Artikel top billede

Tag røven på din iPhone-tyv og find din telefon igen

Se hvordan du undgår, at din iPhone-tyv deaktiverer Find My iPhone.

Når du bliver udsat for et røveri, hvor din iPhone eller iPad bliver stjålet, bør din sidste bekymring være at beskytte dine data.

Derfor kan du lige så godt gøre dit ypperste for at beskytte dem, før uheldet er ude.

Som du muligvis ved, tilbyder Apple den gratis app "Find My iPhone", der kan hjælpe dig med at finde frem til din telefon igen, når den er blevet stjålet.

Men desværre kan smarte forbrydere hurtigt finde ud af at slette app'en og deaktivere telefonens gps-funktion.

Det kan du dog heldigvis forhindre.

Lærte det på den hårde måde

Det lærte den engelske it-journalist Benjamin Cohen på den hårde måde.

sin blog på den britiske tv-station Channel 4 News' hjemmeside fortæller Cohen, at han den 1. maj 2012 var udsat for et gaderøveri i London, hvor en ung mand sætter en kniv for halsen på ham og tvinger ham til at udlevere sin iPhone.

Da politiet efterfølgende dukker op, er de udstyret med en iPad, der har Find My iPhone installeret. Med iPad'en vil politiet forsøge at lokalisere røveren, mens de kører rundt i området i deres bil.

Det viser sig dog desværre, at det ikke kan lade sig, fordi gaderøveren allerede har deaktiveret Find My iPhone. 

Men på sin blog giver Benjamin Cohen en hurtig guide til, hvordan du kan undgå at stå i samme situation.

Du kan nemlig gøre det næsten umuligt at slå gps-funktionen fra og slette Find My iPhone-app'en - og dermed gøre livet en anelse mere besværligt for røveren.

Læs på næste side, hvordan du gør det.

Sådan gør du...

For det første skal du naturligvis have installeret Find My iPhone på din telefon.

Herudover bør du også have en pinkode-lås på din telefon, der automatisk slår til, når din telefon ikke har været i brug i et stykke tid. 

denne artikel kan du læse, hvordan du slår pinkode-låsen til. 

Det er dog ikke nødvendigvis nogen hjælp med en pinkode-lås, hvis du ligesom Benjamin Cohen får stjålet din telefon, mens du er i gang med at bruge den. 

Derfor bør du også følge disse råd:

1) Gå ind i "Indstillinger" på din iPhone. 

2) Vælg menupunktet "Generelt". 


3) Tryk på menupunktet "Begrænsninger" og slå funktionen "Begrænsninger" til. 
 

4) Når du har gjort det, skal du (hvis du ikke allerede har gjort det), vælge en adgangskode til Begrænsnings-funktionen. Det er bedst at vælge en anden kode end den, du bruger til at låse din telefon op med. 


5) Gå ned til overskriften "Tillad ændringer". Her trykker du på "lokalitet".

6) Under "lokalitet" vælger du ""Tillad ikke ændringer". Når du har gjort det, kan en eventuel røver ikke slå gps-funktionen fra på din telefon uden at kende din pinkode.


7) Nu skal du gå tilbage til menuen "begrænsninger" og vælge menupunktet "konti". 


8) Under "konti" vælger du også "tillad ikke ændringer." Når du har gjort det, kan en røver ikke slå forbindelsen til Find My iPhone eller iCloud fra på din telefon. 


9) Nu går du tilbage til menuen "begrænsninger" for sidste gang.

10) Under overskriften "tillad" slår du funktionen "programsletning" fra. 

Skift dit Facebook-password

Hvis du får din telefon stjålet, råder Benjamin Cohen dig desuden til hurtigst muligt at få ændret dit password til din mail samt til Facebook, Twitter og andre sociale medier. Ellers kan du risikere, at røveren får adgang til en lang række personlige informationer.

Derudover kan det også være en god idé at password-beskytte billederne på din iPhone. I denne artikel kan du læse, hvordan du gør det.

Læs også:
 
Sådan finder du din stjålne computer igen

Undgå at ungerne ribber kreditkortet på din iPad




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere