Artikel top billede

Tidligere topchef skal rådgive Terma om militær-it

Knap et år på posten nåede tidligere topchef i militæret, før han måtte gå som følge af Jægerbog-skandalen. Nu bliver han rådgiver for Terma.

Tidligere forsvarschef, admiral Tim Sloth Jørgensen (60), er tiltrådt en stilling som 'Senior Advisor' i Terma.

Terma kan nok have brug for gode råd, efter at den jyske producent af radarer og andet højteknologisk udstyr til både militære og civile formål for et par måneder siden måtte
fyre 58 mand

Tim Sloth Jørgensen mistede sit job som forsvarschef efter den meget omtalte sag med bogen "Jæger - i krig med eliten".

Bogen var skrevet af den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack, og forsvaret forsøgte at bremse udgivelsen, fordi det mente, at bogen afslørede militærhemmeligheder.

Og så på arabisk

Pludselig dukkede en arabisk oversættelse af bogen op, og det viste sig, at den stammede fra Forsvarskommandoen.

To officerer fra Forsvarskommandoen, den tidligere kommunikationschef Lars Sønderskov og den tidligere it-chef Jesper Britze, erkendte at det var dem, som havde henholdsvis oversat bogen og lækket den til B.T.

I halen på den sag måtte forsvarschefen tage sit gode tøj og gå.

Pirater og arktiske områder

Hos Terma skal Tim Sloth Jørgensen beskæftige sig dels med forretningsmuligheder inden for bekæmpelse af pirateri, dels arbejde med nye forretningsmuligheder som følge af klimatiske forandringer i de arktiske områder.

Han skal således overvejende have fokus på internationale opgaver og markeder.

I kraft af sin viden og erfaring fra mere end 35 år på ledende poster i forsvaret skal Tim Sloth Jørgensen bidrage til yderligere udvikling af Termas forretningsmuligheder, skriver Terma i en pressemeddelse. Han tilknyttes afdelingen i Herlev.

Terma beskæftiger 1.200 medarbejdere og omsatte i regnskabsåret 2010/11 for 1.416 milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere