Artikel top billede

Fjern alle Facebook-klovnene og få et overskueligt nyheds-feed igen. (Foto: Lisa F. Young)

Sådan gør du dine Facebook-nyheder idiot-fri

Ahh, sådan bliver Facebook overskueligt igen.

Vores nyhedsfeed på Facebook bliver let uoverskeligt, fordi vi i dag bruger sociale netværk til både forretning og privatliv. 



Mange af os har oplevet, at vores nyheds-feeds pludselig er blevet forvandlet til en sær og ofte uskøn blanding af kolleger, der poster selvpromoverende bullshit-links, venner der spiller Farmville og opdateringer fra Facebook-venner på barsel, som ustandseligt poster billeder af deres hjemmebagte brownies.



Det kan være fristende blot at slette de Facebook-venner, der poster trælse opdateringer.  

Men selv om det i en virtuel Facebook-verden kan virke som en god idé, kan det få uheldige konsekvenser i den virkelige verden, hvor personer der bliver slettet ofte vil opfatte det som en fjendling handling.  

Derfor får du her en guide til, hvordan du hurtigt og simpelt kan gøre dit nyhedsfeed pænt og overskueligt igen.

1. Gør venner til bekendtskaber

Facebook har for nylig fået en funktion, der gør det muligt at markere en ven som enten "nær ven" eller et "bekendtskab".

Når du markerer en person som et bekendtskab, får du væsentligt færre opdateringer fra personen. 

I praksis vil det betyde, at du kun bliver informeret om det, når der sker noget vigtigt i personens liv. Eksempelvis ved et jobskifte. Men til gengæld slipper du for de talrige opdateringer om løbeture eller kagebageri. 

Derfor kan det anbefales, at du gennemgår alle dine venner og markerer dem som bekendtskaber, hvis du er træt af deres mange opdateringer.

Sådan gør du

Muligheden for at markere en person som et bekendtskab finder du ved at gå ind på personens profil og holde cursoren hen over "venner-knappen". 

En anden fordel ved at gøre personer til bekendtskaber er, at du også kan skjule visse opdateringer for dine bekendtskaber. Det gør du ved at klikke på "brugerdefineret" og herefter "venner undtaget bekendtskaber", når du skriver en opdatering.

2. Gør interessante personer til "nære venner"

Men du bør naturligvis også markere nogle af dine Facebook-venner som "nære venner". 

Når du markerer en person som "nær ven", bliver det svært at overse nyheder og opdateringer fra dem.

Det skyldes, at deres Facebook-aktiviteter nu oftere vil havne i dit nyhedsfeed, og du vil desuden modtage en notifikation, hver gang de skriver en opdatering eller poster et billede.


De personer, du markerer som "nære venner", vil i sagens natur som regel være de venner, som du har det tætteste forhold til, eller blot folk, hvis liv du har interesse i at følge med i. 

3. Bloker møg-irriterende apps

De fleste af os har Facebook-venner, der elsker at spille Farmville, tage åndssvage quizzer eller lade Spotify poste al den musik, som de lytter til. 

Dine venner morer sig sikkert med det, men det kan forpeste dit nyhedsfeed. Du behøver dog hverken brokke dig til dine venner eller slette dem som Facebook-venner.

I stedet skal du blot klikke på den lille nedadvendte trekant, som du ser til højre for opdateringerne.

Herefter vælger du at skjule alle opdateringer fra den bestemte app. Er det Spotifys Facebook-app, vælger du: "skjul alle opdateringer fra Spotify."

4. Sådan fin-tuner du dit Facebook-feed

Når du har blokeret irriterende apps og gennemgået alle dine Facebook-venner og markeret en del af dem som bekendtskaber, vil du sandsynligvis opdage en dramatisk forbedring af dit nyheds-feed.

Efter et par dage med de nye indstillinger vil du dog muligvis opdage, at der stadigvæk kan være behov for en smule fine-tuning af dine indstillinger. 

Måske har du markeret nogle venner som bekendtskaber, men nu er det gået op for dig, at du alligevel gerne vil have flere opdateringer fra dem. Og omvendt kan der også være nogle bekendtskaber, hvor du stadigvæk føler, at du modtager for mange opdateringer. 

Få kun vigtige opdateringer

I begge situationer kan du heldigvis løse problemet ved at fine-tune indstillingerne. Når du ser en opdatering fra dem i dit nyheds-feed, klikker du på den nedadvendte vinkel ude til højre for deres opdatering. Her vælger du mellem at få "alle opdateringer," "de fleste opdateringer" eller "kun de vigtige." 

Vælger du kun at få de vigtige opdateringer, vil det betyde, at du kun vil få vist deres opdateringer, når de modtager ekstremt mange "likes" eller kommentarer. Er det ikke tilstrækkeligt, kan du vælge helt at "ophæve dit abonnement på statusopdateringer" fra personen. 

Som et bonus-tip kan vi også anbefale, at du organiserer dine Facebook-kontakter i særlige lister. Eksempelvis kan du lave lister med de gamle gymnasie-venner, kollegerne, familien og så videre. 

I denne artikel kan du læse, hvordan du hurtigt kan organisere dine Facebook-venner i lister: Facebook-lister: Skjul frække Facebook-updates for chefen og svigermor  

Læs også:
 
Undgå pinlige Facebook-afsløringer: Ryd op i Timeline 

Så let er det at købe en Facebook-annonce




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere