Artikel top billede

Må din chef overvåge dig? Se hvor grænsen går

Ved du, om din chef overvåger dig?

Tilbage i 2004 bliver en ansat i en københavnsk Matas-butik ringet af op af sin chef, der sidder i Jylland.

Han påtaler, at den ansatte i arbejdstiden tager lipgloss på i butikslokalet.

Det kan chefen se, fordi han fra sit hjem i Hobro via internettet kan følge direkte med i videoptagelserne fra butikken. Dagen efter bliver den ansatte fyret.

Ifølge arbejdsgiveren sker fyringen på grund af et fald i omsætningen, men tre år senere bliver arbejdsgiveren idømt en bod på 50.000 kroner, og den ansatte blev også tilkendt en erstatning på 25.000 kroner.

Og især videoovervågning af personalet er meget udbredt i butikker, hvor der i forvejen er opsat mange kameraer. Det oplever de i fagforbundet HK, hvor de løbende får henvendelser om chefer, der overskrider grænsen for det tilladelige, oplyser Lisbeth Nørremark, der er faglig sekretær i HK Handel. 

Hvor går grænsen?

Det kan være fristende for chefer at spionere på medarbejderne. Især når kamera-udstyr bliver billigere, mindre og lettere at skjule. Ligesom det også er ekstremt let gå ind på mail-serverne og tjekke medarbejdernes mails eller installere spion-software på computeren. 

Men hvor går grænsen for, hvor meget cheferne må overvåge deres medarbejdere? 

Som udgangspunkt må en arbejdsgiver gerne overvåge de ansatte. Der er dog et væsentligt "men" - de ansatte skal være informeret om, at de kan blive overvåget.

"Ud over at medarbejderne skal være informeret, må overvågningen ifølge vores aftaler med arbejdsgiveren ikke bruges til at kontrollere de ansattes effektivitet, og arbejdsgiveren må ikke samle flere oplysninger ind, end det er nødvendigt. TV-optagelser skal slettes senest efter 30 dage," siger Lisbeth Nørremark til PC World Business Center.

Men selv om arbejdsgiveren er forpligtet til at informere medarbejderne om, at de bliver overvåget, er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at oplyse, hvor eksempelvis et kamera er placeret.

Din "mus-samtale" kan blive optaget

Peter Blume, der er jura-professor på Københavns Universitet, gør desuden opmærksom på, at det i enkelte tilfælde kan være tilladt at overvåge medarbejderne uden først at gøre opmærksom på det.

"Har du en rimelig mistanke om, at en konkret medarbejder tager af kassen eller varerne, kan du lave en individuel overvågning, som ikke er varslet på forhånd," siger han til PC World Business Center.

Må optage telefonsamtaler

Ifølge Peter Blume må en chef også godt optage en medarbejderudviklingssamtale, et telefonopkald eller et møde med de ansatte.

"En samtale må gerne optages, så længe bare den ene part i samtalen er klar over det. Det fremgår af straffeloven," siger han.

Mange arbejdsgivere er desuden interesseret i, hvad de ansatte bruger computeren til - og hvad medarbejderne skriver i deres mails og chat-samtaler.

Det kan blandt afsløres ved at installere spion-software på computeren, der gemmer de ansattes tastetryk og surferi på nettet.

Men her gælder ifølge Peter Blume de samme regler, som tilfældet er med videooptagelser.

Det vil sige, at arbejdsgiveren som udgangspunkt kun må overvåge, hvis de ansatte er informeret. Men at det kan være tilladt at lave en individuel overvågning, hvis arbejdsgiveren har en begrundet mistanke mod en konkret medarbejder.

Men spørgsmålet er så, hvornår du som medarbejder er informeret om, at du er overvåget?

"Det behøver ikke nødvendigvis være ved skiltning. Det kan også være, at det står i kontrakten, er nævnt i medarbejderhåndbogen eller på intranettet. Det eneste krav er, at det skal være rimeligt sandsynligt, at de ansatte er informeret," siger Peter Blume.

Læs også:
Sådan undgår du at blive indholdstyv på nettet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere