Artikel top billede

Silicon Valley-universitetet Stanford University tilbyder gratis undervisningsforløb på nettet.

Drop dyre kurser - det er gratis at blive klog på nettet

Det behøver ikke være dyrt og svært at blive klogere. Nettet er fyldt med geniale undervisningstilbud fra nogle af verdens bedste universiteter.

Aftenundervisning kan hurtigt blive en dyr fornøjelse for dig og dit firma.

Skal du læse HD på Copenhagens Business School, må du eksempelvis af med 10.500 kroner for et enkelt semester på studiets første del, mens det på anden del af studiet kan koste op til 15.000 kroner per semester.

Men på nettet kan du helt gratis få undervisning, der i mange tilfælde stammer fra nogle af verdens bedste universiteter.

På de næste sider kan du se nogle af de fedeste undervisningstilbud på nettet.

Apples iTunes U

Apples undervisningstilbud iTunes U har nettets måske mest imponerende udvalg af universitets-podcasts.

ITunes U findes som en selvstændig app til både iPhone, iPad og iPod Touch, men du kan også få adgang til iTunes U via iTunes på din computer. 

App'en kan bruges som et værktøj til undervisere, der kan give de studerende adgang til alt nødvendigt undervisningsmateriale i form af pdf-filer med lektielæsning og podcasts af forelæsninger. 

Forelæsninger fra de bedste universiteter

Men app'en giver også alle os, der ikke er studerende, gratis adgang til en lang række forelæsninger fra nogle af USA's bedste universiteter som Harvard, Yale og Stanford, men du finder også forelæsninger fra engelske, tyske og kinesiske universiteter. 

Eksempelvis har denne skribent forsøgsvis tilmeldt sig et statistikkursus fra Harvard. 

Her får du en hel digital undervisningsmappe, hvor du får adgang til 32 forelæsninger som video-podcasts, tekster gemt som pdf-filer og de rigtige tests, som de studerende på Harvard skal bestå. 

Det eneste der strengt taget mangler er muligheden for at kunne skrive en grad fra Harvard på dit cv.

Stanford Universitet

Du behøver dog ikke undvære et uddannelsesbevis, blot fordi du tager et gratis kursus på nettet. 

Det californiske top-universitet Stanford har gennem de seneste år forsøgt sig med at tilbyde en række gratis fjern-undervisningsforløb over internettet.

Kurserne tæller ganske vist ikke på lige fod med et ægte universitetsforløb fra Stanford, men de udmærker sig dog alligevel ved, at du får et officielt bevis, som du kan skrive på dit cv og bruge som dokumentation for, at du har gennemført forløbet.

Få undervisning i kunstig intelligens

På Stanfords kurser kan du blandt andet modtage undervisning i emner som kunstig intelligens, kryptografi og spilteori.

Indtil videre har flere end 356.000 fra 190 forskellige lande tilmeldt sig et af Stanfords kurser, og cirka 43.000 har bestået.

Kurserne består af en række korte videoklip og tests, og der er også mulighed for, at de studerende kan hjælpe hinanden via en online debat, der ifølge Stanford minder om den debat, du finder på Facebook eller andre sociale netværkssider.

Du kan læse mere om Stanfords kurser her.

Khan Academy

Men på nettet findes der også muligheder for at få undervisning, der ikke bliver formidlet af traditionelle universiteter som eksempelvis Stanford. 

Siden 2006 har den amerikanske non-profit organisation Khan Academy tilbudt gratis undervisning på internettet.

Her kan du få undervisning om alt fra muskelcellers anatomi til keynesiansk finanspolitik. 

Undervisning med små video-klip

Undervisningen er bygget op om en række små videoklip, der har varighed på mellem 5 og 15 minutter. Hvert videoklip består af en fortællende stemme og en sort tavle, der bliver tegnet og illustreret på. 

Khan Academy har blandt andet fået støtte fra Google og Microsoft-stifteren Bill Gates fond, Bill & Melinda Gates Foundation. Ifølge det amerikanske magasin Wired har Bill Gates selv omtalt Khan Academy som "fremtidens form for undervisning". 

Khan Academy har i alt et udvalg på mere end 3.000 forskellige undervisningsvideoer og 324 tilhørende lektioner. 

Du finder Khan Academy på www.khanacademy.org, men du kan også downloade Khan Academys officielle og helt gratis app iPad. 

Se her et eksempel på en af Khan Academys videoer:

Danske universitets-podcasts

Det er ikke kun de store udenlandske universiteter, der giver dig adgang til undervisning på nettet. 

En række af de danske universiteter lægger også podcasts på nettet. Desværre er udvalget langt mere begrænset herhjemme. 

Men Aarhus Universitet har eksempelvis en hel hjemmeside, hvor det er muligt at se podcasts fra diverse forelæsninger. Her kan du finde podcasts, der gør dig klogere på alt fra blodpropper i hjertet til ophavsret på nettet. 

Du finder Aarhus Universitets podcast på hjemmesiden: http://podcast.au.dk/

Men også Københavns Universitet har et podcast-arkiv, som du finder på adressen: http://podcast.hum.ku.dk/

Copenhagen Business School har også et lille udvalg af podcasts, som du kan finde på adressen: 
www.cbs.dk/Nyheder-Presse/Menu/Podcasts  

Læs også:
 

Se hvordan du kan få de nyeste e-bøger helt gratis  

Her er de bedste business-bøger

Her kan du vælge og vrage mellem fede lydbøger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere