Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Ny Microsoft-server kan udløse dobbeltregning til dig

Microsofts nye database-server, der lanceres nu, er spækket med nye funktioner og en ny licensmodel, der kan blive en dyr fornøjelse for it-afdelingen.

Læs også: 
Her er Microsofts planer for SQL Server 2012

Den 1. april slipper Microsoft sin database-server SQL Server 2012 løs som afløseren for SQL Server 2008 R2.

Microsofts databasekunder kan se frem til nye tiltag på funktionssiden og en forsimplet licensering, da Microsoft nu kun opererer med tre versioner: Enterprise-, Business Intelligence- og Standard-versionen.

Samtidig bliver licenseringen nu også baseret på antallet af kerner frem for CPU-enheder hvilket, ifølge database-konsulent fra it-firmaet Miracle, Jesper Johansen, kan gøre det noget dyrere at være database-kunde hos Microsoft.

Det skyldes, at kerneprisen ligger på en fjerdedel af CPU-prisen for den "gamle" SQL-server, og kernelicenserne sælges i klumper á to - dog som minimum med fire kerner per server.  

Her er priserne

Kerneafregningen foregår på Enterprise- og Standard-versionen, mens Business Intelligence-versionen (uden kerneafregning) bliver solgt på en client access licens (CAL), hvilket også er muligt for Standard-versionen.

Prisen per kerne ligger som udgangspunkt ifølge Redmond Channel Partner i Enterprise-versionen på godt 38.000 kroner, mens Standard-versionens kerner ligger på 10.000 kroner per kerne.

Standard-versionens CAL-licens koster 5.000 kroner plus godt 1.000 kroner per bruger/enhed. 

Business Intelligence-versionen CAL-licens ligger på 48.000 kroner plus godt 1.000 kroner per bruger/enhed.

Dobbelt op på licensen

Så hvis du lige har været ude og investere i ny hardware med mange kerner og kigger sultent efter den nyeste SQL-server fra Microsoft, skal du nok hive lommeregneren frem.

"Mange køber nye maskiner med otte kerner, og det betyder, at de skal ud og betale den dobbelte licens af, hvad de tidligere har været vant til," fortæller Jesper Johansen til Computerworld.

Han forklarer det med, at hvis man eksempelvis har fire kerner på sin server, så skal man betale det samme som før, mens hvis man eksempelvis har seks eller otte kerner, så tæller det som to licenser med henholdsvis en prisstigning på 50 og 100 procent.

Du kan få en ide over, hvad kernelicenseringen betyder i kroner og ører her

Flere kerner på vej

Jesper Johansen siger, at de fleste større erhvervskunder har mellem en og fire CPU-enheder i deres maskiner, som hver typisk har et sted mellem seks og otte kerner.

Så hvis man har fire CPU-enheder med hver otte kerner, skulle man tidligere betale fire licenser (baseret på antal CPU'er), mens det med den nye prismodel bliver til otte licenser (4*8/4 = 8 licenser).

Han peger på, at danske virksomheder i den tunge ende ofte har et server-setup med to CPU-enheder med hver otte kerner. Det udløser så fire licenser (2*8/4) frem for de oprindelige to licenser fordelt på antallet af CPU'er.

"Og nu melder hardware-producenterne jo ud, at de kommer med CPU'er, der har 16 og 20 kerner, og det ville på den tidligere licensmodel kun have udløst én licens til én stor maskine. Så der er egentlig intet fordækt i, at Microsoft gerne vil tage sig betalt for en mere fair brug," siger Jesper Johansen fra Miracle. 

Kan blive opgraderet

Alt bliver dog ikke nødvendigvis dyrere for kunderne med den kommende SQL Server 2012.

Sådan kan serveren blive billigere

For Jesper Johansen fortæller, at Microsoft-kunder med software assurance, der typisk koster et sted mellem 20 og 25 procent af software-prisen, godt kan køre videre på de samme licensbetingelser. 

"Det er kun kunder med nye licenser og mange kerner, der bliver ramt af de nye licenskrav. Hvis du i forvejen har en licens med software assurance, så foretager Microsoft bare en én-til-én-opgradering," siger database-specialisten fra Miracle. 

Han forklarer desuden, at virtualiseringen med den nye licensmodel baner vejen for at opnå nogle rabatter, som ikke tidligere var mulige.

Det skyldes, at du med én fire-kernelicens kan tildele en virtuel maskine fire CPU'er, som på den gamle licensmodel ville have kostet fire licenser. 

"Det, der er problemet med alle disse regnestykker, er, at kunderne skal ud og tale med deres software-pusher, for at finde hoved og hale i de rigtige beregninger. Det er ikke så lige til," erkender Jesper Johansen fra Miracle. 

Tre store opdateringer

Nu er alt ved den nye SQL Server 2012 ikke licensberegninger, for på funktionssiden er der flere opdateringer, som blandt andet kan give analysejunkier et umiddelbart fiks. 

For nye business intelligence-værktøjer fylder en del i den kommende database-server, og det er der ifølge database-underviser på IDG Kurser, Tue Hellstern, en rigtig god grund til. 

"Virksomheder får større og større datamængder, og det skaber jo selvfølgelig et større behov for overskuelighed og analyser. Derfor kan data eksempelvis flyttes over på SQL-serveren og alligevel tilgås fra applikationer som Excel," forklarer Tue Hellstern. 

Udover business intelligence-delen fremhæver han en ny integration med platform-as-a-service-værktøjet Azure som en meget interessant nyhed. 

"Nu kan kunderne med et fingerknips blive en lille del af Microsoft-skyen, og det giver rigtig god mening for virksomheder, der har brug for meget skalerbare løsninger," siger Tue Hellstern. 

Jesper Johansen fra Miracle tilføjer, at også allways on-funktionen med high availability, der gør spejling nemmere at arbejde med. 

"Tidligere var det ikke særlig transparent, hvilken server der drev applikationen. Nu får applikationen i et spejlet miljø et virtuelt navn, som den tilslutter sig databasen med, og så er det SQL-serveren, der bestemmer hvilken fysisk server, der afvikler applikationen," siger Jesper Johansen. 

Læs også: 
Her er Microsofts planer for SQL Server 2012




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere