Artikel top billede

Apples iCloud er i direkte konkurrence med Microsofts og Googles omfattende cloud-tilbud.

Skydrive, iCloud eller Google - hvad skal du vælge?

Apple, Microsoft og Google er klar med cloud-tilbud, der skal friste og fastholde dig som kunde. Her er selskabernes styrker og svagheder.

Læs også:

Ny tendens: Data-kaos vil blive en del af din hverdag

Derfor er Apples iCloud en kæmpe-skufffelse

Her er Microsofts mest undervurderede teknologi

Pc'en som omdrejningspunkt for vores digitale dagligdag er ved at blive erstattet af personlige cloud-tjenester.

Det er budskabet fra Gartner i en ny rapport.

"...i 2014 vil den personlige sky erstatte den personlige computer som centrum for brugernes digitale liv," skriver Gartner og anerkender således den strategi, som Microsoft, Google og Apple allerede forfølger for fulde drøn.

Google har sine mange web-tjenester, Apple har iCloud, Microsoft har Skydrive.

Selskaberne forsøger på hver deres måde at friste kunderne med en personlig cloud-tjeneste, der skal fungere som et centrum for den digitale dagligdag.

Der findes naturligvis et hav af cloud-tjenester, men fælles for netop disse tre selskaber er, at de både leverer cloud, traditionel software og styresystemer til slutbrugernes hardware.

Det kan en personlig sky bruges til

Med de personlige skyer vil vi ifølge Gartner-analytikerne få langt større fleksibilitet i forhold til at anvende forskellige computere, smartphones og tablets, ligesom det vil blive lettere at udnytte styrkerne ved de forskellige formfaktorer.

De personlige skyer vil være integrerede i 90 procent af alle nye gadgets i 2013, mener Gartner.

Kernefunktionen er, at brugerne kan opbevare, synkronisere, streame og dele indhold.

Vi skriver jævnligt om Apples iCloud, Microsofts SkyDrive og Googles mange web-tjenester og giver her overblikket over styrkerne og svaghederne.

Apples iCloud

Læs hele vores anmeldelse af iCloud her.

Med den vilde vækst i salget af iPhones, iPads og Macbooks har Apple alle tiders udgangspunkt for at koble en personlige cloud-tjeneste på selskabets produkt-portefølje.

iCloud er tænkt som et digitalt samlingspunkt for brugernes indhold, forklarede nu afdøde Steve Jobs under præsentationen:

"Vi vil flytte den digitale hub - centrum for dit digitale liv - ud i skyen."

Da Apples iCloud blev lanceret i efteråret 2011, var tjenesten - trods mange positive elementer - præget af en vis grad af umodenhed og mangler.


iCloud via browseren rummer en del begrænsninger.

Her næsten seks måneder senere er billedet mere positivt, men der er fortsat betydelige mangler, hvis målet er at flytte "centrum for dit digitale liv ud i skyen."

Det, iCloud gør godt, er at synkronisere indhold på tværs af Apple-enheder. Opretter og redigerer man et dokument på en iPad, er det få sekunder senere skubbet ud i den opdaterede version til iPhonen.

Manglen i den henseende er så, at man ikke kan redigere dokumenterne fra en webbrowser, og på den måde er centrum til en vis grad, hvor det hele tiden har været - hardwaren.


iCloud synkroniserer dit indhold mellem forskellige Apple-produkter.

iTunes i skyen er også en glimrende idé, men den del af iCloud findes bare ikke i Danmark.

Og Fotostream, der automatisk opbevarer alle dine nye billeder i skyen og skubber dem ud til forskellige enheder, er også et fint initiativ.

Igen er det bare lidt en mangel, at man ikke kan tilgå billederne noget sted på nettet, ligesom at det også er en klar begrænsning, at det kun er nye billeder, man tager, der ryger i i Fotostream.

Først for nylig er det blevet muligt at slette billeder fra Fotostream på eksempelvis en iPhone. Men sletter man der, findes billedet stadig på Fotostream på ens Apple TV eller lignende.

Det er der ikke meget cloud over.

Apples helt store styrke er imidlertid, at iCloud er integreret meget elegant i de forskellige apps på forskellige Apple-produkter.

Potentielt kan det føre til, at man slet ikke mærker at ting opbevares i skyen, og at integrationen er komplet - vi synes bare, at Apple stadig har et pænt stykke vej i det arbejde.

Læs hele vores anmeldelse af iCloud her.

Microsofts Skydrive

Du kan læse vores gennemgang af Skydrive her.

Microsoft har haft sit tilbud, Skydrive, på markedet siden 2007 - og fortsætter med at forbedre og finjustere tjenesten.

Der skulle efter sigende nu være over 70 millioner brugere, og potentialet for videre udbredelse er bestemt til stede med flere hundrede millioner brugere af Hotmail og Messenger.

Skydrive kan først og fremmest beskrives som brugerens net-harddisk. 25 gigabyte plads får man gratis, og det kan hverken Google eller Apple matche.


Du får 25 gigabyte helt gratis med Skydrive

Under overfladen viser det sig, at Microsoft har tænkt større tanker end bare at vinde på antal gigabytes. Idéen er, at Skydrive skal integreres dybere og dybere i produkter som Windows 8, Windows Phone, Office og Xbox, ligesom selskabets netbaserede tjenester også udvides.

Microsoft har så mange kunder til så mange forskellige produkter, at Skydrive giver rigtig god mening.

"Med integration til Windows Phone og Windows 8 er SkyDrive et nøgle-element i din "device cloud" ved at lade dig arbejde og lege let på tværs af din pc og telefon," lyder det fra Microsoft.

I modsætning til Apples tilgang til dokumenter i skyen, kan man med Skydrive redigere Office-applikationerne direkte fra Skydrive på nettet.


Word i skyen.

Microsoft mangler så til gengæld noget på hele underholdningsdelen, hvor Apples cloud-iTunes (ikke i Danmark) giver mulighed for at synkronisere film og musik på tværs af alle ens gadgets.

Microsoft skal også have ros for ikke bare at fokusere på Windows-produkter - man kan også hente en Skydrive-app til iOS.

Du kan læse vores gennemgang af Skydrive her.

Googles cloud-univers

Du kan læse en gennemgang af Google Docs her.

Google er lidt et kapitel for sig hvad angår personlige skyer. Det skyldes, at selskabet i sig selv udspringer fra nettet og dermed fra starten har været cloud-kreativt.

Det har resulteret i et væld af web-tjenester, hvor Gmail, Docs, Picasa, Google+ og Maps er blandt de mest kendte og benyttede.

Samtidig har selskabet så introduceret Android, hvor flere af webtjenesterne er integreret på glimrende vis. En tjeneste som Google Music vil - når/hvis den på et tidspunkt kommer til Danmark - også være et fint alternativ til Apples iTunes.


Google Docs.

Selvom der i længere tid har været talt om en slags Google-harddisk på nettet, har et G-Drive endnu ikke vist sig på Googles hjemmeside.

I praksis savner man den dog ikke, for det er allerede muligt at uploade stort set alle filformater til Google Docs, ligesom billederne jo styres fint med Picasa.

Google anvender alle de nyeste webstandarder, så sådan noget som drag-and-drop er en smal sag.


Picasa.

Googles Docs er efterhånden en ret så komplet online kontorpakke-løsning, og det er måske derfor også den stærkeste løsning for dem, der måtte vægte muligheden for at arbejde på tværs af pc'er, tablets og smartphones højt.

Det er ikke mindst de glimrende muligheder for, at flere kan arbejde på samme dokument på samme tid, der er Googles styrke.

Du kan læse en gennemgang af Google Docs her.

Hvad skal du så vælge?

Læs også:

Ny tendens: Data-kaos vil blive en del af din hverdag

Derfor er Apples iCloud en kæmpe-skufffelse

Her er Microsofts mest undervurderede teknologi

Når det er værd at fokusere lige netop på Microsoft, Google og Apple inden for de personlige skyer, er det, fordi netop de tre selskaber potentielt kan levere hele brugerens personlige sky og integrere skyen dybt i både styresystemer og apps.

Amazon bør måske også fremhæves som en outsider - det globale selskab har ikke bare styr på at sælge og levere underholdnings-indhold, men også en række cloud-tilbud, der retter sig mod private, og som er fint integreret i produkter som Kindle og Kindle Fire.


Amazon Cloud Drive (klik på billedet for at se det i stor størrelse).

Her er de vigtige overvejelser

For mange brugere består den personlige sky dog af en række forskellige tjenester fremfor en enkelt.

Her kan Dropbox sikre synkronisering på tværs af enheder, Facebook kan måske bruges til at dele billeder med vennerne, Google kan levere mail og kalender, og Amazon kan være stedet, man køber og opbevarer musik og film på nettet.

Det gode ved den løsning er, at man kan vælge den bedste løsning og leverandør inden for hver kategori.

Bagsiden er, at helhedsopvelsen er lidt mere mudret, fordi man skal springe frem og tilbage mellem de forskellige leverandørers løsninger.

Ser man på Apples, Microsofts og Googles cloud-løsninger er der tale om mere komplette løsninger.

Problemet kan så være, at man knytter hele ens digitale eksistens så meget op på én leverandør, at man risikere at få meget svært ved at skifte væk igen på et senere tidspunkt.

Den problemstilling har vi tidligere skrevet om.

Tilbage står, at valget af din personlig sky(er) er mere kompliceret end som så.

Man er nødt til både at vurdere, hvad det er for et økosystem, man bliver en del af, hvor brugervenlig og komplet, løsningen er, hvordan fremtidsudsigterne ser ud - og om man i det hele taget ønsker at acceptere præmissen, at centrum for ens digitale dagligdag skal være internettet.

Læs også:

Ny tendens: Data-kaos vil blive en del af din hverdag

Derfor er Apples iCloud en kæmpe-skufffelse

Her er Microsofts mest undervurderede teknologi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere