Artikel top billede

It-direktør fra Berlingske får international toppost

Berlingske Medias it-direktør Torben Lundberg har fået en ny toppost i en international koncern.

Læs også:

Derfor skifter Berlingske fra Microsoft til Google

Mecom har udnævnt Berlingske Medias it-direktør, 39-årige Torben Lundberg, til CIO for hele Mecom-koncernen, der blandt andet ejer Berlingske Media.

Han bliver samtidig medlem af Mecoms centrale ledelse og forlader den danske koncernledelse, skriver MediaWatch.

Torben Lundberg har siden 2008 været CIO for Berlingske Media, og kom for to år siden med i Mecoms store outsourcing-samarbejde, hvor han har været med til at lave en samlet outsourcing for Mecom-koncernen i Norge, Holland og Danmark.

Erfaringen med at bringe divisionerne tættere sammen og øge effektiviteten er en af årsagerne til, at han nu tiltræder et internationalt CIO-job.

"Her lærte jeg forretningsgangene i Mecom at kende. Vi er langt fremme i mediebranchen, og min opgave bliver at sørge for, at vi får understøttet den nødvendige strategiske udvikling, der skal ske, med teknologi," siger han til Computerworld.

Teknologi er vigtigst

Han ser teknologi som en vigtig konkurrenceparameter.

"Vi konkurrerer medierne imellem om, hvem der kommer med den bedste iPad-applikation, hvem der har de bedste websites, hvor kunderne kan få adgang ikke kun til nyhedsstof, men også andre services, som de vil betale for. Hvem har de bedste betalingsløsninger?"

"Mit job er at understøtte den forandring i Mecom. Det skal komme forbrugerne til glæde og gøre, at de faktisk gider blive ved med at bruge penge på hos os og ikke flygter til vores konkurrenter," siger Torben Lundberg.

Torben Lundberg får ansvaret for cirka 350 it-medarbejdere i Vest-, Østeuropa og Indien. Han er uddannet akademiingeniør, har en HD i informatik og økonomistyring og 15 års erfaring i mediebranchen.

Læs også:

Derfor skifter Berlingske fra Microsoft til Google




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere