Side 2 af 4 Fortsat fra: Stortest: Her er de bedste gratis antivirus-programmer

Hvilket produkt skal du vælge?

AVG Anti-Virus Free Edition 2012 scorer samlet set højest i vores test. Programmet er hurtigt, det blokerer effektivt selv den helt nye malware og det rydder pænt op efter infektioner. Avast Free Antivirus 7 og Panda Cloud Antivirus 1.5 lander på henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Hvis du er ude efter noget, der kan supplere din eksisterende antivirussoftware, gennemgår vi til sidst tre muligheder. Ud af disse tre er PC Tools Threatfire det bedste valg: I vores test var det bedst til at stoppe helt nye malware-udbrud.

Threatfire anvender til at identificere malware udelukkende det, der kaldes heuristisk analyse eller adfærdsanalyse af, hvordan programmer opfører sig på din pc, hvorimod traditionelle antivirusprogrammer som regel anvender malware-definitionsfiler eller en kombination af de to teknikker. Da det primære formål med Threatfire er at stoppe truslen, før den gør nogen skade på systemet, bør programmet installeres på en helt ren pc.

Anmeldelserne er ordnet efter karakter.


AVG Anti-Virus Free Edition

AVG Anti-Virus Free Edition 2012 klarede sig godt i stort set alle de test, vi udførte.

I vores test af hvor godt et antivirusprodukt opdager og blokerer malware i et virkeligt scenarie med fokus på helt nye trusler, blokerede AVG's gratis produkt fuldstændigt 85,7 procent af de forskellige angreb, hvilket giver en delt førsteplads i denne kategori blandt de testede programmer. Det opdagede 98,7 procent af de flere end 129.000 forskellige stykker kendt malware fra de sidste fire måneder. Det er et godt resultat, selv om det er en smule under de bedste resultater, vi har set.

AVG er den bedste af de testede programmer til at deaktiverede malware. På vores test-pc opdagede og deaktiverede den al skadelig software og fjernede desuden i to tredjedele af tilfældene alle rester af malware-filer.

AVG scanner også computeren relativt hurtigt. Da vi satte den til at tjekke 4,5 gigabyte data, klarede den opgaven på ét minut og 35 sekunder, hvilket er tredjehurtigst i denne test og kun fire sekunder langsommere end den hurtigste. Den såkaldte on-access-scanner - der kører, når man åbner eller gemmer en fil - tog fire minutter og 55 sekunder om at gå den samme mængde data igennem, hvilket er en nogenlunde gennemsnitlig tid for de programmer, vi her anmelder.

Jeg kan godt lide AGV's normale brugergrænseflade, men programmets avancerede indstillinger vil muligvis afskrække visse brugere. Bortset fra den lille krølle er AVG en sikker vinder, hvis man er ude efter stærk og hurtig beskyttelse af sin pc.


Avast Free Antivirus

Avasts gratis produkt ligger på andenpladsen i dette års sammenlignende anmeldelse. Avast Free Antivirus 7 klarede sig rigtig godt i beskyttelsen mod malware, programmet har en alsidig grænseflade og det var hurtig til at scanne.

Avasts svageste punkt var blokering af helt nye trusler: Programmet fangede kun 78,6 af dem. Det er ikke overvældende, men det er stadig over middel. Avast var dog langt bedre til at stoppe kendt malware, hvor den opdagede 99,1 procent. Det er et virkelig godt resultat.

Dette program rydder også effektivt op efter malware-infektioner. Det opdagede al malwaren på vores test-pc og deaktiverede 93 procent, hvilket giver det en delt andenplads i denne kategori. Også dette program fjernede i to tredjedele af tilfældene alle rester af malware-filer.

Avast påvirker heller ikke din computers hastighed særlig meget. Det scannede vores 4,5 gigabyte data på ét minut og 34 sekunder, hvilket er den næstbedste tid i denne kategori. On-access-scanneren tog fire minutter og 16 sekunder om at gå den samme mængde data igennem, hvilket er det tredjebedste resultat.

Der sker en masse i Avasts brugergrænseflade, så avancerede brugere vil finde masser af gode indstillingsmuligheder. På trods af kompleksiteten er programmet alligevel så brugervenligt, at det ikke vil afskrække de mindre teknisk orienterede brugere.


Panda Cloud Antivirus
Hvis du har den holdning, at opsætning af antivirussoftware bør være så enkelt som muligt, så er Panda Cloud Antivirus 1.5 noget for dig. Panda stopper malwaren fint og programmets ekstremt brugervenlige grænseflade er god til folk, der ikke bryder sig om at justere alle mulige indstillinger.

Panda blokerede 85,7 procent af alle nye trusler, hvilket er samme resultat som AVG. Og det gratis produkt fra Panda klarede sig faktisk bedre end testvinderen ved at opdage hele 99,94 procent af de kendte trusler.

Panda klarede sig dog kun lige tilfredsstillende i forhold til at rydde op efter infektioner. Programmet opdagede alle aktive infektioner på vores test-system og deaktiverede 87 procent af dem, hvilket er omtrent gennemsnitligt i denne test. Det fjernede alle rester af malware-filer i 60 procent af tilfældene, hvilket også er omtrent gennemsnitligt.

Panda var dog langt fra hurtig. Programmet gjorde det betydeligt langsommere at kopiere filer over netværket, og af alle de testede programmer var det langsomst til at scanne. Det gennemførte on-demand-scanningen på seks minutter og 10 sekunder, mens on-access-scanningen tog syv minutter og 25 sekunder.

Men hvis du værdsætter enkelthed højere end hastighed, er Panda Cloud Antivirus et godt valg, især i lyset af hvor godt programmet er til at opdage malware.


Avira Free Antivirus

Avira Free Antivirus 2012 er hurtig og vil sandsynligvis ikke skræmme dig med advarsler om legitime filer, men programmet ligger desværre under middel i forhold til at opdage malware, og dets brugergrænseflade er for kompliceret. Avira blokerede 70,4 procent af de nye trusler i vores test, der efterligner et virkeligt scenarie, hvilket er lidt dårligere end gennemsnittet for de testede programmer.

Det klarer sig heller ikke alt for godt i forhold til at rydde op efter infektioner: Selv om programmet fandt alle aktive malware-infektioner på vores test-system, deaktiverede det kun 80 procent af dem, hvilket også er dårligere end gennemsnittet.

Jeg er ikke stor fan af Aviras brugergrænseflade. Det vindue, som er til for at give et overblik, er bedre end i tidligere versioner, men det er stadig en tand for teknisk på visse områder. Derudover lagde jeg mærke til, at Avira fra tid til anden viser reklamer.

Der er dog også positive ting at sige om Avira. Programmet opdagede 99,7 procent af alle kendte trusler og det var én ud af kun to af de testede gratis antivirusprogrammer, som helt undgik at fejldiagnosticere legitime filer som mulig malware. Det scannede vores data på ét minut og 31 sekunder, hvilket er den bedste tid for alle programmerne, mens on-access-scanningen på fire minutter og 54 sekunder var hæderlig.

Det er ikke sådan, at din pc vil være fuldstændig åben for malware-angreb, hvis du anvender Avira, men du bør i stedet overveje at bruge AVG, Avast eller Panda, som alle samlet set klarer sig bedre i vores test.

Artiklen fortsætter på næste side...


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...



Premium
Københavns Universitet erkender skarp kritik af it-sikkerheden: “Vi har ikke helt de samme løsningsmuligheder”
Københavns Universitet har ikke de samme muligheder for at sikre en god it-sikkerhed, lyder det fra ledelsen. Alligevel erkender man krtikken fra Rigsrevisionen. “Der er steder, hvor vi ikke er kommet helt i hus med de her risikovurderinger.”
CIO
Tech fra Toppen: Tim Vang får hastigheden op og de rigtige idéer frem med Googles pretotyping
Tech fra Toppen: Tim Vang får ideerne frem og hastigheden op ved konstant at tænke små overskuelige eksperimenter ind idéprocessen. Metoden hedder pretotyping og stammer fra Google. Lær meget mere om, hvordan du kan bruge værktøjet her.
Job & Karriere
Efter blodrødt regnskab: Nu fyrer Atea 20 medarbejdere i Danmark
Atea fyrer nu 20 medarbejdere. Det sker som en direkte konsekvens af, at den danske forretning er under pres, oplyser selskabets direktør.
White paper
6 gode råd til et succesfuldt virtuelt møde
Den traditionelle måde at tænke arbejdsplads på er under forandring. Nye teknologier skyder frem og gør hverdagen nemmere og mere dynamisk. Eksempelvis er mængden af fjernarbejdspladser steget med 115% de seneste 10 år, og det stiller krav til måden at holde møder på. Med et virtuelt møderum kan møder faciliteres online, og alle parter sparer tid fordi det er mere fleksibelt og ikke betinget af at alle møder op fysisk. I dette whitepaper kigger vi på hvad der skal til for at mestre denne disciplin og giver dig 6 gode råd.