Artikel top billede

Disse vilde ting vil dit ERP-system snart blive i stand til

Microsoft Convergence: ERP-systemerne udvikler sig med lynets hast. Se her, hvad Microsoft arbejder på, at dit Dynamics-system skal kunne om få år.

Læs også:

Microsoft-plan: Du skal have nyt ERP-system hvert år

Houston, Texas: ERP-systemerne udvikler sig med lynets hast, og den udvikling vil fortsætte i mange år endnu, lyder det på Microsofts store Convergence-konference, der i denne uge er løbet af stablen i Houston, USA.

Microsofts Dynamics-ERP - enterprise ressource planning - har traditionelt været anvendt i primært produktionsvirksomheder til at holde styr på og håndtere produktions-processer og regnskaber.

I dag ser det helt anderledes ud.

Anvendelsesmulighederne og kompleksiteten er steget så dramatisk, at ERP-systemerne er blevet til avancerede forretningssystemer, hvis primære mål ikke er bogholderi, men optimering af processerne.

Det betyder, at systemerne behandler store mængder data på kryds og tværs i avancerede edderkoppespind af systemer, der kan integreres på kryds og tværs med tusindvis af rollebaserede applikationer i avancerede flettemønstre skabt individuelt til hver enkelt firmas profil.

Det lyder indviklet, og det er det også. Antallet af måder at sammenstrikke et ERP-setup er gigantisk. Og vokser i takt med, at ERP-systemernes funktionalitet knopskyder med høj hastighed.

Optimer dine processer automatisk

Udviklingen står til blot at få mere fart, når Microsoft til efteråret lancerer Dynamics NAV 2013 som et af de første cloud-baserede ERP-systemer til de mellemstore virksomheder.

I dag arbejder Microsoft med rollebaserede systemer, der kan indrettes til den enkelte medarbejders funktioner, ligesom det meget brogede partner-netværk sælger massevis af vertikale løsninger, der er særligt tilpasset de enkelte brancher som eksempelvis møbelbranchen, transportbranchen og så videre.

De kommende generationer af ERP-systemer står imidlertid til at blive langt mere automatiserede, intelligente og målrettede, lyder det fra Daniel Brown, som er udviklingschef for Microsofts NAV-forretning.

Sammenlign dine omkostninger med andres

"Vi kan sagtens forestille os en fremtid, hvor systemet løbende kan beregne omkostningen ved en bestemt handling og sammenligne den med markedets gennemsnits-omkostning for netop denne handling," siger han.

Som eksempel nævner han, at en håndlavet indkøbsordre for eksempel nemt koster 500 kroner at udarbejde, mens den måske vil kunne sænkes til 90 kroner, hvis selskabet anvender et integreret supply management-system.

"Et par generationer ude i fremtiden kan vi forestille os, at systemet vil kunne udregne din omkostning. Og er den høj, vil det gøre dig opmærksom på, at du bør overveje en ny metode," siger Dan Brown.

Han forestiller sig endvidere, at et ERP-system også vil kunne fremlægge en række forslag til nye processer, der kan øge effektiviteten og dermed bringe omkostningerne ned.

"Altså et scenarie, hvor systemet på en måde er opmærksom på de organisatoriske behov og hjælper med til at tune hele organisationen," siger han.

Det kalder han "næste generations organisatoriske rollebaserede model."

Læs også:

Microsoft-plan: Du skal have nyt ERP-system hvert år

Sådan skal Kinect indarbejdes i ERP

Læs også:

Microsoft-plan: Du skal have nyt ERP-system hvert år

Dan Brown mener, at en af de mest kritiske faser i et stort it-projekt altid er at blive klar på, hvad præcist der skal gøres.

"Ofte aner kunderne ikke, hvad der vil være den bedste forretningsproces, og så er det oplagt, at ERP-systemet kan hjælpe til i fremtiden," siger han.

"Det vil jo straks kunne se, hvad andre kunder i lignende situationer har valgt at gøre og så sige: Hvorfor gør du det ikke på samme måde? Det gælder ikke mindst NAV-kunder, for dem er der omkring 90.000 af, og der findes helt sikkert nogen, der ligner dig," siger Dan Brown.

Kinect-teknologi i dit ERP-system

Microsoft arbejder allerede i dag målrettet med at udvikle bevægelsessensoren Kinect (der egentlig er udviklet til spilkonsollen Xbox) til professionelt brug.

Sidste år lancerede selskabet en Windows-model af Kinect, hvilket du kan læse mere om her.

Lagre og købmandsbutikker

Nu er kursen sat ind mod ERP-verdenen, hvor Microsoft ser store muligheder i teknologien på eksempelvis lagre, i købmandsbutikker, på samlebånd og mange andre steder, hvor fremtidens ERP-systemer kan anvendes til at optimere forretningsprocesserne bedst muligt.

Allerede i dag er det muligt at indarbejde stemmestyring af salgssystemer i butikker. Og det vil ikke vare længe, inden også ansigtgenkendelse vil komme på tale, mener Mike Ehrenberg, som er CTO i Microsoft Business Solutions og såkaldt Technical Fellow i Microsoft.

Mike Ehrenberg peger dog på, at problemet ikke så meget er teknologisk som personligt.

"Det er jo ok, hvis systemet straks genkender en ekspedient. Men hvordan med kunden? Mange vil nok reagere negativt, hvis et it-system i en butik pludselig kan genkende dem, fordi de har været i butikken engang tidligere," siger han.

"Her har vi meget at lære. Selve teknologien udvikler sig meget hurtigt, og den er allerede i dag meget hurtigere og meget mere nøjagtigt end på spilkonsollen. Men vi skal lære mere om, hvor grænsen går," siger Mike Ehrenberg.

I købmandsbutikker kan Kinect-teknologien eksempelvis anvendes til at måle, hvor kunderne kigger hen, hvilke hylder, de helst tager varer fra uden at stille dem tilbage igen og lignende,

Sammenlignet med øvrige data kan det danne grundlag for at optimere indretningen af butikkerne ganske betragteligt.

Sociale elementer i dit ERP-system

Også det sociale vil komme til at spille en stor rolle. I dag har Microsoft indarbejdet sociale elementer i selskabets CRM-systemer, der giver mulighed for at følge en ordre, et lead eller lignende og give alle 'followers' besked, når ordren eksempelvis bliver approved..

"Og det er noget, som vi inden længe også vil se i ERP-løsningerne, " siger Mike Ehrenberg.

Han peger desuden på, at Microsoft i dag er langt fremme i arbejdet med at udvikle teknologier til masse-analyse af de sociale netværk.

Det er noget, som han tror vil dukke op i ERP-løsningerne inden for de kommende år.

"Ved at aflæse og filtrere de sociale netværk vil man eksempelvis kunne få et billede af, hvordan folk reagerer på for eksempel en prisændring. Eller i sidste uge talte folk positivt om selskabet, i denne uge er de negative, hvad er der sket?," siger han.

Læs også:

Microsoft-plan: Du skal have nyt ERP-system hvert år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere