Artikel top billede

Derfor lægger Apple sin produktion i Fjernøsten

Apple har forlængst besluttet at lægge det meste af sin produktion i Østen. Det skyldes ikke kun lavere lønninger. Se hvorfor her.

Computerworld News Service: Det er ikke kun de lavere lønninger, der ligger bag Apples beslutning om at få de fleste af sine produkter produceret i Fjernøsten.

New York Times offentliggjorde i weekenden en artikel, der kaster lys over Apples beslutning om at få produceret i udlandet frem for at bruge fabrikker i USA - noget USA's præsident, Barack Obama, engang spurgte Steve Jobs om.

Mere arbejdsomme ansatte

Den beslutning bygger ifølge artiklen i New York Times ikke alene på de lavere lønninger, men også på den vurdering, at fabrikkerne i Fjernøsten og Europa tilbyder en bedre skalering og fleksibilitet samt adgang til dygtigere og mere arbejdsomme ansatte end i USA.

Selvom Apple ikke har leveret noget officielt input til artiklen - selskabet fik angiveligt omfattende sammendrag af artiklen før udgivelse men afviste at kommentere - så kommer mange af artiklens oplysninger tilsyneladende fra nuværende og tidligere ansatte hos Apple.

"Denne artikel er baseret på interview af omkring 40 nuværende og tidligere ansatte og samarbejdspartnere, hvoraf mange har bedt om at være anonyme for at beskytte deres job, samt af økonomer, produktionseksperter, specialister i international handel, it-analytikere, universitetsforskere, ansatte hos Apples underleverandører, konkurrenter og partnere samt embedsmænd, skriver New York Times.

Apple har over 43.000 ansatte i USA og omkring 20.000 rundt omkring i verden, men de rundt regnet 700.000 mennesker, der indirekte arbejder for selskabet - igennem samarbejdspartnere og underleverandører og så videre - er hovedsagligt baseret uden for USA.

Vækkede 8.000 medarbejdere

Et eksempel fra artiklen på en forklaring om, hvorfor produktionen hovedsageligt foregår i Fjernøsten, beskriver Jobs' beslutning få uger før lancering om at bruge en anden slags skærm på den første generation af iPhone.

Jobs havde bemærket, at hans nøgler havde ridset skærmen på den prototype, som han brugte, og krævede derfor, at skærmen blev skiftet ud.

En tidligere chef hos Apple genkalder sig, at man på en fabrik i Shenzhen i Kina vækkede 8.000 arbejdere, der fik en varm drik og en bolle og ellers blev sat i gang ved samlebåndene, for at man kunne få sat de nye skærme på alle disse iPhones.

Inden for få dage kørte der dagligt 10.000 iPhones igennem fabrikken.

En anden grund til beslutningen om at producere og samle Apples produkter i Fjernøsten er, at den nødvendige infrastruktur i forvejen er der - fabrikkerne til produktion af de forskellige komponenter, der skal bruges i en iPhone eller en iPad, ligger alle i regionen.

Dermed giver det ingen at sende alle komponenterne til USA for at blive samlet, når man kan samle enhederne med det samme i Fjernøsten.

230.000 ansatte på én fabrik

Foxconn, som er Apples produktionspartner og som samler omkring 40 procent af verdens elektronik, er selvfølgelig også en af de tungtvejende grunde til, at Apple anvender Fjernøsten som produktionsbase.

En Foxconn-fabrik i Kina - der er kendt som Foxconn City - har 230.000 ansatte, hvoraf cirka en fjerdedel faktisk bor i barakker på fabrikkens grund.

"Foxconn har næsten 300 vagter ansat til alene at dirigere fodgængertrafikken, så arbejderne ikke bliver knust i flaskehalse såsom døråbninger. Anlæggets centrale køkken tilbereder dagligt i gennemsnit tre ton svinekød og 13 ton ris. Mens stedets fabrikker er skinnende rene, er luften i tehusene i nærheden tæt af røg og en stank af cigaretter."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere