommer vel næppe som nogen overraskelse, at alle tre versioner af spillet med de vrede fugle, Angry Birds, er med på listen som nummer et, tre og syv.

Ser vi i stedet på gratis-listen, så er billedet et andet. Her optræder nemlig kun ét spil, Angry Birds Free, på en niendeplads.

Resten af denne Top 10 er dedikeret til sociale medier og forskellige tjenester, der gør dagligdagen lidt lettere.

Skal vi finde en tendens på gratis-listen, så må det være, at vi er glade for at tale gratis i telefon.

Tre af 10 apps på listen er nemlig tjenester, vi kan bruge til at tale gratis i telefon via WiFi-forbindelse: Skype, HeyTell og Viber Free.

Årets business-apps

Vi vil have lækre funktioner

Apple har også selv lavet Top 5-lister i forskellige kategorier. Vi har valgt at kigge nærmere på kategorien Business.

Tendensen peger på, at vi efterlyser simple men gode funktioner, der løser specifikke problemstillinger for os på farten.

Vi har valgt at fremhæve to business-apps, der begge er gratis og funktionelle.

Nummer et på Apples liste er Dragon Dictation. Som navnet måske antyder, er der tale om et tale-til-tekst-program.

Det vil sige, du kan tale til din telefon, som så omdanner din tale til tekst.

Fordelen ved Dragon Dictation i forhold til andre lignende applikationer er, at denne er gratis og fungerer på dansk.

Vi lyntestede den selvfølgelig også - og den gjorde det faktisk pænt. Hvis der alligevel sniger sig en svipser ind, så har du mulighed for at redigere med et almindeligt tastatur efterfølgende.

Når teksten er på plads, så kan du selv vælge, om du vil bruge tekstbidden i en sms, en mail eller som opdatering på Twitter eller Facebook.

Du kan også vælge bare at kopiere teksten og indsætte den som en note eller påmindelse i andre applikationer.


Moderne tidsregistrering

Den anden business-app, vi har valgt at fremhæve, er TimeSheet.

Her omdanner vi gammeldags ind- og udstempling på fabrikker til moderne digital tidsregistrering.

TimeSheet er nemlig i bund og grund blot en applikation, der registrerer din arbejdstid, hvis du altså husker at stemple ind og ud.

Appen er simpel at bruge. Du stempler ind, når du møder på arbejde, og du stempler ud igen, når du går hjem.

Derudover kan du få et overblik over din arbejdstid over en bestemt tidsperiode.

Du har i indstillingerne på forhånd indtastet dine normale arbejdstider, eksempelvis kl. 8.00 til 16.00, og på den måde får du også et overblik over eventuelt overarbejde.

Har du lyst til at se endnu flere af de udvalgte apps, så kan du se den fulde opgørelse i iOS App Store. Du finder "App Store Rewind 2011 - The Best of the Year" under menuen "Udvalgt" til venstre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere