Aktionærerne i det tyrkiske mobilselskab Turkcell forsøger at udvande Teliasoneras indflydelse i selskabet ved at indkalde til ekstraordinær generalforsamling 30. oktober.
Teliasonera ejer 37 procent af Turkcell, der er Tyrkiets største mobilselskab. De tyrkiske partnere mener, at Teliasonera står i vejen for vigtige beslutninger og mangler forståelse for det tyrkiske marked, skriver Financial Times.
På generalforsamlingen skal vælges en ny syvmands-bestyrelse. Det kræver fem stemmer at træffe en beslutning, og Teliasonera har derfor i dag vetoret med sine tre repræsentanter i bestyrelsen. Det vil de øvrige aktionærer ændre på. (jbe)